Hvad gør man som ung kunstner, hvis salget af ens arbejder ikke er nok til at få økonomien til at løbe rundt? – Man slår sig selvfølgelig sammen med andre i samme situation og åbner et hostel i Lissabon.
Det var præcis hvad nogen kunstnere gjorde i Lissabon og Poets Hostel, som overnatningsstedet hedder, blev så stor en succes at det næste Poets Hostel er åbnet i Porto (Oporto) i juni 2007.
Priserne starter fra €20 for en overnatning i fællesrum. Det er samme pris som i Lissabon. Der er 2 gratis adgange til internet til brug for alle gæster. Begge hostels er af en god standard og virker indbydende i de nyrenoverede omgivelser. Der et tilsat et ’kunstnerisk’ elelement til indretningen, hvorved Poets Hostels skiller sig lidt ud fra mængden.
I Lissabon ligger Poets Hostel i hjertet af byen et par minutter gang fra metrostationen Rossio lige ved siden af Santa Justa elevatoren (Elevador de Santa Justa). Den særprægede elevator er konstrueret i ny-gotisk stil af fransk-portugiseren Raoul Mesnier du Ponsard. Mesnier var elev hos Gustave Eifel, hvis fornemste værk er Eifeltårnet i Paris. Det kan ses i byggestilen på Elevador de Santa Justa at Meisner beundrede sin læremester. Mesnier står i øvrigt også for Funicular dos Guindais tovbanen i Porto.
I Oporto ligger Poets Hostel ligeledes i bymidten på Travessa do ferraz ikke langt fra metro-stationen São Bento.
Reviews på f.eks. www.hostelworld.com tyder på stor tilfredshed blandt gæsterne.
Mere information om flyrejser til Porto kan findes på: Oversigt over flyruter til Portugal.