Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal seeded i bedste gruppe før lodtrækning til VM 2010 i fodbold

UPDATE: Se VM grupper til Sydafrika 2010.

Som følge af Portugals placering som nummer 6 på FIFA verdensranglisten i fodbold i november 2007 er det portugisiske landshold seeded blandt de bedste før lodtrækningen til den Europæiske kvalifikationsturnering for 2010 FIFA World Cup i Sydafrika.

Europas 53 landshold er inddelt i 6 lag eller seednings ’pots’, som det hedder i FIFA’s fodboldsprog.

Det øverste seednings-lag består af Italien, Spanien, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig, Portugal, Holland, Kroatien og Grækenland.

Det næstbedste seedningsgruppe indeholder landsholdene fra England, Rumænien, Skotland, Tyrkiet, Rusland, Polen Sverige og Israel.

Først i tredje seedningslag finder man blandt andet Danmark, Norge og Finland.

Lodtrækning til kvalifikationsturneringen finder sted søndag d. 25. november 2007 kl. 17 i Durban, Sydafrika.

De 53 europæiske hold bliver delt op i 9 grupper, hvor alle vinderne går direkte videre til slutrunden. De 8 bedste to’ere spiller playoff om de resterende 4 europæiske pladser ved VM 2010. Europa stiller således med 13 landshold til 2010 World Cup i Sydafrika.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer