De portugisiske myndigheder har udelukket 200 virksomheder fra at drive forretning i Portugal. Forbuddene kommer efter en aktion ledet af IGT (Inspecção-Geral do Trabalho), som har fundet eksempler på manglende forsikring af medarbejdere, manglende betaling af socialbidrag og manglende lønudbetalinger til medarbejdere.
Der har desuden været talrige eksempler på at portugisere er blevet stillet falske forhåbninger i udsigt af rekrutteringsvirksomheder, som i avisannoncer lover at skaffe gode jobs i udlandet.
Portugal er præget af mangel på fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Som følge af den portugisiske lovgivning er det forbundet med meget store omkostninger for virksomhederne at skille sig af med medarbejdere. Medarbejdere med optjent ancinitet har lille incitament for at skifte job, og virksomhederne er bange for at fastansætte på grund af de potentielt meget høje omkostninger, der er ved at afskedige folk. Der er desuden efterhånden en stor gruppe mennesker i Portugal som arbejder som løsarbejdere og aldrig får fast job.