Juli og august er højsæson for udlejning af ferieboliger i Portugal.
Hvis man tager tilbudspriserne på udlejning af feriebolig som indikator for efterspørgslen i Portugal, har det været en en god sommer for udlejerne. Man skal lede grundigt for at finde rigtigt attraktive priser. Det er faktisk lige nu kun muligt at få rabat på 10-15% af normalprisen på ugebasis for en ferielejlighed i august og september. Og man skal endda ikke være alt for kræsen, da mange udlejere melder om alt eller næsten udsolgt.
Vi faldt dog over en luksuslejlighed i Algarve på Oceanico Resorts område Estrela da Luz ved byen Vilamoura, hvor det er muligt at booke den sidste uge i september for 5.500 kroner. Med 200 meter til stranden Luz og plads til 8 personer, var det én af de bedste ’Late deals’ på feriehuse i Portugal hos www.holidaylettings.com fundet i dag d. 9. august 2007. Normalpris i oktober 7.600 kroner for en uge. Lejligheden er en del af et kompleks med adgang til snooker, indendørs opvarmet pool, normal pool, legerum o.s.v.
Se også: Find ferielejlighed i Portugal
Din vurdering:
Den 2. november påbegynder Easyjet flyvninger på ruten Liverpool-Lissabon. Fly afgår fra Liverpool mandag, onsdag fredag og lørdag. En returbillet sælges indledningsvis for £39 (ca. 420 kroner) inklusive lufthavnsskatter, men eksklusiv bagageafgifter.
Der er mere information at hente om flyruter til Portugal på: Oversigt over flyruter til Portugal.
Din vurdering:
Det er der for så vidt ikke meget nyt i. Madeira har haft selvstyre siden 1976, men Portugisisk lovgivning gælder på mange områder også på Madeira.
Der har altid været et slags had-kærlighedsforhold mellem det lokale styre på ferieøen og regeringen i Lissabon. Én af de mest indædte modstandere af Lissabon er Madeiras guvernør Alberto João Jardim.
Jardim er en charmerende herre med (meget) populistiske holdninger, og han forstår altid at sætte sig selv i scene. Senest skete det ved den årlige Chão da Lagoa festival på Madeira hvor Jardim langede hårdt ud efter Lissabon-regeringen.
”Portugal er en politistat og fuld af løgn” lød det fra Jardim til de forventningsfulde 40.000 forsamlede i Funchal. Senere fortsatte han med i farverige vendinger at argumentere mod indførelse af lovgivningen om fri abort på Madeira, som er blevet vedtaget ved folkeafstemning i Portugal. Lovgivningen skal også gælde Madeira omend styret på øen ikke har gennemført den endnu.
Det står ikke meget tilbage fra sidste år, hvor Jardim forudså, at det efter Jardims mening ’amoralske’ ægteskab mellem homoseksuelle ville blive normalt i Portugal. I forlængelse heraf sammenlignede han portugisernes modstand mod diktatoren Salazar med homoseksuelle (mænd), som bøjer sig ned med bagdelen i vejret. Jardim hentydede til at Madeira i 1931 som Azorerne kæmpede mod det unge diktatur i Portugal og holdt stand i 29 dage.
En stor del af Madeiras indbyggere stemte så sent som i 2007 på Jardim som guvernør, men der er efter alt at dømme mange, som gør det mere for at holde afstand til Lissabon end fordi de er enige i Jardims rabiate udtalelser. Desuden er der på feriedestinationen tradition for en meget fri tone i den politiske debat.
En væsentlig del af Madeiras økonomi bygger på landets status som ’Free Industrial Zone of Madeira’ – et frihandelsområde, hvor visse erhvervsmæssige aktiviteter er underlagt meget favorable regler i forhold til resten af Portugal og EU. Det har betydet at der over årene har været et unormal højt investeringsniveau på Madeira, men også at en stor del har været såkaldte ’passive’ investeringer, hvor Madeira er blevet brugt som ’skatteskjul’ af folk med høje indkomster i Portugal. Jardim forsvarer ordningen med næb og klør, mens Portugals skiftende regeringer efterhånden er godt trætte af den.
Se også: Nye provokationer fra Alberto João Jardim - med video
Din vurdering:
Efter tirsdagen kamp mod israelske Beitar Jerusalem, som sluttede 1-1 efter forlænget spilletid, er FCK klar til at møde Benfica i 3. runde.
Din vurdering:
For første gang vil de avancerede TP52 både dyste ud fra Cascais. Favorit er båden ’Siemens’ ledet af den kendte sejlsportsmand fra Mallorca Pedro Perello. Der ventes i alt at deltage ca. 40 teams med i alt omkring 500 deltagere.
TP52 bådene er en nyere kontruktion som ligger i klassen lige under Americas Cup. Bådene med udstyr koster i omegnen af 10 millioner kroner stykket, og da mandskabet består af op til 14 personer kræver det dybe lommer at deltage.
Norske kong Harald og spanske kong Juan Carlos og prins Felipe sejler TP52-både.
Se også Chrysler Quebramar Trophy 2008.
Update 1. september: Video fra Cascais Quebramar Chrysler Trophy:
Torsdag d. 9. august afholdes sommerens største beach party på Batata beach ved feriebyen Lagos på Algarvekysten.
Der forventes omkring 6000 besøgende, som vil blive underholdt med dance af et udvalg af DJ’s heriblandt Dj Vibe, DJ Patife og Elektro Fighterz. Clash of The Jamacan Titans er ét af navnene på reggae scenen som spiller ved siden af hoved scenen. Deuden vil der på Sagres FM scenen spille lokale DJ’s.
Begivenheden er arrangeret af Positiva Records og bystyret i Lagos. Billetter koster €20 i forsalg og €25 d. 9. august på nettet eller ved indgangen. Mere information på: Algarve beach party. Billetter kan købes på www.ticketline.pt eller hos turistinformationen i Lagos.
Din vurdering:
Portugals EU formandskab har lagt en lille quiz ud på sin hjemmeside. Der er 24 multiple choice spørgsmål.
Du kan se quizen her: Quiz om Portugal og EU .
Din vurdering:
Konkurrencemyndighederne i Portugal har besluttet at Portugal Telecom SGPS (svarende til TDC i Danmark) skal betale godt 280 millioner kroner i bøde for overskridelser af konkurrencelovgivningen.
Overskridelserne består i at Portugal Telecom på ulovlig vis har udnyttet sin dominerende stilling på det hjemlige telekommunikationsmarked.
Konkurrenterne Tvtel og Cabovisao er ved flere lejligheder blevet nægtet adgang til at bruge PT’s kabler, og dermed har PT i realiteten forhindret konkurrence til skade for de portugisiske forbrugere.
Portugal Telecom aktien er noteret på Euronext i Lisbon, hvor meddelelsen fredag ikke havde nogen nævneværdig effekt på kursen.
Det ventes at Portugal Telecom vil anke sagen.
Din vurdering:
Hvem snyder hvem? I det gamle charmerende Alfama kvarter i Lissabon kan turister hver tirsdag og lørdag gøre en god handel – eller det modsatte. Loppemarkedet hedder direkte oversat ’tyvenes marked’ – Ferira de Ladra, og der sælges alt mellem himmel og jord. Udover brugte ting er der også kunsthåndværk, børnetøj og kulinariske specialiteter.
Loppemarkedet åbner allerede klokken 7 om morgenen, og vil man se de bedste tilbud og undgå middagsheden anbefales det at være tidligt på færde.
I det hele taget kan det blive godt varmt i det gamle Alfama-kvarter og gadernes stigninger får sveden frem på panden hos de fleste. Heldigvis kører sporvogn linje 28 dertil (med stoppested ved metrostationen Martim Moniz), og alternativt kan man gå derop fra Baixa. Feira de Ladra loppemarkedet findes på Campo de Santa Clara pladsen i Alfama.
Er man på storbyferie i Lissabon skylder man i øvrigt sig selv at gå ud og spise på én af de små hyggelige fiskerestauranter i Alfama, som man kan finde i mange af de små gader.
Din vurdering:
Den første private abortklinik ved navn Dos Arcos er åbnet på Avenida da Liberdade i Lissabon. Los Angeles Times skriver d. 31/7 2007 at 30 kvinder besøgte klinikken på åbningsdagen.
Abort er fortsat et meget ømtåleligt emne i Portugal, og Yolanda Hernandez, som driver klinikken, samarbejder med foreløbig 3 offentlige hospitaler, hvor lægerne afviser at udføre aborter af samvittighedsgrunde. Ifølge The Kaiser Foundation kan 9 ud af 50 offentlige hospitaler i Portugal ikke garantere for at kunne udføre operationerne på grund af lægernes stilling i abortspørgsmålet.
Yolanda Hernandez har gennem mange år taget imod portugisiske kvinder på abortklinikker i Spanien. Op til 60% af hendes patienter i Spanien var fra Portugal. Man mener at omkring 10.000 portugisiske kvinder årligt har besøgt abortklinikker i udlandet; flest i Spanien.
Fri abort indtil 10. graviditetsuge blev legaliseret i Portugal efter folkeafstemning om spørgsmålet i begyndelsen af 2007.
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »