Dom Sancho I er et familieejet hotel i Lissabons centrum på forretningsgaden Avenida da Liberdade 202. Stedet er ideelt som base til en lille storbyferie, som ikke skal koste for meget.
Lidt usædvanligt ligger hotellet i en normal boligblok. Receptionen er på 2. sal og der er ca. 40 værelser. Hvis man er på udkig efter et luksushotel, skal man nok springe Dom Sancho I over. Indretningen er basal og de 4 stjerner, som hotellet har på f.eks. ratestogo.com kan ikke referere til en hotelklassifikation, men nærmere en vurdering af hotellet som et 'residencial' (normalt i Portugal og Spanien) af høj klasse.
Der er 10 minutters gang til Rossio og Biarro Alto med masser af spændende natteliv og 2 minutter til den nærmeste metrostation. Lufthavnen ligger afhængig af trafikken ca. 15 minutters kørsel fra hotellet. Det koster derfor ikke meget mere end 100 kroner at komme dertil.
Værelserne beskrives generelt som rene og pæne og har eget badeværelse og air condition. Ser man på anmeldelser på nettet, er der generelt tilfredshed blandt ferie gæsterne. Af ankepunkter kan nævnes et lidt højt støjniveau (meget normalt i Lissabon næsten uanset hvor man bor) og en morgenmad, som måske ikke er i topklasse. De fleste vurderinger nævner Dom Sancho I hotellet som god ’value for money’.
Priserne kan svinge lidt. Et dobbeltværelse med morgenmadsbuffet i august/september koster ca. 580 kroner per nat på f.eks. RatesToGo eller en anden af de gængse bookingsites på nettet. Er man 3 personer kan et tripple-værelse fås for ca. 745 kroner (populær deal så vidt vi kan se). På hotellets egen hjemmeside www.domsancho.com er priserne ca. 635 kroner for et dobbeltværelse og 895 for et tre-personers. Hotellet har også familieværelser.
Mere information om billige flyrejser til Lissabon kan findes på: Oversigt over flyruter til Portugal.