Det er ingen hemmelighed at manager i Manchester City Sven-Göran Eriksson, som tidligere styrede det engelske landshold, ikke er enig i alt med Manchester City's ejer Thaksin Shinawatra.
Fænomenet Thaksin Shinawatra
Selv om det er set før at en regeringsleder ejer en stor national fodboldklub (for eksempel i Italien) er det stadig usædvanligt at et lands præsident køber en fodboldklub i et fremmed land. Men det er præcis, hvad Thailands lovligt demokratisk valgte præmierminister Taksin Shinawatra har gjort.
Købet fandt sted i juni 2007 og inden da havde den thailandske præsident forsøgt at købe henholdsvis Fulham og Liverpool, dog uden held.
Heldig var Shinawatra heller ikke da han i 2006 var til topmøde i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York. Militæret i Thailnad greb magten ved et ublodigt kup og opløste hans regerende parti, som havde 374 ud af 500 pladser i parlamentet i Thailand. Shinawatra fik forbud mod at blande sig i politik i 5 år.
Istedet for et land har den karismatiske thailanske entrepanør derfor nu kun sit kæmpemæssige forretningsimperium at regere - og så naturligvis Manchester City. Det går han efter den svenske træner Erikssons mening lidt for meget op i.
Sven Göran-Eriksson måske til Benfica igen
Det er ellers ikke gået så dårligt for Manchester City siden Eriksson begyndte som træner i 2007. Klubben ligger på en 9. plads i den hårde engelske liga, men det er ikke tilfredsstillende for den thailandske ejer, og Eriksson er efter hvad rygtet siger på vej ud.
Benfica står og mangler en træner efter at spanieren Camacho i marts 2008 kastede håndklædet i ringen og til de flestes overraskelse forlod klubben.
Man kender Sven Göran særdeles godt i Portugal. Udover at være medinvestor i et større hotelkompleks på Algarve og indehaver af privat sommerhus i Portugal, har den succesfulde fodboldtræner to gange før været manager for Lissabon-klubben Benfica.
Det var i perioderne 1982-84 og 1989-92. Sven Göran Erikssons resultater var gode. Benfica blev nummer to i UEFA cup'en i 1982/83 sæsonen og nummer to i Champions League i sæsonen 1989/1990.
Selv siger Eriksson via sin agent ifølge sportsavisen O Jogo at han holder døren åben for alle muligheder.
Portugals landstræner Scolari på udkig efter nyt job
Scolari stopper efter EM slutrunden i juni som landstræner for Portugal efter 6 succesfulde år.
Han bliver nu nævt i forbindelse med Manchester City, hvor der efter alt at dømme snart bliver et træner-job ledigt.
De fleste portugiserne elsker Scolari for hans resultater med landsholdet og for hans fanden-i-voldskhed, som taler til den latinske folkesjæl. Brasilianeren med det iltre temperement er desuden en oplevelse, når han bliver interviewet til portugisisk TV.
Det sker ofte at Scolari, som pressemødets midtpunkt virrer med hovedet og ruller lidt med øjnene, hvis han finder pressens spørgsmål for tåbelige.
Han giver med sit kropssprog klart udtryk for at journalisterne i den grad keder ham, og er der en stakkels pressemedarbejder, som stikker næsen frem med et lidt for pågående spørgsmål, kan Scolari finde på at give igen ved at se i en anden retning, mens han elegant forklarer, hvor tåbeligt han anser spørgsmålet for at være.
Man fornærmer jo ikke en nationalhelt, så langt de fleste portugisiske journalister lader Scolari styre show'et.
Der ville efter al sandsynlighed være stor underholdningsværdi i at se engelsk presse, uden fine fornemmelser over for nogen, blive udsat for en dosis Scolari, på direkte TV som træner for Manchester City. Spørgsmålet er om Luiz Felipe Scolari ville holde længere end Sven-Göran Eriksson i det Nordengelske.
UPDATE 8. maj 2008
Det forlyder fra England at fodboldspilleren Rui Costa sammen med præsidenten for Benfica er blevet set på Sen-Görans Erikssons hotel i Manchester.