Den danske virksomhed Wave Dragon har endelig fået investorer og dermed grønt lys til at konstruere et fuld-skala bølgeenergianlæg på 7 MW ud for Wales i 2009, skriver Børsen.
Såfremt anlægget i Wales til i alt 170 millioner kroner, som er finansieret af blandt andet EU med 50 millioner, viser sig at fungere tilfredsstillende, står der portugisiske og britiske investorer i Portugal parat til at investere omkring 800 millioner kroner i 7-10 anlæg i Atlanterhavet udfor Portugals vestkyst over de næste 2-3 år, udtaler bestyrelsesformand i Wave Dragon Hans Christian Sørensen.
Wave Dragons historie
Idéen til bølgeenergi anlægget er Erik Friis-Madsen's, som allerede sidst i 1980'erne begyndte at interessere sig for bølgeenergi. I 2004 blev det første Wave Dragon anlæg sat i drift i Nissum Bredning i Thy.
Bølgehøjden og de relativt rolige omgivelser i Nissum Bredning var fra starten ment som en test under beskyttede forhold. For at genere støm på et niveau, som er profitabelt, skal bølgekraftanlæg ligge i farvande med relativt mange bølger, og det vil sige i havet. For at kunne tåle de langt hårdere påvirkninger og generere strøm til at investeringen betaler sig, skal et bølgeenergianlæg desuden være større end testanlægget i Nissum Bredning.
Wave Dragon konstruktionen
Bølgekraftmaskinen ser ikke ud af meget, men langt det mest af energiproduktionen sker under vandet, og konstruktionen har derved en stor fordel fremfor vindmøller, som ikke er lette af overse. Herunder en forklaring af principperne og billeder fra Nissum Bredning:
Som det nævnes i den EU sponserede video har ingeniører fra mange lande allerede været involverede i udviklingen af Wave Dragon. Se også Wave Dragon hjemmesiden. Den bedste offentlige gennemgang af Wave Dragon projektet indtil nu findes dog i en artikel skrevet af Jens Peter Kofoed og Anne-Louise Stranne Petersen, som begge har arbejdet med projektet på Aalborg Universitet. Se artiklen om Wave Dragon bølgeenergi projektet (downloades som pdf).
I Portugal vil virksomheden Tec Dragon stå for udviklingen af de planlagte 50MW bølgeenergi farme under forudsætning af at strømproduktionen i Wales forløber tilfredsstillende. Se mere om TecDragon.
Wave Dragon er i øvrigt ikke den eneste bølgeenergi-idé i Europa. I øjeblikket testes der bølgeenergimaskiner fra den engelske virksomhed Ocean Power Delivery Ltd i Portugal. Se artikel og video med Pelamis 'søslangerne' udfor Portugals kyst.
Relaterede artikler:
Danfoss frygter at Portugal løber med milliardmarked
Se også:
Oversigt over artikler om vedvarende energi i Portugal (opdateres løbende)