Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Sonae koncernen køber Carrefour’s portugisiske hypermarkets

Den største dagligvarekoncern i Portugal Sonae, som bl.a. driver Continente kæden, køber de 12 Carrefour hypermarkets i Portugal. Aftalen blev offentliggjort i juli 2007.

Carrefour har med en skuffende omsætning i 2006 på €530 millioner valgt at trække sig ud af det portugisiske marked. Carrefour er dog stadig repræsenteret i Portugal med discountkæden Minipreco som med sine 416 forretninger er den største kæde i Portugal målt på antal forretninger.

Såfremt de portugisiske konkurrencemyndigheder godkender købet, bliver de 12 hypermarkets og 8 tilhørende tankstationer overtaget af Sonae for €662 millioner. Desuden er der 11 godkendelser af nye hypermarkets med i handelen.

Det er det første store indkøb som Sonae præsident Paulo Azevedo står i spidsen for. Paulo Azevedo er søn af millardæren Belmiro de Azevedo, som er Portugals rigeste mand. Den 69 årige Belmiro de Azevedo bor i Porto og er som den eneste portugiser med på det amerikanske magasin Forbes liste over verdens 1000 rigeste privatpersoner. Belmiro de Azevedo er i 2007 opgørelsen nummer 407 med en formue på 2,3 milliarder US dollars.

Sonae Distribuição aktien er noteret på Euronext i Lissabon og er en del af det portugisiske PSI 20 index.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer