British Council er en anerkendt engelsk institution, som har til formål at styrke kulturelle relationer, menneskerettigheder, videnskab, uddannelse og dialog. British Council har afdelinger i de fleste europæiske hovedstæder og opfattes ofte som Storbritanniens ”2. ambassade”. Organisationen, som blev grundlagt i 1934, er på den engelske finanslov og modtager desuden som registreret ’charity’ mange donationer. Desuden har BC indtægter fra sprogundervisning.

Mange engelske og udenlandske studerende har nydt godt af British Council’s støtte. Som følge af at British Council fra tid til anden tager følsomme emner op, har institutionen gennem årene fået kritik fra forskellige sider. I England betragtes British Council som en politisk neutral organisation, som medvirker til styrkelse af uddannelse og demokrati samt naturligvis til udbredelse af det engelske sprog. Helle Thorning-Smiths svigerfar; den tidligere engelske Labour leder Niel Kinnock har siden 2004 været formand for British Council.

Migrant Integration Policy Index er British Council’s nye store undersøgelse over vilkår for immigranter fra lande uden for EU. Portugal er med i det pæne selskab. Undersøgelsen omhandler følgende områder:

• Adgang til arbejdsmarkedet
• Familie sammenføring
• Ophold af længere varighed
• Deltagelse i den politiske beslutningsproces
• Adgang til at få statsborgerskab
• Anti-diskrimination

Ud af de i alt 28 lande (25 EU-lande samt Norge, Schweiz og Canada) er Portugal med sine relativt lempelige regler en samlet nummer 2 efter Sverige, som topper listen over de lande som behandler udlændinge bedst. Specielt på områderne adgang til arbejdsmarkedet, familiesammenføring og antidiskrimination er Portugal foregangsland. Også på de øvrige områder ligger Portugal særdeles højt i undersøgelsen.

På grund af den meget restriktive indvandrerpolitik, som føres i Danmark, er Danmarks placering som nummer 21 ud af 28 lande ikke nogen overraskelse. Danmark scorer 67%, som rækker til en femteplads på området ’ophold af længere varighed’. Alle andre områder har væsentlig lavere scores med ’anti-diskrimination’ og ’adgang til statsborgerskab’ som de laveste med hver 33%.

Der er selvfølgelig stor forskel på de enkelte lande i EU, og man kan ikke umiddelbart sammenligne Danmark og Portugal. I Portugal kommer langt de fleste indvandrere fra tidligere kolonier i Afrika og Sydamerika. De fleste har enten ringe eller tilnærmelsesvis samme religiøse tilhørsforhold som portugiserne. Der er med andre ord relativt få indvandrere fra områder af verden, hvor religionen er væsentlig anderledes og stærkere end i Portugal, og det gør det uden tvivl lettere for indvandrerne at tilpasse sig til det portugisiske samfund, og også lettere for portugiserne at acceptere indvandrerne.

En anden væsentlig forskel mellem indvandrerne til Danmark og til Portugal er at mange af indvandrerne i Portugal allerede taler portugisisk (eller brasiliansk-portugisisk), hvilket gør integration meget lettere, da nytilkomne i princippet kan begynde at arbejde med det samme. Det er selvfølgelig officielt ikke muligt uden tilladelse, men Portugal er ligesom England mere ’fleksibel’ på det område, og mange har en stuepige, børnepasser eller havemand ansat, uden at staten blander sig i det.

I lyset af de problemer Danmark står overfor med mangel på arbejdskraft, specielt indenfor pleje- og sundhedssektoren, kan det undre at Danmark fortsat foretrækker at være et ’lukket land’. Der er ingen tvivl om at Danmark økonomisk set, men måske ikke mentalt, er i en langt bedre position til at gennemføre integration end et relativt ’fattigt land’ som Portugal. Set ud fra den betragtning må Danmarks position som nummer 21 på British Council’s Migrant Integration Policy Index derfor anses for at være et resultat af manglende dansk vilje til at åbne sig mod omverdenen.

Se også:
Rapport fra OECD om indvandring i Portugal, Frankrig, Holland og Belgien