Den seneste meningsmåling i Portugal giver fortsat premierminister Sócrates og hans PS parti de fleste stemmer.
Højrefløjen i portugisisk politik er igen ude i et opslidende valg af ny leder efter at formanden Menezes i april valgte at trække sig. Diverse fløje i partiet bekriger hinanden (meget lig det danske socialdemokrati), og en tidligere forlængst afgået formand mener igen at skulle bekæde formandsposten. Det samme gør fire andre PSD folk.
Det er faktisk imponerende at PSD fortsat kan tiltrække over 30% af stemmerne. Måske er det et resultat af at alternativerne på højrefløjen i portugisisk politik udgøres af et enkelt lille parti med få politiske profiler.
En meningsmåling foretaget af den store portugisiske avis Diário de Noticias i april 2008 viser følgende:
- PS partiet (nuværende flertalsregering): 38%
- PSD (største oppositionsparti med lederkrise): 31,5%
- Venstre-blokken BE (en mere socialistisk udgave af socialistpartiet PS, som ret beset ikke med den nuværende regering er specielt socialistisk): 11,5%
- Kommunisterne og de Grønne CDU/PCP/OV: 10,8%
- Kristelige demokrater CDS/PP: 4,3%
I forhold til valget i 2005 har PS-regeringen dog tabt terræn hos vælgerne. Dengang var der PS oppe på hele 45% af vælgertilslutningen.
Relateret artikel: Lederen af PSD partiet kaster håndklædet i ringen