Bemærk artiklen nedenfor er fra sensommeren 2007, og Ryanair har i efteråret 2008 valgt at nedlægge ruten. Til gengæld er der andre nye muligheder. Se oversigt over fly til Portugal fra Danmark og andre omkringliggende lufthavne.
Ryanairs nyåbnede flyrute fra Billund til Madrid er én af de billigste måder at komme (næsten) til Portugal på. Hvis man booker på de billigste dage og i god tid i forvejen, kan man for 260 danske kroner flyve over 5000 kilometer fra Billund til Madrid og hjem igen.
Madrid ligger ikke langt fra Lissabon. Portugalnyt har med hjælp fra søgemaskinen Momondo undersøgt, hvor billig en flyrejse til Lissabon fra Danmark kan blive.
Det kræver lidt planlægning, men er man fleksibel, kan man lige nu bestille en flybillet til Lissabon med enkelt lang nat i Madrids lufthavn for meget små penge. Vi valgte mandag d. 3. spetember 2007 som udrejsedag med hjemkomst mandag d. 10. september. Følgende billetter kan købes på nettet i dag d. 19. august 2007:
Billund-Madrid med Ryanair mandag d. 3. sept. kl. 21.25, ankomst d. 4. sept. kl. 00.35
Madrid–Billund retur mandag d. 10. sept kl. 17.05, ankomst 20.15
Pris 260 kroner.
Madrid-Lissabon med Iberia (arrangeret af Terminal A) tirsdag morgen d. 4. sept kl. 07.45, ankomst 07.55
Lissabon-Madrid retur mandag formiddag d. 10. september kl. 10.20, ankomst 12.30
Pris 582 kroner.
Samlet pris for billetterne fra Billund til Lissabon blev 842 kroner (plus bagageafgifter men inklusive lufthavnsskatter).
Bemærk at man skal vente godt 6 timer mandag nat i Madrid lufthavn, før man kan boarde sit fly til Lissabon kl. 7.45. Det samme er tilfældet på tilbagevejen, hvor ventetiden dog er mere human om eftermiddagen fra kl. 12.30 til 17.05.
Lissabon lufthavn ligger tæt på centrum. Man skal ikke lade sig afskrække fra at tage taxa til og fra lufthavnen. De fleste ture fra lufthavnen til Lissabon kan gøres for under 100 kroner. Bemærk at hvert stykke bagage koster lidt ekstra og det fremgår ikke nødvendigvis af taxameteret.
Mere information kan findes på: Oversigt over flyruter til Portugal.