Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



July 2007 - Indlæg

Portugals læger er imod den nye abort-lovgivning

Den nye abortlovgivning i Portugal som fra d. 15. juli 2007 giver kvinder ret til abort inden for den 10. graviditetsuge er ikke populær blandt Portugals læger.

En undersøgelse viser at over 80% af landets læger nægter at udføre aborter af samvittighedsmæssige årsager. Den katolske kirke mener, at det vil gøre det svært for mange hospitaler at foretage aborter.

På Madeira, som er en selvstyrende region har det lokale parlament nægtet at ratifisere lovgivningen før Portugals højesteret (constitutional court) har udtalt sig om lovligheden af beslutningen om at indføre fri abort.

Abortlovgivningen blev vedtaget efter en folkeafstemning i Portugal i februar 2007.

Din vurdering:



Oceânico Victoria golfbanen på Algarvekysten kåret som ‘Best Portuguese Golf Course’

Læserne af Publituris Magazine og topfolk fra portugals turistindustri har kåret Portugals bedste golfbane år 2006. Den årlige Publituris Award tildeles som annerkendelse af ’outstanding performance’ i den portugisiske turistindustri.

De 5 nominerede golfbaner var Oitavos ved Cacais vest for Lissabon, Penha Longa i Sintra nord-vest for Lissabon, Santo da Serra på Madeira, Praia D’El Rey på vestkysten i nærheden af Obidos and Oceânico Victoria i Algarve.

Mere information her om golfbaner på Algarvekysten.

Oceânico Victoria ligger i Vilamoura i Algarve omkring 20 minutters kørsel fra lufthavnen i Faro. Banen er vært for Portugal Masters turneringeVictoria_Clube_de_Golfe_greenn fra 2007 til 2009.

Der er investeret meget store beløb i Victoria golfbanen, som er en par 72 bane på 6560 meter. Banen åbnede i 2004 og er designet af Arnold Palmer.

De 18 huller er spredt over 90 hektar i et næsten flat terræn. Der er anlagt små bakker som ligner bjerge, og sammen med de smukke søer og vandfald giver det et fantastisk sceneri. Banen er i øvrigt én af de længste i Portugal og på absolut internationlt niveau.

Der er en putting green tilknyttet på små 2500 m2.

Din vurdering:



Portugisisk nobelpristager i litteratur foreslår sammenlægning af Spanien og Portugal

Den portugisiske nobelprisvinder i litteratur (1998) José Saramago har overraskende opfordret til at Portugal og Spanien lægges sammen til landet ’Iberia’.

Saramago mener at Portugal med fordel kunne eksistere som provins med eget sprog inden for Spaniens grænser. I et interview i avisen ’Diario de Noticias’ redegør den 85-årige forfatter of provokatør for sine synspunkter.

Udtalelserne vil sikkert vække fornyet opsigt omkring Saramango’s person i Portugal. I 1991 blev én af hans noveller ’O Evangelho segundo Jesus Cristo’ forbudt i Portugal med begrundelsen, at den fornærmede den katolske tro. Den aldrende forfatter er i øvrigt erklæret kommunist og ateist, og han har siden 1991 boet med sin (spanske) kone på den spanske ø Lanzarote.

I forhold til landenes beliggenhed er der efter manges mening påfaldende få portugisisk-spanske familier. Portugiserne forstår i øvrigt langt hen af vejen bedre spansk end spaniolerne forstår portugisisk. Økonomisk set er Spanien efterhånden et godt stykke foran Portugal.

Én af Saramango’s værker ’A Jagada de Pedra’ (Sten-flåden) fra 1996 handler i øvrigt om den iberiske halvø, som i Saramagos novelle river sig løs fra Europa og flyder ud i Atlanten, hvor den bumper ind i Azorerne på vejen til at finde sin kulturelle identitet i Sydamerika. På vejen tvinges spanioler og portugisere af omstændighedene til at samarbejde.

Din vurdering:



Portugal Telecom planlægger at sælge mere end 100 ejendomme i 2007

Portugals Telecom SGPS har bedt revisionsfirmaet Deloitte gennemgå alle dets 1288 bygninger. Mange af dem står tomme, og PT ønsker at nedbringe de faste omkostninger ved at sælge omkring 100 ejendomme i nuværende regnskabsår.

Over tre år regner koncernen med at kunne få indtægter i størrelsesordenen 90 millioner euro ved planlagt afhænding af ejendomme.

Portugal Telecom er noteret på EuroNext børsen i Lissabon. I løbet af de sidste 2 år er kursen på PT under store udsving steget 30%. Sammenligner man med et udvalg af telebranchens store spillere i Europa såsom Vodafone, France Telecom, Deutsche Telecom og British Telecom, er det kun British Telecom (BT) i England, som over en 2-årig periode kan fremvise en bedre kursudvikling.

Det er i øvrigt det danske onlinemedie Euroinvestor, som står for Portugal Telecom’s investor relations sider på www.telecom.pt . Portugal Telecom er en del af det portugisiske PSI 20 index.

Din vurdering:



Ny turistchef i Algarve sat i spidsen for ”Allgarve” kampagnen

Algarve – eller måske vi i fremtiden skal sige ALLgarve har i juli 2007 fået ny turistchef. Det er den kendte lokale politiker Dr. António Pina som har overtaget roret med kort varsel.

Samtidig er Algarve blevet sat på verdenskortet i bl.a. Moskva, Madrid og Cannes med den kontroversielle Allgarve kampagne.

”The Allgarve Initiative er en integreret event-promotion og planning-programme som fokuserer på livsstil, glamour og the cosmopolitan spirit” som det hedder med slet skjult stolthed på det portugisiske turistråds hjemmeside.

Ide’en er ret åbenlyst at ændre Algarves image til at være mere cool og ’cosmopolitan’ – og måske lidt mindre ’englænder med hængebug på badestrand’. Man taler om at tiltrække kunder med ’more buying power’, og ønsker samtigt at tiltrække flere turister. Det er spørgsmålet om ikke de eftertragtede kunder med ’more buying power’ vil foretrække mere eksklusivitet.

Den nye turistchef er i øvrigt alt for erfaren til at falde i den fælde, når spørgmålet stilles. Dr. António Pina udtaler til The Portugal News d. 14. juli at ’kampagnen kan sammenlignes med da Olhão (mindre by i Algarve) begyndte at producere fiskekonserves – man er nødt til at se på kvaliteten af produktet og ikke kun på indpakingen”.

Indpakningen er der dog stadig gjort lidt ud af. Der er er investeret 3 millioner euro i sommerens events på Algarvekysten herunder Portugal Masters golfturneringen som afholdes første gang i 2007.

Se mere om sommerens mange events på www.allgarve.pt .

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »