Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Mere solenergi fra Portugals varmeste område

Selv om Portugals økonomi ikke er i samme gode form, som økonomien i resten af de gamle EU-lande, er vedvarende energi et af de områder, hvor Portugal er førende i Europa.

Verdens største solfangeranlæg i Alentejo regionen
I januar 2007 blev det største solfangeranlæg i verden indviet i Serpa området i Alentejo regionen.

Byggeriet af anlægget omkring 200 kilometer sydøst for Lissabon tog et halvt år, og projektet blev planlagt af den portugisiske virksomhed Catavente. GE Energy Financial Services ejer anlægget, som genererer 11 MW elektricitet. Firmaet PowerLight står for driften af anlægget i Serpa og har udviklet en teknik som gør at solfangerne automatisk drejer sig mod solen for at producere mest mulig energi.

Ny verdensrekord i nabokommunen
I marts 2008 vil første del af et helt nyt solfangeranlæg i Moura området i Alentejo begynde at producere elektricitet. Moura anlægget bygges og sættes igang i flere etapper og når det står færdigt i slutningen af 2008 vil anlægget generere 93 MW, hvilket svarer til forbruget af elektricitet i 30.000 hjem.

Anlægget i Moura koster 237 millioner euro og ejes af den spanske virksomhed Acciona via det portugisiske datterselskab Amper Central Solar. Når Moura anlægget er fuldt udbygget vil det være verdens største solfangeranlæg. Moura kommunen er nabo til Serpa ved den spanske grænse.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer