Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






TAP vil forbedre bagagehåndteringen

Det portugisiske luftfartsselskab TAP har fået frie hænder til at finde en ny partner, som skal overtage halvdelen af bagagehåndterings selskabet Groundforce Portugal.

TAP ejer 49,9% af Groundforce Portugal, mens det spanske selskab Globalis ejer de resterende 51,1%.

TAP mister flest kufferter
Efter endnu en dårlig rating i februar 2008 for antallet af mistede kufferter og forsinket bagage, har TAP tilsyneladende nået grænsen for, hvad selskabet kan acceptere.

TAP er netop i en undersøgelse igen blevet udnævnt til at være det europæiske selskab, som mister flest kufferter, og hvor bagagen i gennemsnit er mest forsinket.

Hver dag i løbet af de første 9 måneder i 2007 mistede TAP 400 stykker bagage. Det er Groundforce Portugal, som står for bagagehåndtering for TAP i alle de portugisiske lufthavne. Problemerne hos Groundforce Portugal er tilsyneladende blot blevet forværret.

TAP udsendte d. 11. februar 2008 en pressemeddelelse om at ejerforholdene i Groundforce Portugal ændres. Det blev ikke oplyst, hvem der vil overtage de 51,1% af aktierne.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer