Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






P1 Powerboat race i Portimão september 2008

Byen Portimão på Algarvekysten er i september 2008 vært for Portugals Powerboat P1 Grand Prix.

Powerboat eller bare P1 er en off shore boat racing serie, som uden at overdrive kan sammenlignes med Formel 1.

Powerboat P1
Som i al anden motorsport er der store finansielle interesser knyttet til Powerboat Racing.

Man har efterhånden ændret løbene så bådene sejler rundt på en 'bane' istedet for en A til B sejlads. Det giver en større oplevelse for tilskuerne, men endnu vigtigere giver det bedre TV.

P1 Powerboat arrangørernes primære indtægtskilde er nemlig, ligesom i Formel 1, reklamerne. Ydermere er TV kanaler som Eurosport parat til at betale store summer for rettighederne til at sende fra løbene.

Man behøver ikke endnu at være en specielt dygtig racerkører på vand for at deltage i P1 Powerboat. En stor velpolstret bankkonto helst med rigelige indgående forsyninger er nok.

Der er i øvrigt to besætningsmedlemmer i hver P1 båd. Den ene styrer og regulerer motorkraften, mens den anden trimmer båden og dermed bestemmer fartøjets vinkel i vandet. Kommunikation mellem kører og trimmer er afgørende, da båden ellers risikerer at tippe rundt.

Der opnås hastigheder på op til 85 kilometer i timen i gennemsnit med de enkeltskrogede både. Drivkraft kan enten benzin eller diesel. De kraftigste både har op imod 2.000 hestekræfter. Tophastigheden på vandet for de kraftigste powerboats er omkring 300 kilometer i timen.

Se PR video for P1 Powerboat Championship 2008 fra arrangøren U.I.M.:



Powerboat P1 i Algarve
Den 26. til d. 28. september 2008 slippes hestekræfterne igen løs fra marinaen i Portimão.

Se video fra Portimão 2007:



Arrangementet i 2006 blev i øvrigt afholdt udfor Cascais vest for Lissabon.

2008 sæsonen starter i Italien d. 9. - 11. maj 2008. Italienerne har ikke helt fundet ud af hvor, men det kan jo nås endnu. Herefter fotsættes i Frankrig, på Malta, i Tunesien, i Spanien og til sidst i Portugal.

Der er faktisk to konkurrerende serier i Europa inden for powerboat racing. Powerboat P1 er den kendteste, mens Class 1 serien drives fra den mellemøstlige oliestat Qatar og indtil videre satser Class 1 arrangørerne på at arrangere boat races på mindre kendte lokationer.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer