Portugisiske designere gør det godt og det er blevet bemærket i Norge af det smarte norske mode- og designmagasin 'NOMAGAZINE' eller ".no", som magasinet også kaldes.
I den 17. udgave af .no fra oktober 2007 er en række kendte og mindre kendte portugisiske designere omtalt. I artiklen 'Visuelle Portugal' nævnes bl.a. designerne MusaCollective, Karpa, R2 Design, Miguel Cunha, Bleach, Attitude Interior Design og Experimenta.
Inden for den pulserende portugisiske modeverden fremhæves Cristina Regadas, Katty Xiomara, Alexandra Moura og Luis Buchinho.
Man kan se det norske modemagasins artikel på nettet. For at finde Astrid Hagens artiklen skal man 'bladre' omkring 25 sider frem med funktionen 'neste side' i nederste højre hjørne.
Lissabon er kendt for sine fashion shows. Portugals største modemesse 'Moda Lisboa' afholdes hvert år i sensommeren og tiltrækker modefolk fra hele Europa. I 2007 var en stor del af arrangementet henlagt til kystbyen Cascais omkring 30 kilometer vest for Lissabon.
De bedste modebutikker i Lissabon findes i boheme-kvarteret Bairro Alto og i det mere fasionable og polerede Chiado kvarter. I den lille kystby Cascais er der faktisk også gode shopping muligheder og et pænt udvalg af mere traditionelle mode butikker som Boss, Max Mara, Zara, Benetton, Lacoste m.fl.
Se mere om shoppingmulighederne i Lissabon .