UPDATE: Se nyeste FIFA verdensrangliste - november 2009 her.
Portugals nationalsport er fodbold, og i september måned 2007 er Portugals fodboldlandshold rykket op på en 8. plads på FIFA verdensranglisten mod sidste måneds placering som nummer 10. Italien fører foran Argentina og Brasilien.
Danmark har ligeledes vundet 2 pladser og er dermed nummer 28 foran Norge på en 29. plads. Sverige er bedste nordiske placering på plads nummer 20.
Skotlands indsats i gruppe B i UEFA EM2008 kvalifikationen har givetvis hjulpet nationen til en fornem 14. plads, hvilket er en forbedring på hele 9 pladser på en måned og den bedste nogen sinde for Skotland. I marts 2005 var Skotland i øvrigt nummer 88 på verdensranglisten, så udviklingen er bemærkelsesværdig.
Ser man FIFAs rangliste med europæiske briller er Portugals landshold i fodbold efter FIFA’s mening det 6. bedste fodboldhold i Europa efter Italien, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien. England er nummer 7.