Juli og august er højsæson for udlejning af ferieboliger i Portugal.
Hvis man tager tilbudspriserne på udlejning af feriebolig som indikator for efterspørgslen i Portugal, har det været en en god sommer for udlejerne. Man skal lede grundigt for at finde rigtigt attraktive priser. Det er faktisk lige nu kun muligt at få rabat på 10-15% af normalprisen på ugebasis for en ferielejlighed i august og september. Og man skal endda ikke være alt for kræsen, da mange udlejere melder om alt eller næsten udsolgt.
Vi faldt dog over en luksuslejlighed i Algarve på Oceanico Resorts område Estrela da Luz ved byen Vilamoura, hvor det er muligt at booke den sidste uge i september for 5.500 kroner. Med 200 meter til stranden Luz og plads til 8 personer, var det én af de bedste ’Late deals’ på feriehuse i Portugal hos www.holidaylettings.com fundet i dag d. 9. august 2007. Normalpris i oktober 7.600 kroner for en uge. Lejligheden er en del af et kompleks med adgang til snooker, indendørs opvarmet pool, normal pool, legerum o.s.v.
Se også: Find ferielejlighed i Portugal
Din vurdering:
Den 2. november påbegynder Easyjet flyvninger på ruten Liverpool-Lissabon. Fly afgår fra Liverpool mandag, onsdag fredag og lørdag. En returbillet sælges indledningsvis for £39 (ca. 420 kroner) inklusive lufthavnsskatter, men eksklusiv bagageafgifter.
Der er mere information at hente om flyruter til Portugal på: Oversigt over flyruter til Portugal.
Din vurdering:
Det er der for så vidt ikke meget nyt i. Madeira har haft selvstyre siden 1976, men Portugisisk lovgivning gælder på mange områder også på Madeira.
Der har altid været et slags had-kærlighedsforhold mellem det lokale styre på ferieøen og regeringen i Lissabon. Én af de mest indædte modstandere af Lissabon er Madeiras guvernør Alberto João Jardim.
Jardim er en charmerende herre med (meget) populistiske holdninger, og han forstår altid at sætte sig selv i scene. Senest skete det ved den årlige Chão da Lagoa festival på Madeira hvor Jardim langede hårdt ud efter Lissabon-regeringen.
”Portugal er en politistat og fuld af løgn” lød det fra Jardim til de forventningsfulde 40.000 forsamlede i Funchal. Senere fortsatte han med i farverige vendinger at argumentere mod indførelse af lovgivningen om fri abort på Madeira, som er blevet vedtaget ved folkeafstemning i Portugal. Lovgivningen skal også gælde Madeira omend styret på øen ikke har gennemført den endnu.
Det står ikke meget tilbage fra sidste år, hvor Jardim forudså, at det efter Jardims mening ’amoralske’ ægteskab mellem homoseksuelle ville blive normalt i Portugal. I forlængelse heraf sammenlignede han portugisernes modstand mod diktatoren Salazar med homoseksuelle (mænd), som bøjer sig ned med bagdelen i vejret. Jardim hentydede til at Madeira i 1931 som Azorerne kæmpede mod det unge diktatur i Portugal og holdt stand i 29 dage.
En stor del af Madeiras indbyggere stemte så sent som i 2007 på Jardim som guvernør, men der er efter alt at dømme mange, som gør det mere for at holde afstand til Lissabon end fordi de er enige i Jardims rabiate udtalelser. Desuden er der på feriedestinationen tradition for en meget fri tone i den politiske debat.
En væsentlig del af Madeiras økonomi bygger på landets status som ’Free Industrial Zone of Madeira’ – et frihandelsområde, hvor visse erhvervsmæssige aktiviteter er underlagt meget favorable regler i forhold til resten af Portugal og EU. Det har betydet at der over årene har været et unormal højt investeringsniveau på Madeira, men også at en stor del har været såkaldte ’passive’ investeringer, hvor Madeira er blevet brugt som ’skatteskjul’ af folk med høje indkomster i Portugal. Jardim forsvarer ordningen med næb og klør, mens Portugals skiftende regeringer efterhånden er godt trætte af den.
Se også: Nye provokationer fra Alberto João Jardim - med video
Din vurdering:
Efter tirsdagen kamp mod israelske Beitar Jerusalem, som sluttede 1-1 efter forlænget spilletid, er FCK klar til at møde Benfica i 3. runde.
Din vurdering:
For første gang vil de avancerede TP52 både dyste ud fra Cascais. Favorit er båden ’Siemens’ ledet af den kendte sejlsportsmand fra Mallorca Pedro Perello. Der ventes i alt at deltage ca. 40 teams med i alt omkring 500 deltagere.
TP52 bådene er en nyere kontruktion som ligger i klassen lige under Americas Cup. Bådene med udstyr koster i omegnen af 10 millioner kroner stykket, og da mandskabet består af op til 14 personer kræver det dybe lommer at deltage.
Norske kong Harald og spanske kong Juan Carlos og prins Felipe sejler TP52-både.
Se også Chrysler Quebramar Trophy 2008.
Update 1. september: Video fra Cascais Quebramar Chrysler Trophy:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »