F.C. Porto har meddelt at spillerne på Portugals for tiden bedste klubhold ikke længere vil sende bolden ud af spil, hvis en modstander ligger ned. Man vil i stedet lade det være op til dommeren at afbryde spillet.
I en udtalelse hedder det at FC Porto bliver udnyttet af nogen modstandere, som bruger den uskrevne 'fair play' regel om at sparke bolden til indkast når en spiller ligger ned og jamrer sig på skrømt. FC Porto er dermed på linje med den engelske storklub Manchester United, hvor manager Alex Ferguson for et par år siden annoncerede det samme.
FC Porto følger dermed også UEFA, som har anbefalet at beslutningen overgives til dommeren efter at mange hold har forsøgt at misbruge modstanderes gode vilje. UEFA mener at mange fodboldkampe går i stå som følge af 'skuespil', og at beslutningen om at stoppe spillet på grund af en skadet spiller derfor må ligge hos dommeren.
Se også:
Fodboldklubber i Portugal
Portugals placering på FIFA verdensranglisten i september 2007