July 2008 - Indlæg
Byen Silves i Algarve er blandt andet kendt for kulturcenteret Fábrica do Inglês - eller på dansk englændernes fabrik. Silves ligger i det centrale Algarve omkring 12 kilometer nord for feriebyen Carvoeiro.
I Fábrica do Inglês kan man fra d. 24. juli til d. 30. august opleve den irske dansetrup The National Dance Company of Ireland præsentere danseshowet Rhythm of the Dance.
Rhythm of the Dance
Det er ikke en tilfældigt lille gruppe af dansere fra en irsk flække, som besøger Portugal.
Rhythm of the Dance leverer et storslået 2-timers langt show, som efter debut'en i Norge i 1999 er set af over 3 millioner mennesker i 33 lande.
De irske dansere og sangere tager på en episk rejse gennem de irske celteres historie. Publikum kan blandt de mange forskellige stort opsatte sceneshows blandt andet opleve korsang, traditionel irsk folkedans, sækkepiber, og naturligvis irsk stepdans herunder en steppende violinist.
Se preview på Rhythm of the Dance hjemmesiden , som også indeholder megen anden information om den succesfulde dansetrup.
Billetter koster fra 12 euro eller fra 24 euro med menu. Billetter kan bestilles på Ticketline.
Herunder en video med forklaringen på, hvorfor irerne danser, som de gør:
Relaterede artikler:
Kork fra Portugal - kork-museum i Fábrica do Inglês
Se også:
Kort over Algarve i Portugal
Din vurdering:
Bilproducenterne i Europa og det vil i realiteten sige de store bilfabrikker med VW, Mercedes, BMW, Fiat, GM, Nissan-Reanult, PSA (Peugeot/Citroën) og Ford i spidsen satte i 1998 et fælles mål op for at minimere udslippet af co2 fra bilernes udstødning. Målet blev fastsat til 140 gram per kilometer.
I 1998 var næsten ingen biler på markedet i stand til at nå denne værdi selv om EU allerede i 1991 indførte tvungen katalysator på alle nye biler.
Gennem de sidste år er der i Europa gjort store fremskridt i forhold til resten af verden, men kun ét land har efter 10 år nået målsætningen fra 1998.
Portugals beskatning af nye biler
I årets første kvartal blev den gennemsnitlige co2 udledning fra nysolgte biler i Portugal på 139,3 g/km, skriver auto-informationsvirksomheden Jato i en pressemeddelelse. Frankrig er nummer to med 140,2 co2 g/km. Gennemsnittet i EU er 154,8 g/km i sammenligningen af første kvartal 2008 nybilsalget i 21 lande.
Det er primært Portugals beskatning af biler, som gør at portugiserne har besluttet sig til at blive grønne bilister. Afgiftsystemet ved køb af ny bil baserer sig dels på direkte co2 forurening. De lavest forurenende biler får lavest afgift. Den anden variabel er motorstørrelse, og det er her Portugal afviger mest fra eksempelvis Danmark. Motorstørrelse er stærkt korreleret med forurening, og kan man få forbrugerne til at købe en ny bil med 1,4 liter motor slagvolumen i stedet for eksempelvis 2,0 liter slagvolumen er der store fordele for miljø'et.
Danmarks beskatning af nye biler
I Danmark er der som udgangspunkt ikke beskatning af hverken motorstørrelse eller co2.
Man værdibeskatter i Danmark på bilernes grundpris med fradrag for sikkerhedsudstyr. Der er desuden i 2008 indført et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. pr. km/liter, en bil kører mere end 16 km/liter for en benzinbil og 18 km/liter for en dieselbil. Desuden er der et tillæg til registreringsafgiften på 1.000 kr. pr. km/liter, en bil kører mindre end 16 km/liter for en benzinbil og 18 km/liter for en dieselbil. I praksis bevirker denne regel at almindelige mennesker i jantelovs-Danmark tvinges økonomisk til at køre i små brændstoføkonomiske biler uanset om bilerne er gode ved miljø'et eller ej.
For ligesom at understrege lovgivernes omtanke er forbrugsafgiften i Danmark - d.v.s. den grønne halvårlige afgift for at eje en bil i Danmark ligeledes afhængig af benzinøkonomien, men altså ikke direkte af forureningen.
Danske politikere har altså, hvis man skal være kritisk, mere fokus på nationaløkonomien end på miljø'et. Det skal dog tilføjes at forbrugsafgifter langt hen af vejen trækker i samme retning som co2 afgifter ville gøre det. Måske det mest overraskende ved dansk beskatning af nye biler er at man ikke er interesserede i at lette de vanvittigt høje afgifter endsige promovere at danskerne køber færre biler. Der skulle jo nødigt komme færre penge i statskassen.
For nyligt introducerede den privatiserede Applus+Bilsyn et miljømærke til biler, som allerede er populært. Se artikel på Bilpriser.dk.
Grønne biler i Portugal
Den danske importør af Honda og til dels også Toyota importøren har i pressen efterlyst ændret beskatning af hybridbiler i Danmark (der findes pt ikke andre producenter af hybridbiler end Honda og Toyota/Lexus). Selv bilejerorganisationen FDM har i august 2008 spændt sig selv efter dén vogn. Se artikel i Politiken.
Man har fra ovennævnte importørers side henvist til Portugal som et foregangsland, og det er da også rigtigt at en Honda Civic hybrid beskattes ret lempeligt i Portugal. Det gør en Toyota Prius også. Til gengæld er det noget sludder at disse to biltyper har haft en stor indvirkning på den samlede forurening fra biler i landet. Man ser dem af og til, men både Toyota'en og Honda'en er simpelt hen for dyre i forhold til forbrugsbesparelsen og desuden lidt for gumpetunge til de bilglade portugisere.
Her er en liste over populære biler på det portugisiske marked, som via beskatningssystemet har opnået store markedsandele i deres respektive segmenter:
- BMW 320d - co2 udledning fantastiske 128 g/km med en stærk diesel motor på 177 hestekræfter
- BMW X3 2,0d - co2 udledning 172, hvilket er lavt for en 4-hjulstrækker - samme motor som BMW 320d
- Citroen C1 - co2 udledning 109 g/km
- Ford Focus 1,6 TDCi - co2 udledning under 120 g/km i alle versioner
- Honda Civic IMA hybrid - co2 109 g/km (medtaget her til sammenligning)
- Mercedes E220 CDi 2,2 - co2 udledning 166 g/km - pænt og nydeligt for en stor limousine
- Mercedes CLS 320 CDi 3,2 - co2 udledning 204 g/km - luxusklasse med mindre forurening end de fleste ældre biler
- Mini Cooper 1,6 - co2 udledning 129 g/km i livsstils-ikon - Mini'en koster en kvart bondegård i Danmark, men ikke i Portugal
- Nissan Qashqai 1,5 dCi - co2 udledning 174 g/km - 4x4 til folkepris med mådelig forurening
- Opel Corsa 1,3 CDTi - co2 udledning 119-130 afhængig af hvor mange hestekræfter diesel motoren yder
- Peugeot 207 1,4 HDi - co2 udledning 166 g/km - bemærk at denne bil, som sælger godt i Danmark, ikke er bedre mod miljø'et end en stor Mercedes
- Renault Clio 1,2 - co2 udledning 139 g/km - Portugals mest solgte bil med benzinmotor
- Renault Megane 1,5 dci - co2 udledning 117-120 g/km - Portugals mest solgte bil med dieselmotor og Porugals mest solgte nye bil overhovedet
- Seat Leon 1,9 TDi-105 - co2 udledning 119-135 g/km
- Skoda Octavia 1,9 TDi - co2 udledning 130 g/km - Octavia diesel er også populær blandt taxachauffører og hos politiet
- Smart Fortwo - co2 udledning 112 g/km for billigste model
- Suzuki Swift 1,3 - co2 udledning 140 g/km - ikke noget at prale af for så lille en bil, men den er billig
- Toyota Prius hybrid - co2 104 g/km (medtaget her til sammenligning)
- VW Polo 1,4 TDi-80 - co2 udledning 119 g/km
- VW Golf 1,9 TDi Bluemotion - co2 udledning 119 g/km - VW's bedst sælgende model i Portugal
- VW Touran 1,4 TSi - co2 udledning 176 g/km - stor familiebil med plads til 7 med lille avanceret motor med 140 hestekræfter
- VW Eos 1,4 TSI - co2 159 g/km - foldetags cabriolet med samme motor produceret i Portugal
Se også indlæg i diskussionen om hybridbiler i Danmark samt udtalelser fra Honda importøren. Og her ses artikel i Børsen om en utilsigtet konsekvens af dansk afgiftspolitik på bil-området.
Se også Top 20 nybilsalg i Danmark og Portugal for juli 2008.
Relaterede artikler:
Elbiler i Portugal - Portugal tilslutter sig Project Better Place
Din vurdering:
Portugals lange kystlinje er velegnet til alle former for vandsport, og på nogen af landets mange strande er der tæt på perfekte surferforhold.
I 2008 afholdes der i Portugal en serie af større og mindre board surfing events. Her er nogen af de vigtigste:
Billabong Girls Cascais Festival
Lissabonkystens største surferfestival begynder d. 31. juli og varer til d. 3. august 2008. Konkurrencen afholdes på den berømte Guincho strand 5 kilometer vest for Cascais.
Eventet er en del af kvindernes World Qualifying Series (WQS) og er blevet opgraderet til WQS 6-stars event, hvilket betyder at Billabong Girls Cascais Festival nu er i den bedste klasse og dermed attraktiv for de dygtigste surfere.
Deltagerliste kan downloades som excel-fil. Der er to kendte portugisiske piger på deltagerlisten. Franscisca Santos deltager i konkurencen og er nummer 32 på WQS ranglisten. Joanna Rocha deltager med wildcard og er desuden den ene halvdel af surfing PR-firmaet Rock Sisters. Joanna og Rita Rocha har i mange år promoveret surfing events i Portugal. Se mere på Rock Sisters hjemmeside.
Der er præmier for i alt 35.000 $ til Billabong Girls Cascais festival, og naturligvis er der afslutningsvis stort surfing party, Det finder sted på stranddiskoteket Tamariz i Estoril overfor Kasino'et.
Herunder promotion video for Billiabong Girls 2008 i Cascais:
Buondi Billabong Pro
Fra d. 26. til den. 31. august 2008 afholdes i Ericeira på Portugals vestkyst herrernes WQS event Buondi Billabong Pro.
Ericeira ligger ikke langt fra surfer-strandene ved Peniche, som er et yndet surferspot med gode træningsforhold stort set uanset, hvilken retning bølgerne har.
Der er præmier for 135.000 $ til Buondi Billabong Pro, som også er et WSQ 6-star event. Deltagherliste offentliggøres 28. juli 2008. Portugiseren Tiago Pires, som ligger som nummer 39 på World Qualifying ranglisten, forventes at deltage.
Estoril Coast Pro
Allerede i oktober fra d. 21. til d. 26. vender surfing-herrerne tilbage til Lissabonkysten. Estoril Coast Pro afholdes på Carcavelos stranden og har 135.000 $ i pengepræmier. Estoril Coast Pro er ligeledes et WQS event.
Verdens bedste board surfere
Der er hård kamp om placeringerne i den professionelle surfing verden. Deltagerne i Qualifying Tour samler point til at rykke op blandt verdens aller bedste i ASP Touren, som domineres af amerikanere og australiere. 16 unge surfere rykker op hvert år fra henholdsvis kvindernes og mændenes qualifying serier.
World Qualifying Series konkurrencerne giver desuden de bedste unge surfere mulighed for (næsten) at leve af deres sport. Se herunder lister over, hvem som i øjeblikket fører, og hvor meget hver enkelt surfer har tjent i årets Qualifying Series events:
Herunder ses de topprofessionelle surfere i ASP World Touren, som i mange tilfælde med behørig sponserstøtte kan leve af at surfe:
ASP står for Association of Surfing Professionals og kan sammenlignes med golfverdenens Pro Tour. World Qualifying Series arrangeres også af ASP. Se mere på ASP hjemmesiden.
Relateret artikel:
Surfing lodge i Portugal med perfekt beliggenhed
Se også:
Surfing i Guincho vest for Lissabon
Din vurdering:
Omkring den smukke gamle middelalderborg i byen Santa Maria da Feira i nærheden af Aveiro i Nordportugal afholdes der hvert år i august en formidabel middelalderfestival ved navn Feira Medieval.
Man kan blandt andet opleve riddere, som kæmper til hest og til fods i rustninger og med sværd, som man gjorde i fordums tid, når uoverensstemmelser skulle afgøres.
Hele den gamle bydel med fæstningen som midtpunkt er i 10 dage fra den 1. til den 10. august 2008 omdannet til ét stort marked, der summer af liv og handlende. Der faldbydes alt fra kunsthåndværk og gamle våben til portugisisk brændevin og kulinariske specialiteter fra området omkring Aveiro. Desuden er der optræden af sangere og dansere, jonglører, ildslugere og akrobater. Se hele programmet på Santa Maria da Feira middelalderfestivallens hjemmeside.
Er man på ferie i Portugal med børn er middelalder-festivallen specielt for de mindste en stor oplevelse. Byen Santa Maria da Ferira er let at finde - se kort over Portugal nedenfor. Herunder en video fra sidste års middelalderfestival:
Ecco outlet i Santa Maria da Feira
Den danske skoproducent Ecco har en fabrik i nærheden og en Ecco outlet forretning i Santa Maria da Feira, hvor sko med småfejl bliver solgt til stærkt reducerede priser. Se også artikel om Ecco i Portugal med supplerende kommentar fra Fernando C. Kvistgaard om, hvor man kan finde billige Ecco sko.
Afstanden fra Lissabon til Santa Maria da Feira er omkring 290 kilometer. Byen ligger tæt på Portugals næststørste by Porto, og turen tager små 3 timer i bil på god motorvej. Se kort nedenfor:
Se større kort
Din vurdering:
Den internationale Human Resource konsulentvirksomhed Mercer har endnu en gang lavet en undersøgelse af, hvilke byer i verden, som er dyrest at bo i for udsendte medarbejdere.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle leveomkostninger for expatriates - d.v.s. udlændinge udsendt af virksomheder med job uden for deres eget lands grænser.
I beregningerne, som baserer sig på tal fra marts 2008, indgår husleje, transport, mad, tøj og alle andre fornødenheder en typisk udstationeret familie står overfor i en fremmed by.
Her er ranglisten over de dyreste byer i verden:
- Moskva i Rusland
- Tokyo i Japan
- London i England
- Oslo i Norge
- Seoul i Sydkorea
- Hong Kong i Kina
- København - ned fra plads nummer 6 sidste år og nu 4. dyrest i Europa
- Geneve i Schweiz
- Zürich i Schweiz
- Milano i Italien
- Osaka i Japan
- Paris i Frankrig
- Singapore
- Tel Aviv i Israel
- Sydney i Australien
- Dublin i Irland
- Rom i Italien
- Skt. Petersborg i Rusland
- Wien i Østrig
- Beijing i Kina
- Helsinki i Finland
- New York
- Istandbul
- Shanghai
- Amsterdam i Holland
- Athen i Grækenland
- Sao Paulo i Brasilien
- Madrid i Spanien
- Prag i Tjekkiet - stigning fra nummer 49
- Lagos i Nigeria
- Barcelona i Spanien
- Rio de Janeiro i Brasilien
- Stockholm i Sverige
- Douala i Cameroon
- Warszawa i Polen
- Melbourne i Australien
- Munchen i Tyskland
- Berlin i Tyskland
- Brussel i Belgien
- Frankfurt i Tyskland
- Dakar i Senegal
- Kiev i Ukraine
- Luxembourg - her har man også EU's største gennemsnitlige indkomst
- Almaty i Kazakhstan
- Bratislava i Slovakiet
- Dusseldorf i Tyskland
- Riga i Letland
- Mumbai i Indien
- Zagreb i Serbien
- Hamborg i Tyskland
På plads nummer 57 finder man Lissabon.
Bemærk at leveomkostningerne baserer sig på samme levestandard i alle landene udtrykt i amerikanske dollars, og som følge af de udstationeredes ansættelsesvilkår er levestandarden typisk højere eller endog meget højere end den lokale gennemsnitlige befolknings. Konklusionen er derfor at i eksempelvis Lissabon er det forholdsvis billigere end i mange af de andre 143 byer, undersøgelsen omfatter, at bo godt og have en fornuftig levestandard.
Omvendt kan man argumentere for at København for udlændinge er skrækkelig dyr, og med mindre der gives toplønninger og kompensationer som i London, er der begrænset økonomisk incitament til at være udstationeret i København.
Bemærk også at denne måde at se prisniveau på intet har at gøre med lokalbefolkningens økonomiske vilkår.
Kilde: Mercer.com
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »