Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Udlejning af ferielejlighed og sommerhus i Portugal

Portugalnyt tilbyder nu at formidle ferielejligheder og sommerhuse i Portugal.

Klik her for at gå direkte til: Oversigt over sommerhuse og ferieboliger i Portugal

Vi lægger ud med et bredt udvalg af ferieboliger i kystbyerne Cascais og Estoril vest for Portugals hovedstad Lissabon samt i feriebyen Carvoeiro på Algarvekysten.

Både i Cascais og Estoril er bylivet en del af livet på stranden og omvendt. Begge badebyer har på fornemste vis integreret byen og stranden, og det giver en meget afslappet og behagelig atmosfære at langt de fleste badegæster går til stranden i stedet for at køre i bil.

Portugiserne elsker at ligge ved stranden og mange turister og lisboetter tager til Cascais og Estoril området med kystbanetoget, som kører flere gange i timen fra Lissabon. Uden for byerne Cascais og Estoril trækker strandene ved Carcavelos, Praia Grande og den berømte Guincho surferstrand også mange feriegæster fra Portugal.

Feriebolig i Cascais
Cascais ligger godt 30 kilometer vest for Portugals hovedstad Lissabon. Byen har en god størrelse med omkring 35.000 indbyggere. På grund af de mange feriegæster er der et stort udvalg af restauranter og café’er. Shopping-mulighederne i Cascais gågader er fortrinlige med masser af modebutikker, et stort moderne indkøbscenter og små hyggelige forretninger med kunsthåndværk.

Én af vores mest centralt beliggende ferielejligheder, finder man lige i nærheden af Cascais bymidte. Den store apartment har egen flot have med fast grill. I Cascais, som er én af de mest populære feriebyer i Portugal, kan temperaturen om sommeren ofte holde sig på 20-25 grader et godt stykke tid efter at solen går ned. Mange af byens restauranter har derfor stadig ude-servering om aftenen.

I bydelen Guia i den vestlige del af Cascais udlejes 2 store ferielejligheder på hver 90 m2. Ferielejlighederne ligger i samme bygning og er ideelle for en stor familie eller et hold venner. De ligger meget tæt på Atlanterhavet og ikke langt fra Cascais Citadela fortet, som i gamle dage tilhørte kongefamilien i Portugal. Med feriebolig i Guia har man udover restauranterne i Cascais også Guia parkens restauranter og vinbar at hygge sig i. Der er desuden swimmingpool og legeplads til børnene i tilknytning til ferielejlighederne, som er billige i forhold til den høje standard og beliggenhed. Lejlighederne i Guia er eftertragtede på grund af det rolige kvarter og den korte afstand til både Cascais bymidte samt til nogen af Portugals bedste golfbaner. Friluftsmennesker vil sætte pris på at nyde den fantastiske strandpromenade som løber fra Guia hele vejen ud til Guincho stranden. I Guia er det desuden gratis at leje cykler.

Ikke langt fra Cascais centrum finder man en stor flot apartment på 4. sal med udsigt til Sintra bjergene nord for Cascais. H.C. Andersen var meget betaget af Sintra, hvor han opholdt sig i en periode, da han var i Portugal. Med flere balkoner er lejligheden med udsigt til Sintra lys og indbydende, og der er gjort meget ud af indretningen. Desuden er der privat aflåst parkering samt let og hurtig adgang med bil ud til hovedfærdselsåren til Lissabon og Sintra eller videre nordpå til Obidos.

I et af de mest populære beboelseskvarterer i Cascais finder man en 90 m2 ferielejlighed på 6. sal. Bygningen ser måske ikke ud af så meget, men den ligger perfekt og er som ferielejlighed godt indrettet. Der ligger en bager og et særdeles velassorteret supermarked lige rundt om hjørnet i det rolige kvarter. Der er desuden et fitnesscenter og et par hyggelige små restauranter med rimelige priser, hvor de lokale såvel som udenlandske tilflyttere i Cascais hygger sig. Afstanden til Cascais by er omkring et kvarters til fods.

Cascais har selvom byen fyldes af turister om sommeren stadig bevaret sin status, som den by mange portugisere helst vil bo i. I det typiske boligkvarter tæt på bymidten ligger Quinta do Rosário komplekset, hvor lejlighederne som regel er meget store. Her finder man en flot 150 m2 apartment med balkon og alt, hvad man skal bruge på en dejlig ferie i det skønne portugisiske klima. 

Sommerhus i Cascais

På Quinta da Marinha golfbanen vest for Cascais ligger et antal eksklusive villa’er i tilknytning til golfbanen og Quinta da Marinha hotellet, som også indeholder en topmoderne fitnessklub. Én af villaerne udlejes som sommerhus til feriegæster. Overvejer man en golfferie i Portugal er Quinta da Marinha sammen med Oitavos golfbanen i Cascais, Penha Longa i Sintra samt Praia d’El Rey ved Obidos nogen af de absolut kendteste og bedste golfbaner i Portugal. Der er naturligvis privat pool i tilknytning til dette flotte sommerhus.

Feriebolig i Estoril
I Estoril, som måske er mest kendt for Formel 1 racerbanen af samme navn, ligger Europas største kasino og i øvrigt også et af Portugals største strand-diskoteker Tamariz. Tamariz er også navnet på den fantastiske strand, som indfødte og turister valfarter til fra hele Portugal. I Estoril finder man en dejlig ferielejlighed med fælles swimming pool i lejlighedskomplekset Estoril Garden. Denne ferielejlighed ligger tæt på alt, og med mindre man skal på golfferie eller på mange udflugter uden for Lissabon, er der ingen grund til at leje bil. Der er kun omkring to kilometer til kystbyen Cascais fra Estoril, og spadsereturen langs strandpromenaden er en fornøjelse.

Lidt længere mod Lissabon i São João do Estoril ligger en billig ferielejlighed tæt på stranden. Lejligheden har privat parkering, og der er både pool og tennisbane i tilknytning til komplekset. Den hyggelige feriebolig har plads til 4 personer.

Golf på Lissabonkysten i Portugal

Området omkring Cascais er kendt for sine golfbaner, hvoraf mange er iblandt de bedste golfbaner i Portugal.
Oitavos golfbanen i Cascais, Penha Longa i Sintra og Praia Del Rey i nærheden af Obidos er blandt de mest berømte, men også Quinta da Marinha i Cascais og Golf do Estoril er kendte uden for Portugals grænser.

Desuden findes der i omegnen af Lissabon og Cascais et antal mindre kendte goldbaner med lidt lavere green fee herunder Lisbon Sports Club, Belas, Oeiras, Paço do Lumar samt ikke mindst de tre golfbaner lige nord for Estoril F1 banen ved navn Pestana Beloura, Atlântico og Mosteiro.
Kører man over Tejofloden til Setubal halvøen finder man Tróia Golf ikke langt fra den eksklusive Comporta strand.

Surfing ved Lissabonkysten

I Cascais og Estoril området findes nogen af Europas bedste surfer strande. Blandt de kendteste surfer spots på Lissabonkysten kan følgende nævnes.

I nærheden af Estoril:
Praia do São Pedro, Monte Estoril, Bolina, Poca, Azrujinha, Bico og Bafureira.

I nærheden af Carcavelos:
Parade, Carcavelos og Santo Amaro.

I nærheden af Cascais:
Praia do Guincho, Praia Grande og Praia Pequena.

Cascais er desuden berømt for sin store Cascais Marina, hvor det internationale sejlsportsforbund ISAF ofte afholder konkurrencer. Cascais Marina ligger i umiddelbar nærhed af bymidten i Cascais.

Ferielejlighed i Carvoeiro på Algarvekysten
I den sydligste og varmeste del af Portugal finder man i feriebyen Carvoeiro en dejlig ferielejlighed med privat swimming pool. Den store stue i ferieboligen har direkte adgang til pool’en, og der er desuden kun 100 meter til stranden. Algarve har et klima, som på mange måder ligner klimaet på Californiens vestkyst og er derfor det mest populære ferieområde i Portugal.

Billig ferie i Portugal i januar, februar og marts

I vinterperioden er der mulighed for en billig ferie i Portugal. Se mere her om priserne i januar, februar og marts for leje af ferielejlighed eller sommerhus ved Lissabonkysten og i Algarve.

Feriebolig i Lissabon, Obidos, Porto og Coimbra
Senere forventer vi at kunne tilbyde ferielejlighed og sommerhus til udlejning i de populære portugisiske byer Lissabon, Sintra, Obidos, Porto, Coimbra, Braga og på andre af Algarvekystens mest populære ferieområder såsom Albufeira, Lagos, Praia da Rocha, Tavira, Portimão og Sagres.

Leje af bolig i Portugal
Det er selvfølgelig også muligt at leje bolig i Portugal på mere permanent basis. Minimumslejeperioden for langtidsleje er typisk 6 måneder. Vi formidler kontakt til udlejere af både huse og lejligheder i forskellige prisklasser.

Ferieboligerne i Portugal tilbydes i samarbejde med blandt andet det portugisiske bureau Portuguese Coast.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer