Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Eusebio åbner udstilling om Benfica i Brussel

I går åbnede en udstilling om fodboldklubben Benfica i Europa Parlamentets bygning i Bruxelles.

Udstillingen hedder "Benfica - The Largest Club in the World - More than 100 years of Legend" og ligger på 3. sal i parlamentsbygningen.

Til stede ved åbningen var foruden portugisiske parlamentsmedlemmer også Portugals største fodboldstjerne gennem tiderne Eusébio.

Eusébio - Den Sorte Panter
Eusébio da Silva Ferreira blev født i Mozambique og er efterhånden blevet 65 år gammel. Han var også kendt som 'Den Sorte Panter' og var uden konkurrence Portugals bedste fodboldspiller i 1960'erne og 1970'erne.

Eusébio var kendt for sin hurtighed og målfarlighed. I sine 715 kampe lavede den sorte panther 727 mål - stik dén Cristiano Ronaldo!

Eusébio spillede i Benfica fra 1960 til 1975. Han afsluttede sin professionelle karriere i USA. Senere vendte han tilbage til Portugal og spillede for en 2. divisions klub. Eusébio ses stadig ofte i selskab med det portugisiske landshold og er et nationalt ikon i Portugal i stil med Michael Laudrup i Danmark.

I World Cup 1966 i England blev Eusébio topscorer med 9 mål. Den nye unge portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo, som spiller i Manchester United, sammenlignes i Portugal ofte med Eusébio. De fleste lidt ældre fodboldenthusiaster - og dem er der mange af i Portugal - ser dog stadig Eusébio som Portugals absolut bedste fodboldspiller gennem tiderne.

Eusébio selv har dog stor respekt for unge Cristiano Ronaldo. Han udtalte for nyligt at det efterhånden berømte Cristiano Ronaldo frispark i kampen mellem Porthsmouth og Manchester United er ét af de bdste han har set. Se interview med Eusébio på Portugoal.net om Cristiano Ronaldo.

Se video med nogen af Eusébio's bedrifter:


Tidligere Benfica præsident i Europa Parlamentet
Det er den tidligere præsident for Benfica José Ribeiro e Castro der nu er medlem af Europa Parlamentet, som har fået udstillingen i stand.

Han udtalte til pressen ved åbningen af udstillingen med slet skult portugisisk stolhed at "man ikke skal glemme at det første portugisiske 'precidency' i Europa eller på dansk formandskab, var en realitet allerede i 1961".

Dermed henviser den kristeligt-demokratiske politiker til Benficas sejr i European Champions Club Cup eller Europa Cup'en, som i 1961 var den fornemste titel i europæisk fodbold på linje med nutidens Champions League.

Udstillingen i Europa Parlamentet lukker allerede d. 14. februar 2008.  



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer