Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



January 2008 - Indlæg

Danmarks VM kampe mod Portugal

Danmark og Portugal er som bekendt i samme gruppe i kvalifikationsturneringen til VM i Sydafrika i 2010. Den 10. september 2008 spiller det danske landshold i Portugal.

Gruppe 1 omfatter:

  • Portugal
  • Sverige
  • Danmark
  • Ungarn
  • Albanien
  • Malta

Se også stilling i Danmarks gruppe 1 til VM.

Danmarks kampe i 2008
Den første kamp for det danske landshold i fodbold finder sted mod Ungarn d. 6. september 2008 i Ungarn. Næste kvalifikationskamp for det danske landshold er allerede d. 10. september 2008 mod Portugal i Portugal. Danmark får besøg af Malta d. 15. oktober. Der er returkamp mellem Danmark og Portugal d. 5. september 2009.

Sveriges kampe i 2008
Sverige møder i den første kamp d. 6. september 2008 Albanien i Albanien. Den 10. september 2008 møder Sverige på hjemmebane Ungarn. Sverige skal spille i Sverige mod Portugal d. 11. oktober, og der er returkamp mellem Sverige og Portugal i Portugal d. 28. marts 2009.

Portugals kampe i 2008
Portugal spiller d. 6. september 2008 sin indledende kamp mod Malta på udebane. Herefter skal Portugal have besøg af Danmark d. 10. september. D. 11. oktober drager portugiserne til Sverige og d. 15. oktober får Portugal besøg af Albanien.

Oversigt over alle kampe i Gruppe 1:

2008
Lørdag 6. september - se mere om kampene
Ungarn-Danmark - se holdopstilling - resultat 0-0
Malta-Portugal - resultat 0-4
Albanien-Sverige -  resultat 0-0

Onsdag 10. september
Portugal-Danmark - se holdopstilling - resultat 2-3
Sverige-Ungarn - resultat 2-1
Albanien-Malta - resultat 3-0

Lørdag 11. oktober
Danmark-Malta - se optaktsartikel - resultat 3-0
Sverige-Portugal - se Portugals holdopstilling og Sveriges holdopstilling - resultat 0-0
Ungarn-Albanien - resultat 2-0

Onsdag 15. oktober
Malta-Ungarn - resultat 0-1
Portugal-Albanien - se optaktsartikel - resultat 0-0

Danmarks kampe i 2009
Danmark lagde ud med en let sejr over Malta i 2009's første VM kval kamp. Også den næste kamp 1. april 2009 mod Albanien ser relativt let ud på papiret. De afgørende kampe for Danmark er Danmark-Portugal den 5. september, VM-kampen i Sverige den 6. juni og hjemme 10 oktober og ikke mindst sidste kamp mod Ungarn 14. oktober, som kan ske at afgøre, hvem som vinder førstepladsen i VM gruppe 1 og dermed direkte adgang til slutrunden.

Sveriges kampe i 2009
Sverige får besvær med at kvalificere sig til VM direkte med en førsteplads. Udover Danmark er Ungarn ved 2009's begyndelse den sværeste modstandere i kampen om en adgangsbillet. Sverige spillede 0-0 mod Portugal den 28. marts 2009 og møder Danmark den 6. juni på hjemmebane. den 10. juni slår Sverige med stor sandsynlighed Malta hjemme og den 5. september, samme dag som Danmark spiller i Parken mod Portugal er Ungarn på besøg i Sverige. Sverige møder Danmark den 10. oktober i København. Meget kan derfor allerede være afgjort for det svenske landshold inden det møder Albanien den 14. oktober. Sverige har fordel af allerede at have spillet lige op med Portugal, som alt andet lige må betragtes som det stærkeste hold i VM gruppe 1.

Portugals kampe i 2009
Portugal er i april 2009 i en svag position med to uafgjorte kampe mod Sverige, en uafgjort hjemmekamp mod Albanien og en hjemmekamp tabt til Danmark. Det bliver stort set umuligt at kvalificere sig direkte til VM med en førsteplads, og portugiserne skal vinde samlet over Ungarn d. 9. september og d. 10. oktober, Albanien d. 6. juni, helst Danmark også den 5. september for til sidst med en let sejr over Malta den 14. oktober at kunne kvalificere sig til VM slutrunden.

2009
Onsdag 11. februar
Malta-Albanien resultat 0-0

Lørdag 28. marts
Malta-Danmark resultat 0-3 
Portugal-Sverige - resultat 0-0
Albanien-Ungarn resultat 0-1

Onsdag 1. april
Danmark-Albanien resultat 3-0
Ungarn-Malta resultat 3-0

Lørdag 6. juni - se mere om kampene
Sverige-Danmark resultat 0-1
Albanien-Portugal resultat 1-2

Onsdag 10. juni
Sverige-Malta resultat 4-0

Lørdag 5. september
Danmark-Portugal - resultat 1-1
Ungarn-Sverige - resultat 1-2

Onsdag 9. september - se mere om kampene
Albanien-Danmark - resultat 1-1
Malta-Sverige - resultat 0-1
Ungarn-Portugal - resultat 0-1

Lørdag 10. oktober
Danmark-Sverige - resultat 1-0
Portugal-Ungarn - resultat 3-0

Onsdag 14. oktober
Danmark-Ungarn - resultat 0-1
Portugal-Malta - resultat 4-0
Sverige-Albanien - resultat 4-1

Playoff kampene spilles den 14. november 2009 med returkampene d. 18. november 2009.

Din vurdering:



Værd at se på Azorerne

For de mange skandinaviske turister, som tager til Azorerne venter der store naturoplevelser.

Azorernes største ø hedder Sao Miguel, og det er også her Azorernes største by Ponte Delgada findes. Ponte Delgada ligger på den sydvestligste del af Sau Miguel, og det er i Ponte Delgadas lufthavn, de fleste lander med flyet fra Europa.

Ture på Azorerne
Mange rejseselskaber, som arrangerer ture til Azorerne, tilbyder forskellige udflugter på øerne. På den største ø Sao Miguel er der mest at se, og man kan blandt andet besøge varme kilder, et stort vulkankrater, Europas eneste the-plantage og Furnas hot-spot området, hvor man blandt andet kan smage den berømte Cozido das Furnas stuvning, som er klar efter 6 timer i jorden.

Desuden er der rig mulighed for vandreture og for at bade i varme mineralholdige søer samt for at opleve Azorernes fantastiske blomster og fugleliv.

Se også vores nyligt publicerede beskrivelse af fire af de kendteste turistattraktioner på Azorerne, som alle ligger på Azorernes hovedø Sao Miguel.

I bil på Azorerne
Vil man gerne ud på egen hånd kan man enten leje en bil eller en taxi. Leje af bil er desværre ikke så billigt på Azorerne, som i Portugal. En hurtig søgning via Google giver typisk priser på:

- fra 30 til 42 euro per dag fra april til og med juni 2008
- fra 39 til 49 euro per dag fra juli til og med 15. september 2008
- fra 30 til 42 euro per dag fra 16. september til 1. november 2008

Ovenstående er for den allermindste bil svarende til biludlejningsselskab klassifikation gruppe A. Sædvanligvis er det på Azorerne en VW Lupo, Ford Kaa eller en Renault Twingo.

Vil man have lidt mere plads, må man betale yderligere fra 5 til 8 euro per dag typisk for en VW Polo, Renault Clio eller en Ford Fiesta. Denne type udlejningsbil har som regel ingen air condition.

Lejer man en lille mellemklassebil med plads til 4/5 personer og med air condition koster det yderligere omkring 10 euro dagligt. For en pris mellem 47 og 66 euro per dag i højsæsonen får man typisk en Ford Focus/Renault Megane med air condition stillet til rådighed af biludlejningsselskabet. Det er dyrt efter portugisiske forhold og afspejler at konkurrencen mellem biludlejningsselskaber på Azorerne er begrænset.

Fri kilometer og bilens ansvarsforsikring (men ikke passagerernes) er inkluderet i ovenstående biludlejnings-priser, men man kan godt opleve at skulle betale 20-30 euro ekstra på Azorerne for at have mere end én chauffør registreret i lejekontrakten. Hertil kommer eventuelle tillæg for at få udlejningsbilen udleveret i den nærliggende lufthavn eller på hotellet, og som regel tillæg for at ankomme uden for normale åbningstider.

Forsikringen har desuden som regel en ret høj selvrisiko på over 800 euro. Hvis man vil reducere selvrisikoen til omkring 50-60 euro kan det koste yderligere omkring 10 euro per dag. Hertil kommer hos nogle selskaber eventuel tyverisikring af bilen på 5-7 euro, hvilket dog ikke må anses for at være så nødvendigt på Azorerne.

Man kan dog også være heldig at alle de relativt dyre ekstra ydelser er inkluderede i en rimelig lejepris specielt hvis man bestiller I god tid, men det er en god ide at se nøje på billeje tilbuddene inden man bestemmer sig.

Udflugt på egen hånd med Azores Taxi Tours
Alt i alt kan det måske bedre betale sig at tage på rejseselskabets arrangerede udflugter eller eventuelt at kontakte Azores Taxi Tours, hvor Gary Travassos tilbyder at køre rundt med feriegæster i sin Mercedes til fastsatte priser. Gary kender naturligvis Sao Miguel øen som sin egen bukselomme, og fungerer som guide for op til 4 personer i sin Mercedes taxa.

Gary taler engelsk og lidt svensk og har i øvrigt en rigtig god hjemmeside med et detaljeret kort over Azorernes største ø Sao Miguel. Siden har en interaktiv kort funktion. Prøv et klikke på den lille firkante boks midt på siden og før derefter musen henover kortet.

Der er desuden en oversigt over seværdigheder, og en masse gode billeder, som Portugalnyt venligst har fået lov at låne nogen stykker af. Gary’s hjemmeside er Azores Taxi Tours.

På hjemmesiden findes også en oversigt over Gary’s standardpriser for taxa ture på Azorernes største ø Sao Miguel.

Gary har også været ude med kameraet. Her ses først den storslåede natur ved den lille ø syd for Sao Miguel Ilheu da Vila Franca do Campo:




Den sidste video er en optagelse af bølger mod klipperne ved Farraria S. Miguel.

Se også artiklen og billederne: Enorme bølger udfor Portugals vestkyst

Din vurdering:



Dakar Rally aflyst i Lissabon - men rallybilerne var der - se billeder

Dakar Rally løbet blev aflyst, men i Lissabon forstaden Belém var der fredag eftermiddag d. 4. januar 2008 stadig mange spændende køretøjer til stede.

Vi tog ind til Belém for at se de toptunede biler, motorcykler, quadbikes og ikke mindst de frygtindgydende Dakar Rally lastbiler.

Det var lidt vemodigt at se alle køretøjerne blandt Beléms gamle klostre og moderne museér – ikke mindst når man tænker på, hvor mange tusinde timers forberedelse – ja sandsynligvis mandeår, der er lagt i arrangementet af både kørerne, teknikerne, organisatorerne og de frivillige.

Et par kommentarer fra nogen af hovedpersonerne i avisen The Guardian (fra Reuters):

Danske Kris Nissen, som er motorsportsdirektør for VW udtalte I dag:
"For everyone in the team of Volkswagen Motorsport, the cancellation is a big disappointment, since everyone was looking forward to starting here in Lisbon in a fair, sportsmanlike competition."

Carlos Sainz
, tidligere rally VM vinder fra Spanien udtalte:
"I am very disappointed and sad. Cancelling an event like the Dakar rally for a non-sporting reason sets a very worrying precedent for sport in general. You prepare for this rally for a whole year and now a year of hopes and illusions have been dashed."

Vi lader arrangørerne af Dakar Rallyet få det sidste ord.

AMAURY SPORT
organisationen udtalte:
"The Dakar is a symbol and nothing can destroy symbols. The cancellation of the 2008 edition does not endanger the future of the Dakar."

Alle tog skuffelsen i fin stil i Lissabon på en solrig eftermiddag. Det portugisiske politi var som sædvanligt mødt talstærkt op, men syntes ikke at bekymre sig om for megen motorlarm og måske lidt kørsel uden styrthjelm.

Og her er så billeder af de køretøjer, som vi må vente et år med at nyde ‘in action’. Lidt action blev det dog til, som det kan ses på billederne – op og ned af hovedvejen ved Belém.



Se også: Historisk Rally i Cascais, Portugal samt Formel 1 i Estoril .

Se desuden: Økonomisk kaos efter aflysning af Dakar Rally 2008. Din vurdering:



Dakar Rally aflyst

Det berømte Lissabon-Dakar Rally, som førhen hed Paris-Dakar er aflyst.

Som følge af bekymring over situationen i Mauritanien og senest efter direkte terrortrusler mod Dakar Rally'et har arrangørerne fredag d. 4. januar 2008 valgt at aflyse årets løb, som skulle have startet fra Lissabon i morgen.

Den franske udenrigstjeneste og regering har længe advaret om forholdene specielt i Mauritanien, og fredag ved middagstid valgte de franske arrangører Amaury Sport Organisation for første gang i løbets 30-årige historie at aflyse.

Bilerne og motorcyklerne holder i øjeblikket i Belém. Det var planen at løbet skulle slutte Dakar, Senegal i Vestafrika 700 km nord for ækvator d. 20. januar. Se billeder

 

Aflysningen kommer efter at fire franske turister blev skudt under en jule-skovtur ved vejsiden i Mauritanien af formodede terrorister. Senere blev tre soldater skudt i det afsides grænseområdet mellem Mauritanien, Marokko og Algeriet.

Kilde: Reuters

Se også: Økonomisk kaos efter aflysning af Dakar Rally 2008. Din vurdering:



Chourico festival og bryllups messe på Algarve

I den lille by Querença på Algarvekysten vil man foran kirken Largo da Igreja d. 13. januar 2008 kunne prøvesmage de traditionelle røgede og meget velsmagende portugisiske chouriço pølser.

Der vil i forbindelse med pølse-festivalen være musikalsk underholdning.

Den lokale befolkning ofrede ifølge traditionen chouriço pølser til São Luís (St Louis) for at få de højere magters beskyttelse mod sygdomme for deres husdyr.

Chouriço pølse-festivalen går i gang klokken 10 om formiddagen, og der vil også finde en religiøs procession sted senere på dagen.

Querença (som udtales 'ke-ren-sa') ligger i Loulé distriketet omkring 17 kilometer fra byen Faro.

Bryllupsmesse i Faro
Fra d. 11. til d. 13. januar afholdes der bryllups-messe i ExpoFaro messecentret tæt på Faro's offentlige swimming pool.

Som sædvanlig vil der være udstillere fra hele den omfattende bryllups-industri herunder kjoler, catering, veteranbiler, fotografer, bryllupsrejser osv.

Se mere på ExpoFaro messecentrets hjemmeside (på portugisisk).

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »