Portugals tidligere koloni Mozambique har overtaget ejerskabet af Cahora Bassa dæmningen, som samtidig er ét af de største vandkraftværker i verden.
Cahora Bassa dæmningen er Afrikas næststørste dæmning efter Aswan dæmningen i Egypten og leverer elektricitet til storbyerne Maputo og Tete i Mozambique. Det meste af elektriciteten sendes dog til Sydafrika via en 1400 kilometer lang dobbelt transmissionslinje.

Det er vandmasserne i Zambezi-floden i det vestlige Mozambique, som Cahora Bassa dæmningen udnytter. Selve konstruktionen er 171 meter høj og 303 meter bred. Dæmningen blev bygget i starten af 1970’erne af et konsortium af portugisiske, tyske, sydafrikanske og engelske entreprenørvirksomheder. Siden har man opgraderet med yderligere en generator således at de i alt 5 generatorer nu tilsammen kan producere over 2100 megawatt.

Portugal var indtil i går ejer af 85% af dæmningen og Mozambique var ejer af 15%. Ejerskabet er med den nye aftale byttet rundt således at Mozambique nu ejer 85% af dæmningen, som dermed bliver én af de største indtægtskilder for Mozambique. Det har kostet Mozambique 950 millioner dollars at overtage dæmningen. Langt størstedelen af beløbet finansieres ved banklån. Med til historien hører at aftalen om prisen på dæmningen er indgået på et tidspunkt, da dollaren stod i væsentlig højere kurs, så Mozambique har lidt heldigt fået en pæn rabat.

Til det sidste var der tvivl om at aftalen kunne underskrives. De franske og portugisiske banker deriblandt BPI, som skulle yde lånet til Mozambique, ville have sikkerhed for at Sydafrika ville fortsætte med at købe elektricitet. Det er den eneste måde, hvorpå Mozambique ville kunne tilbagebetale lånet. Sydafrikanerne syntes derfor at lejligheden var perfekt til at forhandle prisen ned på.

Det lykkedes dog efter et par døgn at blive enige. Sydafrika fik så vidt vides ingen prisnedsættelse, men fik dog indføjet at Portugal stadig garanterer for 15% af forsyningen. Forsyningssikkerhed har altid været et problem på det uro-plagede afrikanske kontinent.

Inden enigheden blev opnået var flere landes statsoverhoveder dog kommet forgæves til underskrivelseshøjtideligheden. Det tager man ikke så tungt i Afrika.

Zimbabwes præsident Robert Mugabe, Zambias Levy Mwanawasa, Botswanas Festus Mogae og Malawis præsident Bingu wa Mutharika tog bare hjem igen. Portugals finansminister Teixeira dos Santos var dog nødt til at blive for at redde trådene ud med sydafrikanerne og til sidst underskrive aftalen.