Det portugisiske olieselskab Galp har i forbindelse med den Libyske leder Kadhaffi’s besøg i Lissabon underskrevet en aftale med Lybia Africa Investment Portfolio (LAP).
LAP er kontrolleret af den Libyske stat og beskæftiger sig med olie og gasudvinding i den råstofrige nordafrikanske ørkenstat.
Portugal har dermed endnu en gang formået at knytte tættere bånd mellem landets erhvervsliv og lande udenfor EU. Det har næsten været et kendetegn for José Socrátes regering og Portugals EU Formandskab, at formandskabet også kan bruges til at bane vejen for Portugals store virksomheder i udlandet.
Galp var i øvrigt ikke den eneste portugisiske virksomhed, som fik noget ud af det Libyske statsbesøg. Cementproducenten Secil vil sandsynligvis overtage 50% af aktiekapitalen i den Libyske virksomhed Al-Ahlia Cement Company.
De to landes regering underskrev desuden en aftale om at lette det økonomiske samkvem mellem landenes erhvervsliv og gik endda så langt som til at underskrive aftaler om kulturelt og uddannelsesmæssigt samarbejde.
Portugal har desuden for nyligt åbnet ambassade i Libyens hovedstad Tripoli. I mange år var Libyen en paria i Europa blandt andet på grund af statsfinansieret terrorisme.
Oberst Gaddafi
Kadhaffi er en ældre herre. Der findes få herskere som har haft så stor kontrol over sit folk, som han har haft. Han har adskillige gange stavet sit navn forskelligt i forskellige sammenhænge og i øvrigt også ændret sin titel. For at gøre forvirringen total staver forskellige medier navnet på over 40 forskellige måder, herunder Khadaffi, Gadhafi, Qaddafi, Kaddafi og Gadafi for blot at nævne nogle få. At navnet er arabisk og derfor ikke staves med vestlige bogstaver på originalsproget er en del af forklaringen. At Kadhaffi selv bruger flere forskellige stavemåder på egen hjemmeside er en anden. Fornavnet staves også forskellig, men det lader vi ligge og anvender de portugisiske mediers foretrukne stavemåde Kadhaffi.
Siden 1969 har han siddet på magten i Libyen, hvor han som 27-årig oberst var leder at et statskup. Han var i lang tid dén mellemøstlige leder, som USA og resten af den vestlige verden var mest utilfredse med.
Det anses som bevist at Libyen og dermed eneherskeren Kadhaffi var ansvarlig for blandt andet bomben i det vestberlinske diskotek La Belle, som i 1986 dræbte 3 personer herunder to amerikanere. I 1988 var to libyske efterretningsfolk medvirkende til at sprænge et amerikansk passagerfly med over 240 passagerer i luften over den skotske by Lockerbie. Med til historien hører også at den amerikanske præsident Ronald Reagan i 1986 lod amerikanske fly bombe Khadaffi’s palads i Tripoli med det resultat at et stort antal mennesker omkom herunder ét af Khadaffi’s egne børn.
Det lykkedes dog i 2003-2004 med stor indsats fra bl.a. den engelske premierminister Tony Blair at blive enige med Muammar Abu Minyar al-Gaddafi, som Kadhaffi oprindeligt hedder, om skadeserstatning, bod og bedring efter Lockerbie katastrofen. Aftalen var desuden at Kadhaffi skulle holde op med at udvikle og distribuere atombomber, kemiske våben og meget andet skidt.
Den tidligere oberst med forkærlighed for at bo i telt, når han er i udlandet, er siden da langsomt, men sikkert kommet tilbage i det gode selskab. I forbindelse med EU-Afrika topmødet bor han i disse dage i forgården til et af Lissabonkystens mange forter ud til Tejo-flodens udmunding i nærheden af feriebyen Carcavelos vest for Lissabon.
Længere vestpå på Hotel Mirage i Cascais har Zimbabwes præsident Mugabe, som på en måde har overtaget Oberst Gadaffi's rolle som klassens slemme dreng uden dog helt at være i samme liga, lejet sig ind på ét af områdets bedste hoteller - ifølge den engelske avis The Times til små 7000 kroner per nat.