Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Krydstogt ved Algarve

Algarve er berømt for det fantastiske klima og de fine sandstrande. Har man lyst til også at opleve Algarvekysten fra søsiden, kan man tage en cruiseferie langs Algave og den spanske solkyst ’La Luz’.

Krydstogt ved Algarvekysten
Krydstogtferien starter i Portimão og varer 7 dage. I Portugal sejles der en tur op af floderne Formosa og Arade, hvor der lægges til ved den gamle mauriske hovedstad Silves. På 3. dagen lægges der til ved kystbyen Olhao i nærheden af middelalderbyen Faro, som nu er det administrative center i Algarve. Lige før den spanske grænse går turen mod nord af Rio Guadiana ind i Alentejo regionen. Fra grænsebyen Vila Real de Santo Antonio sejles der langs Spanies sydkyst som også kaldes Costa de La Luz de Cadiz. Der gøres ophold i den spanske by Ayamonte, hvorfra man kan besøge den berømte spanske by Seville, som ligger lidt inde i landet. På tilbagevejen besøges den portugisiske by Vilamoura før der igen lægges til ved Portimão.

Cruiset koster fra omkring 7.000 danske kroner per person ved minimum 2 personer. Flybillet til Faro er ikke inkluderet, men rejseselskabet Douro Azul, som står for turen, kan arrangere afhentning i lufthavnen. Se eventuelt vores guide til en billig flybillet til Portugal.

Krydstogtskibet Algarve Cruiser
Skibet er den 78 meter lange MS Algarve Cruiser, som har plads til 130 gæster. Turoperatørens navn ’Douro Azul’ er i øvrigt forbundet med Douro regionen i Nordportugal, hvor selskabet i 1994 begyndte at arrangere ture på portugisiske floder heriblandt Douro floden. Siden har man investeret i flere skibe og MS Algarve Cruiser er ét af de største. Der er 4 passagerdæk, heraf ét restaurantdæk og et soldæk med pool og 2 jacuzzies. Desuden er skibet udstyret med 2 barer, lounge, reception, air condition og elevator.
Én af fordelene ved en krydstogtsferie i forhold til en hotelferie er at man får set en masse uden nødvendigvis at skulle (bruge penge på at) bevæge sig meget rundt. På krydstogt i Portugal ved Algarvekysten er der desuden særdeles gode muligheder for at få en pæn farve på cruise skibets soldæk. MS Algarve Cruiser har omkring 30 besætningsmedlemmer til at tage sig af gæsterne. Normalt er der både par og singler med på krydstogtet. Enkeltkahyt koster ekstra.

Priser
Alle måltider er inkluderet i prisen eksklusive drikkevarer. Man skal regne med at bruge flere penge på drikkevarer på søen, end man normalt gør på ferie i Portugal. Priserne ombord er stadig lavere end restaurantpriser i Danmark, men så absolut højere end de er i Algarve normalt. Turene som arrangeres til Lagos, Monchique, Mertola, Faro og Seville koster mellem 27 og 79 euro (200-600 kroner) per person. Drikkepenge forventes, og man skal regne med omkring 100 kroner dagligt. Til gengæld får man en stor oplevelse specielt på floderne, hvor man ser dele af Portugal, som man normalt ikke ville finde som turist. Oplevelsen er generelt meget mere varieret end på et almindeligt mini cruise udfor Algarvekysten. Der sejles indtil sidst i oktober. Mere information om krydstogt ved Algarvekysten og minicruise kan findes på: www.douroazul.pt . Det kan ske at krydstogtsrejserne er billigere ved rejsebureauerne. Prøv eventuelt at se hvad Saga tilbyder på www.saga.co.uk .

Se også: Krydstogt i Middelhavet fra Lissabon i april 2009



Kommentarer

 

Asger Ingolf Larsen siger:

Rettelse:

Floderne Arade og Formosa findes ikke !

Det er "Ribeira de Arade", og "Ria Formosa" der hentydes til.

Ribeira er underkategorien af en Flod = Rio.

Ria er et "INDERNOR", og "Ria Formosa" er desuden en stor National Naturpark, indeholdende et rigt fuglereservat. (Også værd et besøg)

Farvandet i Riaen er sejlbar med indsejling til bl.a. Faro, Olhão og Tavira, der dog ligger ved udløbet af Rio Gilão.

Så langt med Geografien !

- Mangler blot at sige, at der også lægges til i Vila Real de Santo António

16 September 2008 6:04 PM