Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Politisk fængsel fra Salazar-tiden omdannes til museum for modstandsbevægelsen

Sidste indlæg 05-04-2019 8:10 af Johnny Jensen. Antal svar: 4.
Side 1 af 1 (5 poster)
Forrige Næste
  • 01-04-2019 10:19

    Politisk fængsel fra Salazar-tiden omdannes til museum for modstandsbevægelsen

    Estado Novo var en periode i Portugals nyere historie, der var kendetegnet af forfølgelse og drab på politiske modstandere. Tiden er blandt andet beskrevet i Bille August filmen 'Nattog til Lissabon'.

    I kystbyen Peniche ligger en gammel fæstning fra 1600-tallet, som i Estado Novo tiden (1933-1974) blev brugt som fængsel for dem, som satte sig op mod regimet.

    Se mere om det nye museum i Peniche

    Estado Novo sluttede med Nelikerevolutionen i 1974. António de Oliveira Salazar anses som grundlægger af Estado Novo og styrede Portugal som de fakto diktator indtil 1968, hvor han blev syg.  

     

     

    Sean
    Portugalnyt

  • 02-04-2019 9:27

    Sv: Politisk fængsel fra Salazar-tiden omdannes til museum for modstandsbevægelsen

    Hej Sean Har tilladt mig at ligge din historie ind på min FB side, håber ok? Har set filmen, den trak godt i følelsesregisteret, og blikket blev en kende sløret fra tid til anden.
    Johnny Jensen

  • 02-04-2019 19:16

    Sv: Politisk fængsel fra Salazar-tiden omdannes til museum for modstandsbevægelsen

    Hej Johnny,

    Du har ret i at filmen fremkalder stærke følelser.  Den gode Bille August har styr på sit håndværk.

    Nogen portugisere flygtede faktisk til Danmark først i 1970'erne; det var ofte unge mænd, som ikke havde lyst til at blive sendt i krig syd for Sahara for at opretholde koloniherredømmet.

    Som i Spanien (Franco) har portugiserne og især den ældre generation det svært med Salazar-tiden. Mange gamle mennesker, er mit indtryk, synes faktisk at Salazar gjorde det godt.

    Det er nok svært at sætte sig ind i, hvor ekstremt fattigt og klassedelt Portugal var før Salazar - nu er det kun klassedelt ;-) Jeg har også oplevet en vis benægtelse af fakta hos den veluddannede (og nu midaldrende 40-60-årige) generation efter Salazar, som trods alt var for unge til at blive sendt i krig i Afrika; mange kom hjem fra Afrika med deres forældre og bosatte sig i samt vest for Lissabon.

    Emnet er lidt et hvepsebo at røre ved ;-) … og hvad ved vi danskere som tilflyttere?..

    Sean 

    PS: Portugal anbefaling: Se filmen - den er fantastisk. Bogen derimod, af Pascal Mercier, kan på trods af mange kvaliteter være en kamp at komme igennem; i hvert fald for mig, men det lykkedes dog.   

     

      

    Sean
    Portugalnyt

  • 04-04-2019 17:12

    Sv: Politisk fængsel fra Salazar-tiden omdannes til museum for modstandsbevægelsen

    Du har ret Sean, emnet er et hvepsebo. Jeg er født i Portugal i 1941 og har derfor vokset op under Salazars regime. Findes der, den perfekte styringssystem? Salazar var diktator - ifølge Den Danske Ordbog: øverste magthaver i en stat med diktatur som politisk styreform. Mange udlændinge betragter og sammenligner Salazar, som en Stalin, en Pinoché, en Hugo Chavez og sin efterfølger Maduro, en Mugabe, etc. Salazar var den eneste diktator, som ikke blev rig, men død fattige. For mange portugiser var han den bedste finansminister - hans først embed - Portugal nogensinde har haft. Han redte Portugal fra bankerotte i løbet af kun 3 år og blev en meget respekteret statsminister mellem udenlandske politikere. "Historian Carlton Hayes, a pioneering specialist on the study of nationalism, was the American Ambassador in Spain during World War II. He met Salazar in person and agreed with Ambassador Hoare. Hayes wrote that Salazar 'didn't look like a regular dictator. Rather, he appeared a modest, quiet, and highly intelligent gentleman and scholar...literally dragged from a professorial chair of political economy in the venerable University of Coimbra a dozen years previously in order to straighten out Portugal's finances, and that his almost miraculous success in this respect had led to the thrusting upon him of other major functions, including those of Foreign Minister and constitution-maker. Hayes appreciated Portugal's endeavours to form a truly neutral peninsular bloc with Spain, an immeasurable contribution – at a time when the British and the United States had much less influence – towards counteracting the propaganda and appeals of the Axis". Under 2. Verdenskrig har han formået at holde Portugal neutralt, og som en tryllekunstner i høj politik, forhandle med både England, Spanien - på trods af, at General Franco vil få Hitlers hjælp for at annektere Portugal til Spanien -, Tyskland og ikke mindst med Japanerne i Macau. Samtidigt vil han ikke tolerere Kommunismen inden for Portugals grænser, derfor den strenge statspoliti, PIDE. For mig, var Salazars eneste fejl, at han beholdte magten forlænge. Problemerne med Afrika er meget kompliceret og det skyldes blandt andet konfrontationerne mellem USA og Sovjetunionen. Hvis I vil vide mere kan man følge disse links: https://www.socialmatter.net/2017/08/07/jfks-failed-coup-lisbon/ https://books.google.dk/books?id=cINUCik7OeUC&pg=PA33&lpg=PA33&dq=the+involvement+of+kennedy+in+angola&source=bl&ots=yRB-ea4rUU&sig=ACfU3U1UGQM1wzKLWzpwAsQQddT3tB4LUA&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwj0ssr60bbhAhUkxaYKHcX4Cl8Q6AEwDHoECAcQAQ#v=onepage&q=the%20involvement%20of%20kennedy%20in%20angola&f=false
    Lusodana

  • 05-04-2019 8:10

    Sv: Politisk fængsel fra Salazar-tiden omdannes til museum for modstandsbevægelsen

    Hej Man må jo konkludere, at han har været en del af et facistisk regime 1928-32. Ikke nødvendigvis en slem fyr, men har dog rødder i den ideologi, hvor staten styrer masserne. (Wekipedia) dog bør information fra dette medie tages med forbehold) Jeg skal ikke stille mig til dommer, over for nogen som helst, hverken i nutiden eller i fortidens Portugal, blot ærgrer jeg mig over filmens vinklen på historien, hvis regimet i denne fremstilles unødvendig brutal. Da Fernando levede i denne samtid under Salazar, vil jeg ikke anfægte hans observans ej heller betvivle de fakta han måtte kende. Jeg ved dog, at jeg kun kender Portugal som gæst i en fredelig tid, men grundet mit venskab med en Svensk/Portugiser har jeg set, at også uligheden findes i dette land, og nævn mig så lige et land i Europa hvor ligheden er slående. Jeg er kommet i landet siden 1999, har set opblomstringen for de mest velstående, men også set set det modsatte. Så der er også klasseforskel i dette land. Mvh Johnny
    Johnny Jensen