I et interview med portugisisk radio har den portugisiske udenrigsminister Luis Amado sagt, hvad de fleste statsledere i EU håber på.

Udenrigsminister Amado, som sammen med premierminister Sócrates er vært for Afrika-EU topmødet d. 8-9. december 2007, sagde lige ud at han håber at Zimbabwes præsident og diktator Robert Mugabe bliver hjemme.

De øvrige afrikanske lande har insisteret på at Mugabe kan komme med til topmødet, hvis han vil. Den fælles afrikanske holdning er ikke et udtryk for at de toneangivende afrikanske ledere synes om den uberegnelige Mugabe, men man er i Afrika træt af at EU (og USA) dikterer betingelser for samarbejde.

Udenrigsminister Luis Amado og regeringen i Lissabon har med Portugals formandskab for EU modvilligt besluttet at Mugabe får lov at komme med til topmødet. Inden beslutningen blev taget, blev der udfoldet store anstrengelser af blandt andet Tysklands forbundskansler Angela Merkel for at få Afrikas ledere til at acceptere udelukkelse af Mugabe. Det lykkedes dog ikke.

Det er topmødets formål at styrke det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem Afrikas stater og EU. Alle 53 afrikanske statsledere er inviteret.

Det ventes at repræsentanter for alle 27 EU lande vil møde op. Englands nye premierminister Gordon Brown har dog på forhånd meldt ud at han ikke har tænkt sig at tage til Lissabon, hvis Mugabe er der.

Derfor vil EU helst undgå Mugabe
Mugabes synderegister er efterhånden lige så langt som den afrikanske kamp for uafhængighed af kolonimagterne. Overordnet set beskyldes Mugabe for økonomisk mismanagement, modvilje mod at stoppe korruption og foragt for demokrati.

Mere konkret nævner de mange kritikere af Mugabe blandt andet følgende:

• Mugabe er indædt modstander af homoseksualitet og har beskyldt de gamle kolonimagter for at indføre den i Zimbabwe. Man kan i Zimbabwe siden 1997 blive straffet for at være homoseksuel.
• Mugabe har ladet Zimbabwes militær deltage i regulære plyndringer af nabolandets Demcratic Republic of Congo’s naturressourcer.
• Zimbabwes elite har fået tildelt store landområder på bekostning af den fattige landbefolkning. England var med til indtil 1997 at finansiere opkøb af land fra hvide bosættere fra dengang landet hed Rhodesia. Mugabe har misbrugt opkøbsstøtten, mener den engelske regering.
• Da man ikke længere kom nogen vegne med England lod Mugabe mange af de resterende såkaldte hvide farme ’nationalisere’ ved at tillade bander og lokalbefolkningen at overtage dem med vold og trusler. Mugabe og hans støtter tog de landområder, som de syntes om først.
• Mugabe beordrede i 2005 en meget hårdhændet ’udsmidning’ af 10.000 af de fattigste indbyggere fra hovedstaden Harara. De cirka 10.000 mennesker fik at vide at de ikke må genopføre boliger og for manges vedkommende blev løsningen at bo i papkasser som hjemløse.
• Mugabe har ekstremt dyre vaner i forhold til den generelle armod i sit land. Gennemsnitsalderen i Zimbabwe er under 40 år for både mænd og kvinder.
  Den ekstravagante præsident bygger paladser og yndede indtil han fik indrejseforbud i EU at tage til London og bruge løs af Zimbabwes slunkne statskasse, som om det var hans egen. Der er mange, som mener at enhver økonomisk støtte til Zimbabwe har stor risiko for at ende i Mugabes og hans venners lommer. Mugabe har også indrejseforbud i USA undtagen når FN holder møder. Mugabes børn er ikke omfattet af indrejseforbuddet, og deres forbrug af luksusvarer i de større europæiske hovedstader er legendarisk.
• Der er udbredt utilfredshed med Mugabe blandt oppositionen i Zimbabwe, som beskylder ham for at føre et terrorregime. Økonomien i Zimbabwe er der ingen tvivl om er i ruiner. Folk i Zimbabwe sulter, mangler lægehjælp og uddannelsessystemet fungerer dårligt eller slet ikke.
• Mugabe har efter sigende sammenlignet sig selv med tysklands demokratisk valgte diktator i 1930’erne Adolf Hitler - dog var sammenligningen kun med Hitlers relativt positive sider som stolhed og kærlighed til det tyske folk. Sammenligningen bidrager til mange europæiske lederes opfattelse af Mugabe som en psykopat.
• Mugabe går ikke af vejen for at lade sit militærpoliti at straffe oppositionsledere fysisk.

Mugabe elsker verdens opmærksomhed. Der er få som tvivler på at han vil møde op i Lissabon og sandsynligvis benytte lejligheden til at tale til stærke afrikanske følelser mod de gamle kolonimagter.

Ingen lande i EU har lyst til at holde hånden over demagogen Mugabe, men på den anden side har både USA og Nato brændt fingrene tilstrækkeligt på det afrikanske kontinent i lande som Rwanda og Somalia. Man har sandsynligvis allerede besluttet at Afrika bør rydde op i sin egen baghave selv. EU’s ledere håber i stedet på at kunne medvirke til en positiv og demokratisk udvikling på det afrikanske kontinent via øget økonomisk samarbejde med de enkelte afrikanske lande og med den Afrikanske Union.

Beslutningen om at give Mugabe den respekt, det er at deltage i topmødet i Lissabon, skyldes derfor udelukkende at man i EU ikke vil sætte udviklingen af samarbejdet med Afrika i stå på grund af en enkelt uberegnelig demagog, som ifølge EU-landenes lovgivning ville være at betragte som kriminel.

UPDATE 2. december 2007
Robert Mugabe har meddelt at han deltager i EU-Afrika topmødet i Lissabon d. 8-9 december 2007