Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Fodboldnyt fra Portugal juli 2008

Portugal møder Brasilien
Der er arrangeret træningskamp mellem Portugal og Brasilien d. 11. november 2008 i Brasilien. Kampen finder sted på Bezarrão stadium i Braziliens hovedstad Brasília. Brasilien har endnu ikke vundet over Portugal i det nye årtusinde. I de i alt tre møder har Portugal sejret i de 2 og én kamp er endt uafgjort.

Ny Portugisisk landstræner
Sir Alex Ferguson i Manchester har indtil videre al mulig grund til at være misfornøjet med sin nye kollega Scolari i Chelsea. Ikke blot rådgav han under EM Manchester Uniteds bedste spiller til at skifte til Real Madrid, men nu har han også givet plads til at Manchester United mister Carlos Queiroz, som har været Fergusons assistenttræner og højre hånd gennem mange år. Se mere om den nye portugisiske landstræner.

Deco med Scolari til Chelsea
Den portugisiske stjernespiller Deco har skiftet til Chelsea. Den tidligere FC Barcelona spiller Deco, som oprindeligt er fra Brasilien, er Chelsea træner Scolari's første store indkøb på sin nye og meget indbringende post som manager for Chelsea.

Luiz Felipe Scolari, som betegner sig selv i The Guardian d. 14. juli som 'A Massive Gamble' for Chelsea får efter sigende 5 millioner engelske pund i årsløn. Se også baggrundsartikel om Scolari i engelske The Guardian.

Chelsea betalte 10 millioner euro i transfer til Barcelona for at få Deco til England.

Quaresma til Inter med José Mourinho
Den portugisiske landsholdsspiller Ricardo Quaresma blev i juni 2008 manager José Mourinhos første store indkøb sit nye job hos Inter Milan i Italien. Quaresma handelen koster Inter 35 millioner euro og med i prisen er desuden midtbanespilleren Pele, som herefter spiller for FC Porto.

Portugisere til dansk fodbold
Den unge portugiser Tiago Joao Targino da Silva har d. 10. juli skrevet kontrakt med fodboldklubben Randers FC. Angrebsspilleren Tiago Targino er foreløbig på udlån fra Vitória de Guimaraes, som blev nummer 3 i den portugisiske liga i sæsonen 2007/2008. Randers FC har en option på at købe det unge talent, som har spillet på Portugals U21-landshold.

Randers FC's hovedsponsor og bestyrelsesformand er i øvrigt ejendomsmatadoren Peter Halvorsen, som også ejer Team Essex motorsports teamet der ofte tester på Estoril banen i Portugal og deltog i årets Le Mans løb i Frankrig.

Det er den danske agent Lars Skjøth, som er en del af First Artist Scandinavia, som har fået aftalen med Tiago Targino i stand. Lars bor i Portugal, hvor han tager sig af den portugisiske afdeling af First Artist Scandinavia. Lars Skjøth fra First Artist Scandinavia har også været primus motor i at få den portugisiske forsvarsspiller Helder Cabral til Vejle. Helder Cabral kommer fra klubben Estela de Amadora i den portugisiske liga. 

Cristiano Ronaldo på rekreation i Sintra
Christiano Ronaldo fik ikke den ventede succes i Euro 2008 slutrunden, men scorede dog et enkelt mål for Portugal.

Til gengæld blev han som ventet sammen med landstræner Scolari midtpunkt for pressens opmærksomhed som følge af sit eventuelle klubskifte til Real Madrid. Cristiano Ronaldo har ikke afvist rygterne, men indtil videre lader Manager Alex Ferguson i Manchester United ham ikke tage til Spanien uanset prisen.
Skal man være hård, er den unge Cristianos stjerne falmet en smule i forløbet, som også involverede gode råd under Euro 2008 om klubskifte fra den nyudnævnte Chelsea træner Scolari.

Ronaldo har for nyligt gennemgået en mindre operation i Lissabon på sin højre ankel og er midt i juli 2008 i byen Sintra nordvest for Lissabon for at slappe af og holde pause fra fodbolden i 3 måneder. Selvom gulddrengen fra Madeira ikke spiller fodbold er han stadig hyppig hovedhistorie i de portugisiske medier. Senest rapporterer 24 Horas, som ind imellem har en troværdighed på niveau med Ekstrabladet, at Cristiano Ronaldo og den spanske model Nereida Gallardo ikke ses længere. Parret nåede at være kærester i 5 måneder og nu skulle det være slut. Cristiano's mor, rapporteres det, skulle ikke være vild med den spanske skønheds smag for (Ronaldos) penge. Se hele historien i engelske Metro.

Ronaldo lovede i øvrigt d. 11. juli portugisisk presse at fortælle hele historien om sit ønskede klubskifte til Real Madrid 'om et par uger'. Historien har også fået den legendariske brasilianer Pele til at give sit besyv med. Pele udtalte for nyligt under et velgørenhedsarrangement i England at Cristiano ikke kan betragtes som en 'fodboldslave', men må opfylde sin kontrakt ligesom alle andre. Se Pele's udtalelser på Goal.com.

UPDATE 17. juli 2008
Vi iler med at bringe en opdatering af Cristiano Ronaldos besøg i Los Angeles (stadig på krykker). Den unge millionøse Paris Hilton lagde ifølge de sædvanlige pålidelige kilder kraftigt an på Cristiano, som dog vendte ryggen til hotelarvringen. Se Cristiano Ronaldo historien i BT

Relaterede artikler:
Den ukendte portugiser i Manchester United
Mourinho vil gerne til Spanien eller Italien
Cristiano Ronaldo vil ikke tilbage til Manchester United - artikel fra 1. august 2008

Se også profiler på omtalte spillere med video og udførlig oversigt over deres karrierer:
Luiz Felipe Scolari - profil
Cristiano Ronaldo - profil
Quaresma - profil
Deco -profil


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer