Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Karneval i Lissabon

I dag starter karnevallet i Lissabon. Der vil være processioner i flere dele af byen, men primært i Lissabons centrum og i det gamle Expo område, som også kaldes Parque das Nações.

Karnevallet er oprindeligt en fastelavnsfest, som har sit udspring i Venedig i Italien. Fastelavn stammer til dels fra tiden før europæerne blev kristne. Fra Italien spredtes traditionen til store dele af Europa og deriblandt som nogen af de første lande Spanien og Portugal.

Karnevallet i Portugal er også en stor begivenhed i byer som Loulé på Algarve, Torres Vedras/Praia de Santa Cruz på vestkysten nord for Lissabon og på øen Madeira.

Karnevallet i Lissabon løber fra d. 1. februar til d. 5. februar 2008.

Det berømte brasilianske karneval i Rio de Janeiro er også igang. Karnevallet i Rio er én af de mest succesfulde portugisiske eksportvarer. Oprindeligt var verdens måske mest berømte fest nemlig en kopi af det portugisiske karneval i Lissabon. Siden har brasilianerne taget føringen. Portugiserne er sågar begyndt at 'kopiere' optogene fra karnevallet i den gamle koloni.

I Torres Vedras gør man meget ud af karnevallet - og byen ligger i øvrigt kun omkring en times kørsel fra Cascais/Lissabon. Se programmet for Carnaval i Torres  Vedras 2008.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer