Byen Silves i Algarve er blandt andet kendt for kulturcenteret Fábrica do Inglês - eller på dansk englændernes fabrik. Silves ligger i det centrale Algarve omkring 12 kilometer nord for feriebyen Carvoeiro.
I Fábrica do Inglês kan man fra d. 24. juli til d. 30. august opleve den irske dansetrup The National Dance Company of Ireland præsentere danseshowet Rhythm of the Dance.
Rhythm of the Dance
Det er ikke en tilfældigt lille gruppe af dansere fra en irsk flække, som besøger Portugal.
Rhythm of the Dance leverer et storslået 2-timers langt show, som efter debut'en i Norge i 1999 er set af over 3 millioner mennesker i 33 lande.
De irske dansere og sangere tager på en episk rejse gennem de irske celteres historie. Publikum kan blandt de mange forskellige stort opsatte sceneshows blandt andet opleve korsang, traditionel irsk folkedans, sækkepiber, og naturligvis irsk stepdans herunder en steppende violinist.
Se preview på Rhythm of the Dance hjemmesiden , som også indeholder megen anden information om den succesfulde dansetrup.
Billetter koster fra 12 euro eller fra 24 euro med menu. Billetter kan bestilles på Ticketline.
Herunder en video med forklaringen på, hvorfor irerne danser, som de gør:
Relaterede artikler:
Kork fra Portugal - kork-museum i Fábrica do Inglês
Se også:
Kort over Algarve i Portugal