Spanien og Portugal er ifølge mange landes narkotikabekæmpelsesmyndigheder to af de lande i Europa, hvorigennem narkotikasmuglere 'importerer' flest varer ind i EU. Varerne ankommer typisk med båd på den Iberiske Halvøs lange kyststrækning, og derefter sendes de i transit til resten af det store europæiske marked.
I Lissabon fik politiet den 26. december 2007 sig en stor overraskelse.
En 4-hjulstrækker på spanske nummerplader, som i sig selv ikke noget unormalt syn i Lissabon, var brudt sammen ved Parque das Nações i det, der også kaldes Lissabons gamle Expo-område.
Normalt ville ingen tage notits af dette, men i det her tilfælde bemærkede en kvik borger tilsyneladende at der var stor trafik af personer til og fra bilen og oplysningen blev givet videre til ordenmagten. Man besluttede fra politiets side at undersøge sagen nærmere.
Bilen viste sig at have en helt usædvanlig last gemt i bagagerummet. Efter at have talt mere end 100 poser med hvidt indhold op, havde politiet beslaglagt omkring 100 kilo kokain i allerfineste kvalitet.
Selv om prisen på kokain er halveret på få år koster et gram på gaden i Danmark stadig ifølge Stofrådgivningen i København omkring 450 kroner. Kokain fortyndes som regel. Bilens last svarer derfor løseligt anslået til en 'dansk markedsværdi' på mellem 60 og 90 millioner kroner.