Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



May 2008 - Indlæg

Monsaraz open air festival i juli 2008

Den lille by Monsaraz ligger i Alentejo ved grænsen til Spanien.

Byen sydvest for Évora er én af de ældste og bedst bevarede middelalderbyer i den sydlige del af Portugal.

Fra d. 12. juli til d. 22. juli 2008 omdannes Monsaraz til ét stort Open Air Museum. I de 10 dage i juli vil man blandt andet kunne opleve udstillinger, teater, musik, dans og meget andet.

Fæstning ved den spanske grænse
Den lille by Monsaraz med omkring 1.000 indbyggere ligger på en bakketop ved Guadiana dalen, og havde i mange århundreder en særdeles vigtig stategisk betydning.

Kunne man som magthaver kontrollere Monsaraz, havde man relativt let ved at kontrollere et stort område i det østlige Alentejo.

Monsaraz har derfor oplevet utallige belejringer og har gennem tiden været under herredømme af visigotherne, arabere, mozarabere (kristne arabere), jøder og senere under de portugisiske konger efter at byen blev generobret af kongen Dom Sancho II med hjælp fra tempelridderne.

Generobringen af Portugal startede i Nordportugal i år 722 og varede til omkring år 1249, hvor de sidste byer med arabiske magthavere måtte overgive sig. Perioden kaldes også den portugisiske reconquista.

Monsaraz blev generobret i år 1232, og som tak for hjælpen fik tempelridderne lov til at etablere en orden i byen.

Smuk by med fantastisk udsigt over Alentejo
Monsaraz er én af de smukkeste byer i Alentejo, og området er i øvrigt berømt for sine fund af redskaber fra stenalderen.

Hvis man har lyst til at opleve en anderledes side af Portugal, er en weekendtur til den spanske grænse ved Monsaraz en oplagt mulighed.   

Herunder ses en video med de velbevarede gamle bygninger i Monsaraz:


Et liv i adstadigt tempo under Alentejo's sol
Livet i Monsaraz foregår i et helt andet tempo end i Lissabon, Porto og på Algarvekysten.

Monsaraz er med sine flotte hvide sten-bygninger også et sted med utrolig megen atmosfære. Se et video stemningsbillede af Monsaraz fra januar 2007:

Vin fra Monsaraz
Som så mange andre steder i Portugal produceres der excellent lokal vin.

Reguengos de Monsaraz (større by tæt på Monsaraz) kendes blandt andet for:

  • Herdade de Esporão (én af de bedste vine fra Portugal)
  • Monte do Limpo
  • Adega do Calisto

Se mere om Alentejo's vine på Vinho do Alentejo's hjemmeside (på engelsk).

Der er flere billeder fra Monsaraz på byens hjemmeside.

Din vurdering:



Sparta til Europa Cup for atletik-klubhold i Portugal

Den danske atletikklub Spartas herrer er i denne weekend i Monte Gordo på den østlige del af Algarvekysten, som i Portugal også kaldes Barlavento Algarvio.

Anledningen er afholdelsen af atletikstævnet European Champion Clubs Cup 2008. Konkurrencerne omfatter alle de traditionelle atletikdecipliner.

I øjeblikket er Sparta i den europæiske 2. division, men med et godt resultat i Portugal, er det muligt for klubben at rykke op i den bedste række.

Sparta kæmper med Manchester fra England og Maccabi fra Israel om to oprykningspladser.

Danske atletikherrer fra Sparta
Blandt deltagerne er Morten Jensen (længdespring) i topform med spring lørdag på over 8 meter.

Christian Laugesen i 400 meter hækkeløb satte lørdag tiden 52.46 og blev dermed nr. 2.

Jeppe Thomsen på 1500 meter løb i tiden 3.50,40 og fik dermed en 3. plads.

Konkurrencen slutter søndag d. 25. maj.

Monte Gordo et kendt atletikcenter
Der er ofte besøg fra udlandet i Monte Gordo.

Byen ligger smukt ud til Middelhavet, og som følge af de milde temperaturer er det muligt at træne på Algarve også i vintermånederne, hvilket tiltrækker mange nordeuropæiske atleter.

Et hollandsk hold har lavet denne YouTube video fra Monte Gordo:

 


Kilder: Spartas hjemmeside og atletik-konkurrencens hjemmeside. Din vurdering:



Benfica har fået ny træner

Det blev lørdag annonceret at den portugisiske storklub Benfica har fået ny træner. Ny manager for Benfica hedder Quique Flores.

Overraskende blev det endnu engang en spansk kandidat, som får overladt manager ansvaret for Benfica.

Quique Flores 
Den 43-årige Flores, som oprindeligt er døbt Enrique Sánchez Flores, er født i Madrid og har som aktiv fodboldspiller været i truppen hos:

  • Valencia (1984-1994)
  • Real Madrid (1994-1996)
  • Real Zaragoza (1996-1997)

Quique Sanchez Flores - Foto: FMSiteEfter sin karriere som fodboldspiller, hvor han var en habil back/forsvarsspiller, gik Flores over til at være træner i spansk fodbold. Det er blevet til følgende manager jobs i Spanien:

  • Getafe (2003-2005)
  • Valencia (2005-2007)

Med afsløringen af den nye træner i Benfica må rygtesmedene og måske specielt Michael Laudrups agent se sig overhalet af realiteterne. Danske Michael Laudrup blev i den forløbne uge sat i forbindelse med Benfica , som varmt træneremne.

Ny træner søges til Chelsea
Samtidig med afsløringen af Benficas nye manager er et nyt jobopslag dukket op i europæisk fodbold.

Chelsea mannager Avram Grant har d. 24. maj 2008 fået silkesnoren efter tabt pokalfinale til Tottenham og senest tabt Champions League finale til Manchester United med Cristiano Ronaldo onsdag d. 21. maj 2008.

Arbejdsløse fodboldtrænere i europæisk topfodbold
Listen over emner til trænerposterne i Europas bedste klubber indeholder p.t. profiler som:

  • José Mourinho (blev gået af Chelsea)
  • Michael Laudrup (har selv sagt op i Getafe)
  • Avram Grant (fyret af Chelsea)
  • Sven-Göran Ericsson (har stadig job i Manchester City, men ville sandsynligvis gerne snart have et andet)

Michael Laudrup for dyr for Benfica
Det var tilsyneladende for høje lønkrav fra Michael Laudrup, som gjorde udslaget.

De 2 millioner euro, som Laudrup ifølge den portugisiske journalist Tiago Piris på avisen Diario de Noticias har fået tilbudt af den tyrkiske storklub Galatasaray, kunne ikke matches af Benfica, som kun kunne tilbyde en årsløn på omkring 1,2 millioner euro.

Det skulle ifølge Piris have skræmt Benfica forhandlerne, og Benfica sportsdirektør Rui Costa og hans kolleger fik derfor interesse for Flores.

Din vurdering:



Ny TGV togforbindelse til Spanien sendes i udbud

Den portugisiske regering sætter d. 2. juni 2008 et større anlægsprojekt i udbud. Det drejer sig om den portugisiske del af TGV jernebaneforbindelsen fra Lissabon til Madrid, hvor Portugal står for togstrækningen fra den portugisiske hovedstad til grænsen til Spanien.

I alt påregnes der at skulle udføres arbejde for omkring 2,6 milliarder euro i Portugal svarende til næsten 20 milliarder kroner.

TGV tog til Spanien
Portugal har allerede TGV tog i drift i form af Alfa Pendular linjen, som forbinder Algarve med Lissabon og Nordportugal.

Den nye forbindelse til Spanien skal gå via byen Poceirão og det er i første omgang strækningen fra den spanske grænse til Poceirão, som interesserede ingeniørvirksomheder skal afgive tilbud på.

I november 2008 vil den resterende del af projektet fra Poceirão til Lissabon blive udbudt i licitation.

Udbudsmaterialet er meget komplekst og vinderen af den første del af strækningen forventes først offentliggjort sent i 2009, skriver Hemscott.

De portugisiske virksomheder Brisa - Auto Estradas de Portugal SA, Sacyr Vallehermoso SA's (spansk-ejet) portugisiske selskab Somague og Mota Engil SGPS, SA forventes at byde på opgaven.

Rejsetiden fra Lissbon til Madrid forventes stort set at kunne halveres med det nye hurtigtog. Der er dog mange år til at borgerne på den Iberiske Halvø kommer til at opleve denne service. Tidsplanen siger foreløbigt indvielse i år 2018-2023.

Store investeringer i Portugals infrastruktur
Der er meget store beløb til rådighed fra såvel den portugisiske stat, EU og private investorer til et stort antal offentlige projekter i de kommende år i Portugal.

Udover ovennævnte TGV togforbindelse til Spanien er linjen Porto-Vigo underforberedelse og bliver, hvis alt går efter planen, klar til indvielse i år 2013.

Desuden er det store lufthavnsprojekt i Lissabon vedtaget og der skal sandsynligvis være TGV toglinje med direkte forbindelse til Spanien. Se artiklen den nye Lufthavn i Alcochete ved Lissabon

Containerhavnen i Lissabon skal også moderniseres og udbygges for et større beløb. Se artiklen om Novo Alcântara.

Relateret artikel:
TGV tog i Portugal

Euronext børsen i Lissabon, hvor Brisa og Mota Engil indgår i det portugisiske PSI20 indeks.

Din vurdering:



Portugal og hele Skandinavien i Melodi Grand Prix Finale

Der er lagt op til skandinavisk invasion af Beograd d. 24. maj 2008.

Både Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island er med i finalen i 2008 Melodi Grand Prix.

Portugal kvalificerede sig også med sangen Senhora do Mar.

Listen over finaledeltagerne i Beograd ses herunder:

  • Rumænien
  • England
  • Albanien
  • Tyskland
  • Armenien
  • Bosnien og Herzegovina
  • Israel
  • Finland
  • Kroatien
  • Polen
  • Island
  • Tyrkiet
  • Portugal
  • Letland
  • Sverige
  • Danmark
  • Georgien
  • Ukraine
  • Frankrig
  • Azerbaijan
  • Grækenland
  • Spanien
  • Serbien
  • Rusland
  • Norge

Sangene fra de enkelte deltagerlande fremføres i ovenstående rækkefølge.

Se også artiklen: Melodi Grand Prix 2008 med video af Portugals, Sveriges, Norges og Danmarks bidrag.

UPDATE 25. maj 2008

Vinder af melodi Grand Prix 2008 blev Rusland. Se point fordelingen og slutresultatet her:

1. Rusland 272 point
2. Ukraine 230 point
3. Grækenland 218 point
4. Armenien 199 point
5. Norge 182 point
6. Serbien, 160 point
7. Tyrkiet, 137 point
8. Aserbadjan 132 point
9. Israel 124 point
10. Bosnien-Hercegovina 110 point
11. Georgien 83 point
12. Letland 83 point
13. Portugal 69 point
14. Island 64 point
15. Danmark 60 point
16. Albanien 55 point
16. Spanien 55 point
18. Sverige 47 point
18. Frankrig 47 point
20. Rumænien 45 point
21. Kroatien 44 point
22. Finland 35 point
23. England 14 point
23. Polen 14 point
23. Tyskland 14 point

Se også kommentarer i Berlingske Tidende til konkurrencen og pointgivningen ved MGP 2008. 

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »