Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Mærke/kendetegn ved Portugal

Sidste indlæg 31-01-2009 14:27 af Sean Dahl. Antal svar: 5.
Side 1 af 1 (6 poster)
Forrige Næste
  • 23-01-2009 11:33

    • Jeden
    • Top 150 Bidragsyder
    • Aktiv siden:
      23-01-2009
    • Indlæg 2

    Mærke/kendetegn ved Portugal

    Hej der ude

    Er der nogle der kan hjælpe mig med nogle specielle kendetegn for Portugal? Her tænker jeg noget i stil med, den berømte Hane :-), Våbenskjoldet osv. Også gerne hvis portugiserne har taget et slags ordsprog til sig. Altså en slags nationale kendetegn for landet...


  • 23-01-2009 23:21

    Sv: Mærke/kendetegn ved Portugal

    Man siger at det er "Landet der gav nye verdener til Verden". Det er hvad, jeg husker nu. Måske kommer jeg i morgen med noget mere.

    Lusodana

  • 25-01-2009 13:25

    Sv: Mærke/kendetegn ved Portugal

    Et andet kendetegn er værket "Os Lusíadas" skrevet af Luís Vaz de Camões, som er et portugisisk episk digt. http://www.portugalnyt.dk/content/digterluisdecamoes.aspx

    Digtet er skrevet i Homerisk stil, og drejer sig hovedsageligt om den storslåede, fantastiske fortolkning af portugisiske opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet.

    Jeg tror at der findes en gammel oversættelse til dansk. 

    Lusodana

  • 28-01-2009 10:21

    • Jeden
    • Top 150 Bidragsyder
    • Aktiv siden:
      23-01-2009
    • Indlæg 2

    Sv: Mærke/kendetegn ved Portugal

    Hej Fernando

    Tusind tak for dine svar. Er der nogle chance for du kunne fortælle mig hvordan talemåden lyder på portugsisk? (Oversættelse)

    Hvis du også kunne hjælpe mig med oversættelse af hvad Barcelos' Cock betyder/står for. Hvad jeg har kunne forstår skulle hanen står for: Tro, Retfærdighed, Held og Håb. Men nogle gange går der noget galt i oversættelser. Så hvis du kunne fortælle mig hvordan talemåden lyder på portugsisk ville jeg blive utrolig glad.

     


  • 28-01-2009 14:58

    Sv: Mærke/kendetegn ved Portugal

    Hej

    Som du sikkert ved - når du har været inde og surfe lidt på Internettet - er Barcelos en by i Nordportugal. Barcelos udtales i retning af man vil udtale "barcælos" med trykket i "æ". Om hanen, lyder sagnet som følgende:

    Dette skete i det 16. århundrede. En mand, som var på vej til Santiago de Compostela i Galicien fik husly hos en beboer i byen Barcelos. Næste dag og efter at han var rejst videre blev det opdaget at noget sølvtøj var væk og manden blev fanget og beskyldt for tyveri og dømt til døden.

    Som sidste ønske bad han om en audiens hos dommeren. Dommeren var ved at spise da han kom og manden sagde: Så sandt er det, at jeg er udskyldig, at hvis jeg bliver dømt, vil denne hane der er på bordet  rejse sig og gale før jeg dør. Alle sammen grinede og manden blev ført tilbage til galgen; men ingen ved bordet turde alligevel spise af hanen.

    Manden var med rebet om halsen da hanen rejste sig og galede. Ud ad vinduet råbte dommeren at manden skulle sættes fri.

    Efter udsagn, kom pilgrimme et år efter tilbage til Barcelos og huggede en hane i sten som offer til Gud, "O Cruzeiro do Senhor do Galo" (mindesmærke), som i dag findes på det arkæologiske museum i Barcelos.

    Hane er galo på portugisk. Her er nogle links om Barcelos:

    http://www.cm-barcelos.pt/

    http://www.rtam.pt/index.php?ling=ing

     

    Lusodana

  • 31-01-2009 14:27

    Sv: Mærke/kendetegn ved Portugal

    Hej Jeden

    Udover de allerede nævnte kendetegn for Portugal kan mange fastboende udlændinge måske genkende følgende:

    - Azulejos - de smukke blå-hvide kakler med alle mulige aftegninger ses overalt dvs. på offentlige og private bygninger, som gadeskilte, som indendørs-dekoration i portugisiske hjem, på biler (men dog ikke som fliser) - you name it - they have it..

    - fodbold - portugiserne er nogen af de største fodboldenthusiaster i Europa. Uanset køn har stort set alle et portugisisk favorithold, og som udlænding i Portugal kan man godt belave sig på at skulle tage stilling, når man bliver spurgt  (PS: lad være med at sige Porto, hvis du bor i Lissabon og omegn selvom Porto-holdet er det bedste). Benfica har verdens største fanklub og Portugal har i januar 2009 stadig 3 hold med i slutspillet i UEFA Cup og Champions League turneringerne 2008/2009 - ikke dårligt gået af et land med små 11 millioner indbyggere.

    -  fado og saudade - I den portugisiske kultur er der et vis mål af længsel efter det man aldrig 'fik', eller det man mistede. Denne længsel - eller på portugisisk saudade - kommer til udtryk via fado-sangen. Mange portugisere opholder sig desuden i kortere eller længere tid i udlandet for at arbejde og det styrker også længslen efter hjemlandet. Fado er en oplevelse at høre - for nogen er en enkelt gang nok, mens andre falder totalt for den stemningsfulde 'portugisiske blues'. Se mere om middag med fado på ét af Lissabons mange fado-huse.

    - mindreværdskomplekset overfor storebror Spanien - Portugiserne er et meget stolt folkefærd og som sådan fuldt ud på lige fod med spanierne. Økonomien i Spanien overgår dog som regel den portugisiske. Samtidig er portugiserne generelt en anelse mere tilbageholdende med at vise følelser end deres spanske naboer. Et portugisisk ordsprog siger: "De Espanha nem bom vento, nem bom casamento", som kan oversættes med: "Fra Spanien kommer der hverken god vind eller godt ægteskab". Portugal havde spanske regenter i 'rædselsårene' 1580-1640 - det har man heller ikke helt glemt. Spansk vin er selvfølgelig (i Portugal) noget udrikkeligt sprøjt. Heldigvis tager de mange glade spanske turister i Portugal det ikke så tungt, og de forstår heller ikke portugisisk (de fleste portugisere forstår spansk). Der arbejder tæt på 150.000 portugisere i Spanien, så helt slemt kan naboskabet ikke være. Portugal og Spanien har netop sammen budt ind på afholdelse af VM i fodbold i 2018 og samarbejder i øvrigt omkring promovering af turisme. Summa summarum er Portugal i en situation som kan sammenlignes med Danmark i 1970'erne og 1980'erne, hvor svenskerne og tyskerne var mærkbart rigere end danskerne - og dristede sig til at komme kørende på ferie i deres store Volvo og Mercedes biler. Ovenstående er naturligvis mere generalisering end kendetegn, og ordsproget bruges mest i overført betydning - som for eksempel når en spansk Benfica træner forlader sin plads i utide efter dårlige resultater...
     

    Sean
    Portugalnyt