Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Vestas får ordre på 92 vindmøller til Brasilien

Vindmølleproducenten Vestas har fået en ordre på 152 MW i hus i Brasilien.

De i alt 92 vindmøller af typen V-82 på 1,65 MW hver, skal opstilles i staten Rio Grande do Norte i det nord-østlige Brasilien, som er berømt for sine sandstrande og rene luft. Vindmøllerne er en del af Alegria projektet, skriver Vestas i en pressemeddelelse fredag d. 6. juni 2008.

Brasilien og vindkraft
Den tidligere portugisiske koloni har et af verdens bedste potentialer for yderligere produktion af vindenergi.

Der er i øjeblikket et mål på 2.200 MW vindmøller opstillet i 2010 og 5.000 MW i 2015, men samlet set skulle der ifølge Vestas være potentiale for hele 143.000 MW i det store sydamerikanske land.

Ordren på de 92 vindmøller er afgivet af virksomheden New Energy Options, som ejes af koncernen Multiner SA.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer