Fodboldklubben Manchester Uniteds stjernespækkede hold består blandt andet af de portugisiske topspillere Cristiano Ronaldo og Nani.
Der er dog endnu en person fra Portugal tilknyttet, som der høres meget mindre om. Han hedder Carlos Queiroz (Queirós på portugisisk) og er Manager Alex Fergusons højre hånd.
Carlos Queiroz karriere
Queiroz spillede fodbold som ung, men det var først da han blev træner for U-20 ungdomslandsholdet i Portugal sidst i 80'erne at verden fik øjnene op for trænertalentet. Det blev til to U-20 verdensmesterskaber i 1989 og 1991. Portugal har aldrig siden præsteret tilnærmelsesvis det samme i U-20 turneringer.
Carlos Queiroz var en afgørende faktor i opbygningen af Portugals såkaldte 'Golden Generation' af fodboldspillere, som omfatter spillerne Luís Figo, Rui Costa, Pauleta, Paulo Sousa m.fl.
I perioden 1990-1993 blev Carlos Queiroz landstræner for Portugal. I 1994 skiftede han til klubben Sporting Clube de Portugal - i daglig tale ofte kaldet Sporting Lissabon, hvor han var i 2 år. Derefter arbejdede han som træner i både Japan og Mellemøsten inden han blev hentet til Sydafrika.
Efter at have været landstræner for Sydafrika fra år 2000 til 2002, begyndte Queiroz i 2002 som assisterende træner hos Manchester United. Det gjorde han så godt at Real Madrid tilbød Carlos Queiroz posten som Manager.
Selv om Queiroz næsten lige var startet hos Manchester United, var tilbuddet fra Real Madrid for godt til at sige nej til, og Queiroz forlod Manchester United. Det blev til 10 måneder med meget få gode resultater i Real Madrid. Queiroz var heller ikke enig med den daværende præsident for Real Madrid, politikeren Florentino Pérez, som han mente blandede sig for meget.
I 2004 var Carlos Queiroz derfor tilbage hos Manchester United hos Alex Ferguson.
Assisterende træner med solid erfaring
Carlos Queiroz er nok én af de assisterende trænere i europæisk klubfodbold, som har mest international erfaring.
Queiroz blev født i den daværende portugisiske koloni Mozambique, men har dog altid været portugisisk statsborger. Efter Mozambique blev uafhængigt i 1975, flyttede Queiroz til Portugal, hvor han blandt andet arbejdede med at udvikle ungdomsspillere.
Det er ikke alle fodboldspillere i Manchester United, som har fundet portugiserens indflydelse lige naturlig. Stjernespilleren Roy Keane forlod efter sigende Manchester United i 2005 på grund af uenighed med bl.a. Queiroz.
Queiroz er også indvolveret i at forbedre træningsforholdene for helt unge fodboldspillere. Se video med Queiroz, hvor han udtaler sig til den portugisiske TV-kanal RTP:
Queiroz til Benfica?
Carlos Queiroz er ambitiøs og med sine 55 år stadig relativ ung i international fodboldtræner-sammenhæng. Få trænere kan matche hans erfaring, mens en del kan matche eller overgå hans resultater.
Det forlyder at Carloz Queiroz har fået et tilbud fra den portugsiske storklub Benfica om at blive manager efter at spanieren José Antonio Camacho trak sig fra posten for nyligt lige før Benficas kamp i UEFA Cup'en mod spanske Getafe. Benfica holdet ledes i dag midlertidigt af hjælpetræner Fernando Chalana.
Queiroz som Manager for Manchester United? Der kommer sandsynligvis inden for overskuelig fremtid en dag, hvor den nu 67-årige Sir Alex Ferguson takker af som Manager for Manchester United.
Portugiseren Queiroz er ikke uden chancer for at besætte dette job, men som altid i europæisk topfodbold kan man ikke være sikker på noget.
Carloz Queiroz overvejer i øjeblikket situationen og tilbuddet fra Benfica.
UPDATE 25. maj 2008
Benfica har fået ny træner. Se
artikel om spanieren Quique Flores.
Relaterede artikler:
Cristiano Ronaldo som Røde Kors AmbassadørDe største fodboldklubber i PortugalJosé Mourinho's karriere