Der er som regel stor mediebevågenhed når Madeiras guvernør Alberto João Jardim udtaler sig offentligt. Mest fordi der altid er en god chance for at Jardim langer ud efter den portugisiske regering.
Jardim er meget populært på Madeira og folk ser frem til, hvad den ældre herre kan finde på at udgyde af fornærmelser over sine ærkemodstandere i Lissabon. Det har ofte stor underholdningsmæssig værdi, men Jardim ser altid ud som om han mener hvert ord han siger. Se tidligere artikel om Jardim.
Portugal overrakte officielt EU formandskabet til Slovenien ved en ceremoni på Madeira nytårsaften 2007/2008. Alberto João Jardim nægtede med vanlig sans for drama at være til stede.
Madeiras ’ø-konge’ sendte i stedet en udtalelse ud om at festen var et ’stunt’ planlagt af Portugals regering, og at Madeira var træt af at vente på svar på en anmodning om hjælp fra Portugal til at ansøge om et lån hos den Europæiske Investeringsbank.
Madeira får ikke længere den samme økonomiske støtte fra Portugal, som tidligere og det har efterladt et hul i finanserne på Madeira. Madeira har dog fortsat særligt lempelige skatteregler og gennemsnitsindkomsten på Madeira er højere end i Portugal.
Da Jardim til nytår endnu ikke havde fået svar fra Lissabon på sin anmodning om finansministerens underskrift på låneansøgningen, valgte Jardim i vanlig udiplomatisk stil at konkludere at Portugals finansminister hverken kan læse eller skrive og må være ved at øve sig på det siden han ikke har givet svar. Indtil videre har Lissabon svaret med tavshed.
Tidligere i 2007 kaldte Jardim Portugals premiermister Socrátes for en ’barata mentirosa’, som frit oversat betyder ’billig løgnhals’. Se festlig video her: