European Airline Association (EAA) har offentliggjort tal fra 25 større europæiske luftfartselskaber for antallet af forsvundne kufferter.

Det portugisiske luftfartsselskab TAP ligger på en lidet flatterende førsteplads med 35 kufferter, som ikke kommer frem planmæssigt for hver 1000 passagerer. Herefter følger British Airways med 30 stykker bagage og luftfartselskaberne Alitalia og KLM (som ejes af Air France), Spainair og Iberia er ligeledes ustabile med mellem 27 og 18 stykker bagage, som ikke når frem efter planen.

De bedste selskaber er Air Malta og Tyrkish Airlines, som begge kun i gennemsnit mister 5 stykker bagage per 1000 passagerer.

TAP’s administrerende direktør Fernando Pinto er ifølge Diário Económico ikke tilfreds med situationen, men påpeger at der er andre selskaber udover TAP involveret i bagagehåndteringen i de portugisiske lufthavne.

Det skal bemærkes at ikke alle flyselskaber har villet opgive tal, og at langt det meste af ’den forsvundne bagage’ ender med at blive bragt frem med forsinkelse.

Mandag aften d. 5. november 2007 blev nogen de bedste nuværende og forhenværende sejlsportsfolk hyldet af International Sailing Federation (ISAF) med en plads i ISAF organisationens 'Hall of Fame'.

De 6 sejlsportsfolk er:

Paul Elvstrøm, Danmark
Dame Ellen Macarthur, England
Sir Robin Knox-Johnson, England
Olin Stephens, USA
Barbara Kendall, New Zealand 
Éric Taberly, Frankrig

Ex-Kong Konstantin af Grækenland overrakte priserne, som er udført af den portugisiske designer og kunstner Cristina Leiria.

Paul Elvstrøm, Ellen Macarthur, Robin Knox-Johnson og Olin Stephens var alle til stede til prisoverrækkelsen på Casino Estoril vest for Lissabon. Barbara Kendall var med på video-link fra New Zealand og Jacqueline Taberly, der er enke efter Éric Taberly, som omkom i en storm i 1998, modtog prisen på sin afdøde mands vegne.    

Portugals EU formandskab begyndte d. 1. juli og løber indtil 31. december 2007. Der var fra begyndelsen lagt op til at formandskabet ville koncentrere sig om følgende hovedområder:

1. At bringe udvidelsesprocessen videre

2. At skabe et fornyet traktatgrundlag for EU baseret på den forkastede forfatningstraktats tekst

3. At tilføre ny fremdrift til Lissabon-strategien

4. Udvidelse af Schengen-samarbejdet og øget samarbejde omkring immigration

5. Mere fokus på eksterne forbindelser herunder specielt, Afrika, Rusland, Middelhavsområdet og Brasilien

En stor del af Portugals formandskab bygger på det 18-måneders program som blev vedtaget i december 2006 og som dækker Tysklands, Portugals og Sloveniens formandskaber indtil 30. juni 2008.

Ad. 1. Udvidelsesprocessen
OPGAVE:
Tysklands formandskab havde lagt grundstenene og det forventedes at Portugal ville videreføre forhandlinger med Tyrkiet og Kroatien. En vigtig del af arbejdet ville bestå i at sørge for at Rumænien og Bulgarien blev integreret bedst muligt som nye medlemmer af EU.
RESULTAT:
Rumænien og Bulgarien er langt fra integrerede, men EU apparatet har efterhånden erfaring med udvidelser og integrationen går stort set efter planen. Der er dog stadig enorme korruptions-problemer både i Bulgarien og Rumænien. Bulgarien havde i oktober 2007 en mindre kontrovers med ansøgerlandet Montenegro over, hvorledes man staver til ’euro’ med kyrilliske bogstaver. Kroatien følger stort set planen i landets forberedelse til optagelse i EU. Økonomien i Kroatien er forbedret, men der er stadig store problemer med at overholde EU’s optagelseskrav til blandt andet miljø, fødevaresikkerhed, retssikkerhed m.v. Det er blandt andet turismen i Kroatien, som har forbedret landets økonomi. En ny rapport om Kroatiens fremskridt ventes offentliggjort d. 6. november. Med Tyrkiet ser det anderledes ud. Frankrig har indtil videre sat en effektiv kæp i hjulet for Tyrkiets optagelse i EU og de sidste ugers tyrkiske raslen med sablen overfor det kurdiske mindretal (og mod de militante kurdere i Irak) har ikke ligefrem fremmet Tyrkiets muligheder for hurtig optagelse. På trods af de mange forskellige udmeldinger fra forskellige europæiske statsoverhoveder fortsætter EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet; dog i et væsentligt langsommere tempo end førhen.

Ad. 2. Lissabon-traktaten
OPGAVE:
Det var ventet at Tysklands omfattende konsultationer med de enkelte medlemslande ville danne grundlag for en fremtidig traktat, og det kom til at holde stik. Portugals opgave var at sparke bolden i mål.
RESULTAT:
På trods af store problemer med at få den tidligere og nu væltede polske regering til at acceptere ordlyden af den nye traktat, ser det ud til at traktaten er i hus. Den portugisiske premierminister José Sócrates største øjeblik vil være når traktaten bliver underskrevet i Lissabon i december 2007. Herefter er det op til de enkelte medlemslande om man vil afholde folkeafstemning om traktaten. Portugal har helt klart udført formandskabets nok vigtigste opgave om at forhandle Lissabon-traktaten endeligt på plads.

Ad. 3. Lissabon-strategien
OPGAVE:
Lissabon-strategien, som også kaldes Lissabon-processen er opkaldt efter topmødet i Lissabon i år 2000. Det er populært sagt EU's langsigtede mål om at styrke uddannelse og efteruddannelse som led i at gøre Europa til en konkurrencedygtig og vidensbaseret økonomi. Det portugisiske formandskabs opgave var at skabe fremdrift i processen.
RESULTAT:
Her må man nok sige at Portugal endnu ikke har opnået de store resultater. José Sócrates har på den hjemlige front været meget udfarende i forhold til det portugisiske offentlige undervisningssystem, som ikke er kendt for at være Europas bedste. Han er blevet set på fjernsyn sammen med nogen skolebørn med nye computere (børnene fik i øvrigt en lille skilling for at møde op i deres skoleferie). Egentlige resultater har der indtil videre været få af på EU plan. I marts 2008 vil Sloveniens formandskab fremlægge en status rapport med forslag til en revideret Lissabon-proces. Der har været forslag fremme om at man skal udpege en ’Mr Lissabon’ eller ’Ms Lissabon’, som skal sørge for at Lissabon-strategien bliver prioriteret højere i EU-samarbejdet.

Ad. 4. Schengen-samarbejde og immigration
OPGAVE:
Schengen samarbejdet (navngivet efter byen Schengen i Luxembourg) er EU's samarbejde om at ophæve paskontrol mellem medlemslandene og styrke kontrollen med immigration fra lande udenfor EU. Man ønsker at integrere alle de nye medlemsstater i Schengen-samarbejdet hurtigst muligt. Her tænkes især på: Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Slovenien, Malta, Cypern, Tjekkiet, og Slovakiet og desuden Rumænien og Bulgarien som blev medlemmer af EU per 1. januar 2007. England og Irland står uden for Schengen samarbejdet.
RESULTAT:
De nye EU medlemmer fik den 11. oktober 2007 at vide at de skal stramme grænsekontrollen for at komme med i Schengen samarbejdet. Ungarn, Slovenien og Estland har udtrykt at der er problemer ved landenes respektive grænser til Ukraine, Serbien/Kroatien og Rusland. Polen klarer grænsekontrollen ved den lange strækning til Rusland godt. Der vil d. 21. december 2007 blive besluttet om (hvilke) de nye EU lande kan indtræde i Schengen samarbejdet ved grænseovergange over land. Først senere i 2008 under Sloveniens formandskab vil grænsekontrollen i havne og lufthavne blive vurderet. Datoen for eventuel udvidelse af Schengen er endnu ikke fastsat. Frankrig har udtalt at der under det franske EU-formandskab i anden halvdel af 2008 vil blive lagt vægt på strammere immigrationskontrol.
UPDATE 8. november 2007: På et ministermøde i Bruxelles er det blevet besluttet at følgende lande indtræder i Schengen-samarbejdet den 21. december: Letland, Estland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet og Tjekkiet.

Ad. 5. Samarbejdsaftaler med Rusland, Brasilien og Afrika
OPGAVE:
Det er ventet at Portugals formandskab vil kunne indgå samarbejdsaftaler med Afrikanske organisationer herunder fastlæggelse af en fælles strategi for udvikling af kontinentet. Som følge af Portugals tætte relationer med Brasilien ventes det at formandskabet vil medvirke til øget samarbejde mellem EU og Brasilien såvel som andre Latinamerikanske lande. Et øget samarbejde med Rusland ventes at blive sat på dagsordenen inden for udenrigs- og sikkerheds-spørgsmål samt energi.
RESULTAT:
International politik herunder uenighed om, hvordan Irans atomare ambitioner takles, har gjort forholdet mellem Rusland og EU køligt. Når Portugal alligevel har åbnet en dør på klem på vegne af EU, skyldes det i høj grad det russisk-portugisiske møde, som blev afholdt inden det nyligt afholdte EU-Rusland topmøde i Mafra uden for Lissabon. Portugal og Rusland indgik nye og relativt vidtrækkende handelsaftaler. Resultaterne på EU plan har været begrænsede og i Rusland koncentrerer politikerne sig nu om indenrigspolitiske emner. Der er præsidentvalg i Rusland snart, og for at tækkes de traditionelle russiske vælgere, som er vokset op under den kolde krig, sender den russiske regering af og til jagerbombere op på patrulje tæt på EU’s grænser for at ’markere territoriet’. EU tager det, i det mindste officielt, helt roligt. Portugal har i øvrigt netop sendt F-16 jagere til de baltiske lande som en del af rotationsaftalen mellem de europæiske Nato-lande om at ’vikariere’ på skift for balterne, som ikke har eget luftvåben af betydning.
I samarbejdet med Brasilien har Portugals formandskab som forventet været en fordel på grund af Portugals traditionelt meget gode forbindelser med Brasilien. EU indgik allerede i den første uge af Portugals formandskab et strategisk partnerskab med Brasilien og brasiliansk bio-brændstof teknologi forventes at blive en stor handelsvare i EU. Man har også taget skridt til i Portugal på visse betingelser at lovliggøre ophold og udstede arbejdstilladelser til de mere end 40.000 illegale brasilianske gæstearbejdere, som findes i Portugal. EU-Afrika topmødet i december er fortsat en varm kartoffel, men man er dog blevet enige om – siden de afrikanske lande fortsat insisterer – at tillade den uberegnelige og usympatiske diktator Robert Mugabe fra Zimbabwe at deltage. Den nybagte premierminister i England Gordon Brown kommer derfor ikke til topmødet, som finder sted d. 8. december i Lissabon.

Der er opstået uenighed på højeste diplomatiske niveau mellem Portugal og Belgien. Begge landene kræver at EU-topmødet d. 13-14. december 2007 afholdes i henholdsvis Lissabon i Portugal og Brussel i Belgien.

Der har siden fællesskabets grundlæggelse i 1957 været tradition for at EU-samarbejdets traktater bliver opkaldt efter den by, de underskrives i. Der findes således en Rom-traktat, en Nice-traktat, en Maastrict-traktat og en Amsterdam-traktat. Portugal vil gerne have den nye traktat, som skal underskrives på topmødet, opkaldt efter Lissabon.

Der findes dog også en Euratom-traktat, som ikke har navn efter en by, men omhandler det europæiske atomteknologi-fællesskab. Senest har man ved de to udvidelser af EU i 2004 og 2007 oprettet såkaldte Tiltrædelsestraktater ligeledes uden bynavn.

Det er i høj grad Tysklands fortjeneste at Lissabon-traktaten kom i hus, men det portugisiske formandskab har dog været én af hovedaktørerne under de afsluttende forhandlinger.

Belgien holder på sin side fast i at topmødet i december 2007 efter reglerne skal foregå i Brussel og vil ikke ændre på dette uanset at Portugal har EU-formandskabet. Tilsyneladende er belgierne bange for at det skaber præcedens.

Æren ved at få opkaldt en traktat efter sin hovedstad samt belgisk stædighed har tilsyneladende ifølge International Herald Tribune fået Portugal og Belgien til at ’slå halv skade’ med det resultat at politikerne får én topmødedag i Lissabon, hvorpå de flyver 2,5 time til Brussel for at fortsætte topmødets anden og sidste dag i den belgiske hovedstad. På den måde vil Lissabon få sin traktat og Brussel bevare status quo for EU mødeaktivitet.

Der er dog et betydeligt logistiske problem i at alle de højtstående ministre fra de 27 medlemslande, deres embedsmænd og deres sikkerhedsfolk skal transporteres fra Portugal til den nordlige del af Europa. Det kunne måske endda være acceptabelt som en kort udflugt til en naboby, men det strider mod al logik og alle principper at der skal brændes enorme mængder flybrændstof af, for at hverken Portugal eller Belgien skal tabe ansigt. Man kan også spørge sig selv, hvordan politikere og embedsmænd skal kunne regulere og administrere EU-landenes co2-udslip og energiforbrug, når de ikke er villige til at feje for egen dør først.

På den anden side kan det ikke overraske nogen at embedsmænd og diplomater i EU tilsyneladende finder på de mest besværlige, mærkværdige og omkostningstunge løsninger. Man behøver blot at se blot på det månedlige flyttecirkus, når EU parlamentet rejser til Strasbourg i Frankrig for at holde parlamentsmøder, for derefter at tage tilbage til basen i Brussel for at forberede sig til det næste parlamentsmøde. Strækningen er på omkring 450 kilometer hver vej – hver måned.

En løsning kunne være at fremrykke underskrivelsen af Lissabon-traktaten til d. 8. december, hvor EU lederne alligevel mødes i Lissabon til EU-Afrika topmødet. Det vil dog forhindre den nyligt udnævnte engelske premierminister Gordon Brown i at deltage idet han, af indenrigspolitiske grunde, mener mange, nægter at være i stue med Zimbabwes uberegnelige diktator Robert Mugabe.

EU’s nye Lissabon-traktat - hvad indeholder Lissabon traktaten?
Udover den lille uenighed mellem Belgien og Portugal står EU’s 27 medlemslande efter lange og svære forhandlinger med en Lissabon-traktat, som har følgende hovedbestanddele:

• Indførelse af dobbelt-majoritets regel for kommissionsbeslutninger. Det betyder at et kvalificeret flertal i kommissionen kan skabes ved 55% af medlemsstaterne OG 65% af EU’s befolkning. På grund af Polens modstand vil denne regel dog først gælde fra år 2014 under hensyntagen til Ioannina klausulen til år 2017.
• Ioannina klausulen bestemmer at medlemslande kan forsinke dobbelt majoritets beslutninger. Ioannina klausulen er dog ikke en del af traktaten og kan derfor genforhandles særskilt.
• En permanent EU præsident, hvis opgave bliver at lede EU-topmøderne for 2,5 år af gangen med mulighed for fornyelse.
• En Særlig Repæsentant for EU’s udenrigsforhold (på engelsk High Representative for EU foreign Affairs). I realiteten slås 2 poster sammen til én.
• En reduktion af antallet af EU kommissionærer fra 27 til 15 inden år 2015.
• Reduktion af EU parlamentarikere til maksimalt 750 med minimum 6 og maksimum 96 per land; herunder visse justering af de store landes antal af parlamentsmedlemmer.
• Forstærkning af de nationale parlamenters indsigelsesret mod EU-lovgivning.
• En ’single legal personality’ for EU
• En udmeldelses-klausul, som gør det muligt for medlemslande at forlade EU.

Man har i Lissabon traktaten udeladt al tale om forfatning, fælles symboler og EU nationalsang. Desuden har England, Irland og Frankrig fået indrømmelser, som bevirker at traktaten bliver mindre stram på bl.a. arbejdsmarkedsområdet og konkurrenceområdet.

Se også: Underskrivelsen af Lissabon-traktaten

Der er gode muligheder i Portugal for at komme til vinsmagning for meget små penge. I den første weekend i november blev den årlige vinmesse, arrangeret af vinmagasinet ’Revista de Vinhos’, afholdt i kongrescenteret i Belém i Lissabons udkant.

Rundt omkring i Portugal ligger der et meget stort antal relativt små vingårde, som producerer fortrinlige vine til prisen. På vinmessen lå de fleste vine i prisklassen 4 til 30 euro flasken svarende til mellem 30 og 300 kroner. Mange af vinene har ingen dansk distributør.

For 10 euro svarende til 75 kroner kunne man besøge mere end 150 stande og nyde smagsprøver på vine fra alle dele af Portugal. Der var også dansk deltagelse af vingården Cortes de Cima fra Alentejo regionen.

Langt fra alle vingårdene i Portugal er trådt ind i IT-alderen med hjemmeside og internetsalg. Vi har opdateret Portugalnyts vinsektion med udvalgte vingårde, som dels har egen hjemmeside og dels gjorde et godt indtryk.

I tilknytning til vinsmagningen var der smagsprøver på delikatesser fra Portugal herunder den specielle portugisiske friluftsgris ’porco preto’.

EU støtte til vinproducenter

Danmarks EU kommissær Mariann Fisher Boel står som landbrugsansvarlig også som øverste ansvarlige for vinproducenterne i EU. For nyligt er der udgivet en rapport, som indeholder meget interessant læsning om vinproduktion i EU set i fugleperspektiv.

Portugal er et vinland. Produktionsmæssigt ligger Portugal dog kun på en femteplads i EU, når man måler, hvor meget vin de enkelte lande producerer. Frankrig er stadig det land, som producerer mest vin i EU med 28,6% af den samlede produktion. Spanien og Italien producerer hver næsten lige så meget med 27,2% og 24,7%. Herefter følger Tyskland med 5,9% og Portugal med 3,9% af den samlede vinproduktion i EU.

Mere interessant er det at se på værdien af den vin som bliver produceret. Frankrig formår at sidde på hele 47,3% af vinomsætningen i EU. Italien på 25,2% og så bliver det interessant. Tyskland overhaler faktisk det store vinland Spanien med 7,8% af værdien af den samlede vinomsætning mod Spaniens 7,2%. Portugal er på trods af en langt mindre vinproduktion ikke langt fra nabolandet på den iberiske halvø med 6,1%.

Det spiller ind at både Frankrig og Portugal har høj-værdi produkter som Champagne og Portvin. Samtidig må man ikke glemme at en stor del af vinen produceret i både Spanien og Frankrig er af lav kvalitet, som kun produceres som følge af EU’s støtteordninger og efterfølgende omdannes til andre produkter.

EU er stærkt interesseret i at aftrappe støtten til produktion af dårlig vin og vil istedet fremme kvalitetsforbedringer og nye markedsmæssige tiltag.

Se hele rapporten ’Towards A Sustainable European Wine Sector’.