Siden sidst i 90’erne har diskussionen i Portugal gået højt om, hvor Lissabons nye lufthavn skal ligge. Den nuværende Portela lufthavn har nået sin kapacitetsgrænse, og da der ikke er mulighed for udvidelse i Lissabon, er politikerne nødt til på et tidspunkt at finde en løsning.

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed at mange af det portugisiske samfunds spidser i Lissabon har opkøbt jord som spekulation i Ota-løsningen. Se Portugalnyts tidligere artikel om emnet.

Det nye studie er sponsoreret af Associação Comercial do Porto d.v.s. byen Portos erhvervsorganisation. Rapporten er udarbejdet af det katolske universitets center for studier i økonomi og management eller på portugisisk Centro de Estudos de Gestão e Economia Aplicada da Universidade Católica Portuguesa.

Man kommer frem til at der er tre muligheder:

• Ota lokationen nord for Lissabon
• Alcochete lokationen i Santarém distriktet øst for Lissabon
• Ny lufthavn i Alchochete og bibeholdelse af Portela

Set i forhold til CIP rapporten, som kom i sidste måned er det interessant at se at også Associação Comercial do Porto rapporten konkluderer at Ota ikke er en optimal løsning.

Samtidig går man et skridt videre og anbefaler at man bibeholder Portela og udnytter den til fuld kapacitet. Det anbefales at man laver en lufthavn i Alcochete, som bygges og tages i brug i stadier alt efter, hvor hurtigt der bliver brug for øget kapacitet.

Et af argumenterne for anbefalingen er at man endnu ikke ved, hvordan det europæiske marked for passagertransport i luften vil udvikle sig.

I december 2007 kommer den rapport, som regeringen og dermed sandsynligvis flertallet i det portugisiske parlament siger, den vil henholde sig. Der er nu med Porto-rapporten lagt pres på beslutningstagerne. Det vil se meget mærkeligt ud om den sidste rapport modsiger de to foregående.

For turister uden lokalkendskab er skiltningen ved Portela lufthavnen i Lissabon elendig. Mange ender med at skulle vende bilen og køre tilbage fordi man ikke når at se det skilt som viser til venstre under hovedfærdselsåren til lufthavnen. Specielt når man kommer fra Lissabons centrum og skal aflevere udlejningsbilen, kan det derfor anbefales at beregne god tid.

I de sidste par uger har der været besøg af to danske sejlskibe i Cascais. Det drejer sig dels om Tvind-skibet Den Store Bjørn og dels om skoleskibet Silvermoon, som ejes af Silvermoon Fonden i Tranekær.

Silvermoon fra 1936 er ét af Lauge Damstrups lille flåde af sejlskibe, som sammen med skibene Havgassen og Vega fungerer som skoleskibe. Silvermoon medbringer 2 elever og 4 lærere, som i fællesskab sejler skibet. Denne gang er man lidt forsinket på grund af tekniske problemer på den gamle fiskekutter, men sejler snart videre fra Portugal til De Kanariske Øer. Silvermoon er rigget med en stor galaeserig og har tidligere vundet flere topplaceringer i de kapsejladser hun har deltaget i.

Den Store Bjørn, som var nødt til at lægge til ved yderste kaj i Cascais, måler små 50 meter og blev oprindeligt bygget i 1902. Skibet, som tidligere hed ’Fyrskib Nr. 18' er rigget op som slettoppet skonnert. Den sejler ligeledes som skoleskib og er nu på vej fra Cascais til Barcelona med nye lærere og 4 nye elever, som påmønstrede i Cascais.

Mange sejlere, som kommer til Cascais Marina mødes på Beefeater Sports Bar i Cascais centrum.

Herunder ses Silvermoon og den Store Bjørn i Cascais Marina.

  
 

Se også: Enorme bølger ud for Cascais - billeder fra januar 2008

Flere billeder af gamle sejlskibe i artiklen Tall Ships Race besøger Madeira.

I nærheden af byen Palmela på Setúbal halvøen ligger én af de største fabrikker i Portugal.

Den moderne bilfabrik Autoeurope ejes af Volkswagen og beskæftiger små 3.000 medarbejdere. Hertil kommer omkring det dobbelte antal medarbejdere, som er beskæftiget hos fabrikkens underleverandører i Portugal. Fabrikken blev indviet i 1995.   

På Autoeurope samles MPV'erne VW Sharan/Seat Alhambra og den lille folde-tags cabriolet VW Eos. Tidligere har man også samlet Ford Galaxy, men den produktion er ophørt med den nye Galaxy model. I 'gamle' dage var både Ford Galaxy og Seat Alhambra i princippet en VW Sharan med en anden snude. Der produceres også specialudgaver af VW Sharan'en til brug som taxi eller redningskøretøj.

Kvalitetsproblemer med VW Sharan
Det har dog ikke været let for Autoeurope fabrikken at leve op til kvalitetskravene. Tyske TÜV teststationer, som svarer til bilinspektionen i Danmark, melder om unormalt høje fejlprocenter for alle årgange af VW Sharan og Seat Alhambra, som er produceret siden 1995. Ford Galaxy, som i realiteten er samme bil indtil 2006 har ligeledes ekstremt mange fejl, siger TÜV.

Det er faktisk kun 'mandags-biler' som Chrysler Voyager og Peugeot 806 som i MPV klassen gør det værre. Selv den 4-hjulstrukne Land-Rover Freelander, som ikke ligefrem er kendt for at være fejlfri, har gennemsnitligt færre fejl end Sharan-familien. Helt galt går det, hvis man sammenligner med japanske konkurrenter. Man skal regne med at være på værksted dobbelt så meget med sin Sharan i forhold til naboen med eksempelvis en Mazda Premacy. For VW Eos er der endnu ingen statistik. Se sammenligningstal fra TÜV.    

Se også artiklen: Ny VW Sharan 2009 skal måske produceres i Portugal.

Ny VW Polo
Fra 2009 vil den populære lille supermini VW Polo også blive produceret i Palmela. Det betyder en investering i anlæg og uddannelse på over en halv milliard euro. Se også priser på biler i Portugal. 

UPDATE juni 2009: Planer om Polo 2009 produktion i Portugal ændret.

Allerede fra år 2008 vil Palmela fabrikken begynde at producere sportsvognen VW Scirocco. Scirocco udgik af VW programmet i 1992, men kommer nu tilbage i en moderne udgave, som skal konkurrere med blandt andet cabrioletudgaver af BMW 1-serien og Mercedes SLK.

Produktionen på Autoeurope fabrikken foregår efter Just-in-Time princippet. En stor del af udfordringen ved moderne bilproduktion er at holde styr på leverancer fra de mange underleverandører. Motorer, gearkasser m.v. bliver dog produceret af andre VW fabrikker i Polen, Ungarn og Tyskland.

I 2006 lå den daglige produktion på omkring 215 VW Sharan/Ford Galaxy og omkring 230 VW Eos.

Sammen med blandt andet Siemens og Bosch er Autoeurope ét af de største tyske virksomheder med produktion i Portugal.

Portugals tidligere koloni Mozambique har overtaget ejerskabet af Cahora Bassa dæmningen, som samtidig er ét af de største vandkraftværker i verden.
Cahora Bassa dæmningen er Afrikas næststørste dæmning efter Aswan dæmningen i Egypten og leverer elektricitet til storbyerne Maputo og Tete i Mozambique. Det meste af elektriciteten sendes dog til Sydafrika via en 1400 kilometer lang dobbelt transmissionslinje.

Det er vandmasserne i Zambezi-floden i det vestlige Mozambique, som Cahora Bassa dæmningen udnytter. Selve konstruktionen er 171 meter høj og 303 meter bred. Dæmningen blev bygget i starten af 1970’erne af et konsortium af portugisiske, tyske, sydafrikanske og engelske entreprenørvirksomheder. Siden har man opgraderet med yderligere en generator således at de i alt 5 generatorer nu tilsammen kan producere over 2100 megawatt.

Portugal var indtil i går ejer af 85% af dæmningen og Mozambique var ejer af 15%. Ejerskabet er med den nye aftale byttet rundt således at Mozambique nu ejer 85% af dæmningen, som dermed bliver én af de største indtægtskilder for Mozambique. Det har kostet Mozambique 950 millioner dollars at overtage dæmningen. Langt størstedelen af beløbet finansieres ved banklån. Med til historien hører at aftalen om prisen på dæmningen er indgået på et tidspunkt, da dollaren stod i væsentlig højere kurs, så Mozambique har lidt heldigt fået en pæn rabat.

Til det sidste var der tvivl om at aftalen kunne underskrives. De franske og portugisiske banker deriblandt BPI, som skulle yde lånet til Mozambique, ville have sikkerhed for at Sydafrika ville fortsætte med at købe elektricitet. Det er den eneste måde, hvorpå Mozambique ville kunne tilbagebetale lånet. Sydafrikanerne syntes derfor at lejligheden var perfekt til at forhandle prisen ned på.

Det lykkedes dog efter et par døgn at blive enige. Sydafrika fik så vidt vides ingen prisnedsættelse, men fik dog indføjet at Portugal stadig garanterer for 15% af forsyningen. Forsyningssikkerhed har altid været et problem på det uro-plagede afrikanske kontinent.

Inden enigheden blev opnået var flere landes statsoverhoveder dog kommet forgæves til underskrivelseshøjtideligheden. Det tager man ikke så tungt i Afrika.

Zimbabwes præsident Robert Mugabe, Zambias Levy Mwanawasa, Botswanas Festus Mogae og Malawis præsident Bingu wa Mutharika tog bare hjem igen. Portugals finansminister Teixeira dos Santos var dog nødt til at blive for at redde trådene ud med sydafrikanerne og til sidst underskrive aftalen.

I Lissabon ligger der et for de fleste turister ukendt museum. Det er synd for Museu da Música har en meget høj klasse og en omfattende samling. Der er til og med en koncertsal, som har plads til 100 gæster. Der afholdes ofte forelæsninger, seminarer og naturligvis koncerter på historiske instrumenter.

Museets samling omfatter mere end 1.000 musikinstrumenter fra Afrika, Asien og Europa. Hovedvægten er dog lagt på Europa. Tidsmæssigt daterer musikinstrumenterne sig fra det 16. århundrede til i dag. Der er en stor og værdifuld samling af gamle og i mange tilfælde sjældne portugisiske musikinstrumenter. Andre instrumenter er berømte som følge af de musikere som har brugt dem. Eksempelvis findes på museet et piano, som Franz Liszt medbragte fra Frankrig.

Sjælden Stradivarius
På musikmuseet findes også en ægte Stradivarius cello, som har tilhørt kong Luis. Cello’en er navngivet, som alle de øvrige eftertragtede og meget værdifulde Stradivarius instrumenter er det. Stradivarius cello’en i Museu da Música i Lissabon hedder Chevillard og er bygget i 1725. Der findes i alt 63 Stradivarius cello’er.

Årsagen til at Stradivarius instrumenter er så ekstremt værdifulde er at ingen har formået at kopiere dem og skabe et instrument med en lige så perfekt lyd. Forskere mener dog i juli 2008 måske at have fundet hemmeligheden ved hjælp af en CT-scanner. Se historien om Stradivarius violiner på hospitalet på Berlingske Tidende. Stradivarius instrumenter kommer sjældent på auktion og handles for beløb på op til 20 millioner kroner. Den kendte violinviruos Anne-Sophie Mutter har hele to Stradivarius violiner.

Velux's Stradivarious violin
Den danskejede Stradivarius violin, som i 2003 blev indkøbt for et tocifret millionbeløb, er igen sat til salg af Velux Fonden, som sammen med 2 andre danske fonde istedet vil tilbyde en Guarneri de Gésu violin til det Kongelige Teater og Danmarks bedste violinist Nikolaj Znaider. Det nye indkøb ligger i prisklassen 20-30 millioner kroner.

Musik Museets samling
En stor del af Museu da Música museets samling af instrumenter er doneret af samlerne Michel’angelo Lambertini, Alfredo Keil og António Lamas. Danske musikinstrumenter er også repræsenteret med to lurer udlånt fra ’Vikingespillet’ i Frederikssund indtil slutningen af januar 2008.

I museet findes også en omfattende samling af malerier og tegninger af instrumenter og musikere.

For dem, som interesserer sig for gamle venylplader og LP’er har museet en samling af flere tusind gamle 78’ere og 80’ere såvel som de nyere 33’ere og 45’ere. Der er desuden kasettebånd, CD’s, piano-cylindre og en masse andre gamle musikrelaterede ting; i alt op mod 9.000 genstande.

Museet ligger i nærheden af den store Monsanto park i Lissabon bydelen Benfica. Metrostationen Alto dos Moinhos er meget tæt på (blå linje).

Se Museu da Música hjemmesiden for mere information om arrangementer.

Der er åbent hele året på museet fra tirsdag til søndag klokken 10-18. Indgangsbilletten er 15 kroner, og der er endda halv pris for alle under 25 og pensionister. Børn under 14 år kommer gratis ind.

I Lissabon bydelen Belém findes flere af Lissabons kendteste museer.