På Danmarks Radios P1 har kunne man for nyligt høre om Lissabons forældede lejelov, som tilsiger at huslejen i meget af den gamle boligmasse i Portugals hovedstd ikke kan stige før lejerne flytter.
Reglerne blev indført i Lissabon efter første verdenskrig som følge af at Portugal og Lissabon oplevede høj arbejdsløshed og stor fattigdom. For at hjælpe de fattigste indbyggere blev det bestemt at huslejen ikke kunne stige.
Resultatet af de forældede regler gør at huslejer under 15 euro om måneden svarende til 100 danske kroner stadig er normale for ældre mennesker i Lissabons gamle boligmasse. Det har desværre bevirket at de ellers velopførte huse forfalder kraftigt, og først bliver sat i stand, når lejerne dør. Omvendt er de meget lave huslejer en væsentlig grund til at pensionisterne i Lissabon kan leve af beskedne pensioner.
I DR journalist Eva Henningsen's indslag ses der på konsekenserne af en forfejlet portugisisk boligpolitik, som desuden menes at have været årsag til en brand i ét af Lissabons gamle kvarterer.
Branden brød ud om sent om aftenen søndag den 6. juli 2008 på Avenida da Liberdade gaden. Den spredte sig til i alt 4 bygninger og gjorde 15 personer hjemløse. Ingen kom dog noget til under branden, som med indsættelse af 160 brandfolk var slukket næste morgen.
Hør udsendelsen om Lissabons gamle boliger på DR's program Orientering.
Se også:
Bydelen Rossio i Lissabon.