Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






International Algarve Fair d. 22.-23. sept. 2007 i Lagoa, Algarve

Den årlige efterårsmesse i Lagoa midt mellem byerne Albufeira og Portimão løber af stabelen d. 22-23 september 2007. Der er tilmeldt over 100 stande.

Messen er en blanding af udstilling, marked og underholdning. Der vil være scener med levende musik og show, optog, udstilling af nye biler, have konkurrence/udstilling, 11 internationale restauranter fra forskellige lande og en masse aktiviteter for børn.

På boligstandene som i programmet bliver kaldt ’Property Show’ vil der være ejendomsmæglere og developers fra hele Algarve. På standene vil der være information om køb af ferieboliger og rådgivning om alt inden for boligkøb og udlejning af feriehuse på Algarve.

Desuden vil der blive sat fokus på, hvordan man sælger sit feriehus eller ferielejlighed herunder skatteplanlægning, ejendomspræsentation og fremvisning samt naturligvis hvordan man opnår den bedste pris for sin bolig i Algarve.

Algarve International Fair bliver afholdt på FATACIL showground i Lagua. Stedet er meget let at finde, idet hovedvej N125 løber lige forbi. Kommer man nordfra finder man Lagua 5 kilometer syd for byen Silves. Mere information på www.algarvefair.com .

Se også: Ferielejlighed på Algarve



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer