Den for tiden stærkeste og i øvrigt også rigeste portugisiske fodboldklub FC Porto blev i dag frataget muligheden for at deltage i Champions League i 2008-2009 turneringen.
Klubben blev i foråret dømt 6 points straf i den portugisiske liga og præsidenten for FC Porto fik en bøde for uregelmæssigheder i forbindelse med liga-kampe i sæsonen 2003/2004.
UEFA har nu taget konsekvensen og fradømt FC Porto sin Champions League plads i 2008, som klubben ellers var kvalificeret til ved på trods af point-tabet at have vundet det portugisiske mesterskab.
FC Porto vil naturligvis anke UEFA's dom over klubben, og man ved aldrig om det hjælper. Det gjorde det da AC Milan blev udelukket fra Champions League i 2006 og efterfølgende ankede.
Se artikel med beskrivelse af sagen om 'Den Gyldne Fløjte i FC Porto, som har udløbere til flere portugisiske klubber.
FC porto er én af de stærkeste klubber i Europa og økonomisk set har Champions League sejren i netop 2004 også været god. Se mere om FC Porto sammenlignet med de øvrige europæiske topklubber.
Glæde i klubben Vitória de Guimarães
Som følge af FC Portos udelukkelse bliver klubben Vitória de Guimarães nu med al sandsynlighed direkte deltager i Champions League sammen med Sporting, skriver SIC.
Den lille klub Vitoria de Guimaraes med kælenavnet 'White Angels' hører til i industribyen Guimarães i Nordportugal, som er kendt for sin sko- og tekstilproduktion. Byen har omkring 60.000 indbyggere og et flot stadion bygget til EM slutrunden i 2004, som har plads til små 30.000 tilskuere.
Vitória de Guimarães, som ligger mellem Porto og Braga blev nummer 3 i den portugisiske liga med 53 point - kun 1 point foran Benfica med 52, som dermed deltager i UEFA Cup'en 2008/2009.
Braga bliver deltager nummer to i UEFA cup'en.
Dem som har lyst til at grave i Champions League reglementet kan finde det på UEFA's hjemmeside (åbner i pdf)