Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lyn-kursus i portugisisk fra BBC - med lyd

Inden din ferierejse til Portugal er det måske en ide at tage et lynkursus i portugisisk. Hos britiske BBC kan du finde lektioner med lyd til det allermest basale brug.

Følgende link er et lille online sprogkursus: Lynkursus hos BBC . Det tager et øjeblik afhængig af internetforbindelsen for hver sektion at sætte igang.

Sådan læres portugisisk
Ifølge mange forskere er den bedste måde at lære sprog på ikke at terpe grammatik og forsøge at huske, hvordan bøjninger osv. skal håndteres.

Det tager efter forskernes mening for lang tid og man har ingen eller ringe chance for at 'slå op' i sin mentale ordbog, når man står og skal bruge sit portugisiske (eller for den sags skyld andre sprog).

Det bedste er at forsøge at forstå og at læse så meget portugisisk som muligt og derefter 'tvinge' sig selv til at samtale.

Portugisisk, siger mange portugisere, er et svært sprog. Det er rigtigt at man som tilflytter får svært ved nogensinde at lyde som en indfødt, og desuden er der en mængde undtagelser fra de generelle regler i sproget, som man blot er nødt til at lære.

Portugisisk kommer helt klart ikke af sig selv, men det er stadig relativt let at relatere til udtryk, som findes på engelsk eller fransk og indimellem er der også danske ord og udtryk, som ligner meget.

Noget at det sværeste i Portugal er at mange portugisere taler ekstremt hurtigt. Det kan give selv øvede udlændinge problemer med at forstå sammenhængen.  

Her er en chance for at teste, hvor meget du forstår. Se Portugals historie på denne video i lyn-tempo.

 


Se også: Portugisisk talende lande.


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer