Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Skat af pension i udlandet afgjort af vilkårlig dansk lovgivning

Skatteminister Kristian Jensen fremsætter i dag lovforslag, som lukker for, hvad der i skatteministeriet betragtes som skatteflugt til Spanien og Frankrig.

Hidtil har danske pensionister, som emigrerer til Spanien eller Frankrig kunne nøjes med 15-20% skat af pensioner udbetalt fra Danmark. Det vil fra torsdag d. 11. oktober 2007 ikke længere være muligt.

Det er let at forstå skatteministeriets bekymring og deraf følgende lovforslag. Mange pensionister har fået et skattefradrag på 60% ved indbetaling til pension, og aftalen med Frankrig og Spanien er simpelt hen ved at blive for god og populær en ’forretning’ for de mange, som har lyst og mod til at prøve en tilværelse i et mere behageligt klima under fremmede himmelstrøg.

Hvad der derimod ikke er så let at forstå er at lignende aftaler ikke opsiges med Schweiz og Luxembourg. Det er stadig muligt helt lovligt at flytte til disse to lande og nøjes med den lokale skattesats på pensioner.

De danske pensionister, som allerede er flyttet til Spanien og Frankrig bliver ikke berørt af de nye regler, men kan, siger skatteminister Kristian Jensen, regne med at beholde den lave lokale skattesats.

For udlandsdanskere med pensionist-status, som tog til Portugal først i 90’erne er det svært at se logikken. Da dobbeltbeskatningsaftalen blev opsagt med Portugal i 1996 var der ingen lempelige overgangsordninger for de pensionister, som allerede var flyttet til Portugal i tiltro til gældende regler. Alle blev straks fuldt beskattet (af de danske skattemyndigheder) af deres danske pension.

Med skatteministerens nyeste tiltag kan man fristes til at tro at de danske pensionister i Spanien er blevet så mange at han er bange for at indføre de regler, som uden varsel blev serveret for de relativt få danske pensionister i Portugal sidst i 90’erne.

Mere om den portugisiske skattelovgivning kan findes i sektionen Bolig og investering i Portugal.

Se også:
Artikel om, hvorvidt folketingsvalget i november 2007 for indflydelse på lovgivningen om skat i udlandet.

Indlæg i Portugal Forum om skat af pension, adgang til det danske sundhedsvæsen og stemmeret for udlandsdanskere



Kommentarer

 

Fernando C. Kvistgaard siger:

En ting jeg kan forstå og har sværet til at acceptere er, at når man betaler skat i Danmark, hvor er man ikke fuld berettiget til at blive behadlet i Danmark når man er syg, men tværtimod belaste sundhedesvæsner i de lande man bor i eller betale af egen lomme for at blive behandlet. I mener, at hvis man er forpligtet til at betale skat i Danmark, så skulle været på de samme vilkår.

25 October 2007 10:52 AM