July 2008 - Indlæg
Arbejdsløsheden i Portugal i maj 2008 blev ifølge OECD på 7,5%. Det er en stigning på 0,1% point i forhold til marts 2008. Den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU var i maj 2008 på 7,2%
Prisstigninger under EU niveau
Det portugisiske forbrugerprisindeks ligger til gengæld under gennemsnittet i EU.
Se også: Portugal billigste land i Vesteuropa
Siden september 2007 er priserne i Portugal steget mindre end EU gennemsnittet. De gennemsnitlige prisstigninger (per år) i juni var i EU 4,0%, mens forbrugerprisindekset i Portugal steg 3,4%.
Prisstigningerne i Portugal i 2008 kommer primært fra fødevarer, herunder specielt fisk og frugt samt naturligvis brændsstof og transport, skriver Portugals statistiske institut INE.
Varer som falder i pris
Samtidig er der konstateret fald i priserne på nye biler, mejeriprodukter herunder mælk og ost, æg og forsikringsprodukter til transport. Desuden skriver INE at det er blevet billigere at få ordnet have i Portugal.
Bilerne er primært blevet billigere som følge af afgiftsomlægninger, som bevirker at det nu har betydning for bilafgifterne i Portugal, hvor meget en bil forurener. Den nye afgiftsberegning baseret på co2 har vist sig at være en fordel for specielt tyske producenter, idet blandt andet VW/Audi, BMW og Mercedes med forspring i teknologisk udvikling har nogen af de reneste dieselmotorer på markedet. I Portugal sælges der langt flere dieseldrevne biler end benzindrevne.
Relaterede artikler:
Arbejdsløshed i Portugal - sammenligning med andre EU-lande
Din vurdering:
Den danske racerkører Kristian Poulsen i Team Poulsen fik hård konkurrence i sit debut løb på Estoril banen i Portugal søndag d. 13. juli 2008.
Specielt Chevrolet Lacetti'erne var flyvende og formåede sammen med Seat León TDi racerne at holde alle BMW 320si kørerne i baggrunden herunder Kristian Poulsen.
Det var Team Poulsens første WTCC løb og som sådan kan man vel ikke kalde det en skuffelse at fuldføre med en 14. plads i første løb og en 22. plads i andet løb på banen vest for Lissabon. I første løb formåede Poulsen sågar at blive 4. bedste BMW 320si kører, mens han i 2. løb blev sat af og måtte se én af feltets Lada 110s russisk sponserede racerbiler komme over målstregen foran på 21. pladsen.
Herunder en video kollage fra WTCC Estoril. Man kan skimte Poulsens lyseblå BMW racer et par gange.
Vinder af WTCC på Estoril
Første løb blev vundet af svenskeren Rickard Rydell i Seat TDi med Nicola Larini på 2. pladsen i en Chevrolet Lacetti. Yvan Muller tog 3. pladsen i første løb i en Seat TDi.
I 2. løb sejrede den tidligere portugisiske Formel 1 kører Tiago Monteiro i Seat Leon TDi med Yvan Muller på 2. pladsen i samme biltype. Andy Priaulx i en BMW 320si sluttede på 3. pladsen. Samlet vinder på point i denne WTCC løbsweekend blev derfor franskmanden Yvan Muller fra Seat Sport team'et.
Dansk succes i Formula MasterDen unge danske kører Kasper Andersen leverede en solid præstation med en 5. og en 6. plads i Formula Masters på Estoril i weekenden efter at have kvalificeret sig til start som nummer 7.
Relaterede artikler:
Kristian Poulsen stiller op i WTCC på Estoril - med video
Kasper Andersen i Formula Master på Estoril WTCC diesel til Portugals bedste Formel1 kører
Din vurdering:
UPDATE: Se tilbud på rejser med TAP købt inden nytår 2008/2009
I juli 2008 har TAP luftfartsselskabet i Portugal meddelt at man skærer ned i antallet af flyvninger på 16 destinationer i Europa i landene Spanien, Holland, Frankrig, Schweitz, Tyskland, Italien, Belgien og England.
Desuden vil også antallet af flyvninger til USA og Brasilien blive reduceret. I alt 60 ugentlige afgange (heraf 42 i Europa) på i alt 29 destinationer vil blive skåret væk fra og med oktober 2008, rapporterer portugisiske aviser.
Meddelelsen kommer efter at TAP har oplevet et større underskud end normalt i årets første måneder. Det er ikke usædvanligt for liuftfartsselskaber at have underskud på flyvninger i den europæiske vinter, men underskuddet for TAP i årets første 5 måneder blev med omkring 102 millioner euro dobbelt så højt som ventet.
TAP luftfartsselskabet i bedre situation end mange andre flyselskaber
Det portugisiske flyselskab har udover beskæringen i antallet af ruter også foretaget justeringer i driften. I alt 84 forskellige tiltag udgør selskabets såkaldte plano de emergência.
TAP har dog på mange måder færre problemer end eksempelvis SAS har. Flåden af fly i det portugisiske selskab er gennemsnitligt yngre og mere økonomiske end i SAS. TAP flåden består næsten udelukkende af nyere fly fra Airbus A320 serien, som også anvendes af lavprisselskaberne Ryanair og Easyjet. Se liste over TAP's fly på selskabets hjemmeside. Desuden har TAP airline flere langdistance-ruter, hvor det alt andet lige er lettere at tjene penge.
Endelig er TAP ikke som SAS tynget af meget høje pilotlønninger, og kabinepersonalet i TAP arbejder også til en væsentlig mindre betaling end de skandinaviske kolleger. Se f.eks. artikel i Berlingske Tidenden fra d. 30. juni 2008 samt indlæg på Take Off af Uffe Gadbjerg fra Kulturrejser Europa. Fra den anden side af bordet mener man i vid udstrækning at lønningerne ikke er urimelige. HK Privat havde i marts 2008 en artikel om lønninger for udenlandsk (kinesisk) kabinepersonale. Der er dog tegn på opblødning, og på at både medarbejdere og ledelse har opdaget at det er ved at være sidste udkald, hvis SAS skal overleve. Se nyeste kommentar fra fagforeningsformand Nicolas Fisher på Take Off. Spørgsmålet er, om det er for sent.
TAP CEO Fernando Pinto i stormens øje
Koncernchef i TAP Fernando Pinto er om nogen klar over at luftfartselskaberne inklusive TAP Portugal er under pres på grund af de kraftigt stigende oliepriser. På et pressemøde for nyligt om besparelserne lovede han at ingen i TAP ville blive fyret i den nuværende situation, men at dem som gerne ville forlade selskabet heller ikke skulle regne med at kunne blive genansat.
Der er desuden spareplaner på bordet, som omfatter fastfrysning af lønninger i TAP's bagagehåndterings virksomhed Ground Force Portugal. Medarbejdere fra Ground Force har allerede protesteret uden for TAP's hovedkvarter ved Lissabon lufthavn, og d. 19. juli 2008 er der varslet en 24-timers strejke mod omlægninger af arbejdet.
I Kastrup lufthavn får TAP snart et nyt selskab til at stå for bagagehåndteringen. Den nuværende operatør Nordic Aero er nemlig gået i betalingsstandsning og vil helt afvikle aktiviteterne i København. Bagagehåndteringen for TAP Portugals flyruter overtages af engelske Menzies, skriver Erhvervsbladet d. 10. juli 2008.
Flyrute direkte til Portugal med TAP
TAP er indtil videre det eneste luftfartsselskab, som flyver direkte mellem Lissabon og København. Fra d. 15. september til 31 oktober er der særdeles gode tilbud på flyrejser til blandt andet København fra Lissbon. Se mere om TAP tilbud i efteråret 2008.
Priserne kan svinge lidt, men en returbillet i august måned (som er højsæson i Portugal) vil i juli 2008 en måned før afrejse kunne købes fra priser omkring 310 euro svarende til 2300 danske kroner for en direkte forbindelse fra København til Lissabon med TAP.
Er man som udlandsdansker i Portugal fleksibel og kan planlægge lidt i forvejen, kan man i august 2008 (bookning per 13. juli 2008) få en returbillet fra Lissabon til København med udrejse d. 10. august og hjemrejse 29. august for kun 221 euro svarende til 1.650 danske kroner.
Herunder et interview med Fernando Pinto (på portugisisk fra SIC TV), hvor han fortæller om den aktuelle krise og opfordrer til samarbejde mellem ledelsen og personalet om at gennemføre rationaliseringer:
Se også:
Oversigt over flyruter til PortugalFind billig flybillet til Portugal
Din vurdering:
Portugals nye landstræner bliver Carlos Queiroz, der har tegnet en 4-årig kontrakt med det portugisiske fodboldforbund. Carlos Queiroz afløser brasilianske Scolari, der under EM 2008 annoncere sit skifte til det varme sæde i Chelsea efter at have fuldført sin kontrakt med Portugals fodboldsforbund.
Carlos Queioz har indtil nu været assistenttræner for Alex Ferguson i Manchester United i to omgange siden 2002. I perioden 2003 - 2004 trænede Queiroz i 10 måneder selveste Real Madrid, så det er ikke en helt uerfaren herre der i første omgang skal koncentrere sig om at føre Portugal til VM i 2010. Tiden i Real Madrid blev dog ikke succesfuld, så Queiroz vendte retur til assistent-jobbet i Manchester United.
De portugisiske medier har siden Scolaris afsked med Portugals landshold spekuleret i mange mulige emner til landstrænerposten - herunder brasilianske Zico, der nyligt blev fyret i Fenerbahce. Flere engelske medier rapporterer at det portugisiske fodboldforbund skal betale en kompensation på mellem 10 og 15 millioner kroner for at få Queiroz fri af sin kontrakt med Manchester United.
En af Queiroz første udfordringer bliver VM-kvalifikationskampen Portugal - Danmark, der spilles i Lissabon den 13. september 2008.
I den forløbne uge afslørede den afgående portugisiske landstræner Scolari for øvrigt, at han allerede før VM i 2006 var klar til at takke ja til jobbet som engelsk landstræner. Scolaris eneste krav var, at det engelske fodboldforbund ikke måtte afsløre, at han skulle udnævnes som ny engelsk landstræner før enten England eller Portugal var sendt hjem fra VM-turneringen. Det ønskede det engelske fodboldforbund imidlertid ikke at vente på, og aftalen gik i vasken, hvorefter England missede kvalifikationen til EM 2008 under træner Steve McClaren, der i slutningen af 2007 blev afløst af italieneren Fabio Capello.
Læs også Portugalnyts tidligere portræt af Carlos Queiroz: Den ukendte portugiser i Manchester United
Din vurdering:
I den charmerende gamle by Óbidos kun 80 kilometer nord for Lissabon afholdes i juli det årlige middelaldermarked.
Byen Óbidos er speciel derved at store dele af byen ligger inden for en gammel og meget velbevaret bymur. Kulissen er derfor perfekt når mange af byens borgere klæder sig i middelalderens tidstypiske gevanter.
Óbidos har fra torsdag d. 10. juli forvandlet sig til en middelalderby komplet med stort marked, 'Castello' d.v.s. fort, adelsfolk, tiggere, munke, riddere, 'kampe' til fods og til hest, musik, dans og meget mere.
I weekenden har markedet åbent fra 12.00 til 24.00. På hverdage starter markedet kl. 17.00 og varer til kl. 24.00. Entré er kun 5 €. Børn under 12 år og gæster, som er klædt i middelaldertøj kommer gratis ind. Se mere på Óbidos egen hjemmeside (på portugisisk), og der er også en mere summarisk engelsk version.
Årets Óbidos Mercado Medieval løber fra 10. juli til 20. juli 2008. Se video fra Óbidos middelaldermarked 2007 herunder:
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »