Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Biludlejning i Portugal

I Portugal er det langt de fleste steder let at finde en udlejningsbil. Der kan til gengæld være stor forskel på priserne på at leje bil i Portugal.

Biludlejning i Portugal: - Gå til beregning af pris 

Vi gennemgår herunder de to mest populære lokationer for biludlejning i Portugal.

Biludlejning i Lissabon Lufthavn
I Lissabon lufthavn finder man de sædvanlige store internationale biludlejningsselskaber som Avis, Hertz, National (som også hedder Alamo), Sixt, Budget og desuden lokale portugisiske selskaber som Auto Jardim.  Det er også muligt at få leveret udlejningsbilen til lufthavnen uden beregning af et selskab som Aluvia, som med 25 udlejningstationer i den centrale Portugal er et af de største portugisiske billeje selskaber, som ikke har kontor i lufthavnen.

Sammenligning af priser og eventuel booking kan gøres på CarTrawler søgemaskinen, som automatisk lister udlejningsselskabernes tilbud på billeje efter pris. Udlejningsbilen, som bookes via CarTrawler kommer ofte fra et af de store internationale billeje selskaber, men kan også være fra en lokal biludlejning.

Biludlejning i Lissabon lufthavn er dyrest i juni, juli og august, men af og til har nogen af udlejningsselskaberne også billige tilbud i sommerperioden.

Såfremt man blot går hen til skranken og beder om en udlejningsbil, risikerer man dog som oftest at få en pris, som ikke er konkurrencedygtig. Sådan er det i det meste af Europa, og Lissabon lufthavn i Portugal er ingen undtagelse.

I Lissabon lufthavn kan man i sommerperioden som regel få en billig udlejningsbil med plads til 5 personer (VW Polo, Ford Fiesta eller lignende) fra omkring 170 euro for en uge ved at booke på nettet i forvejen. Vinterprisen for en udlejningsbil i Lissabon er væsetlig lavere og starter ofte omkring 100 euro for en uge.

Biludlejning i Algarve - Faro Lufthavn
Algarves lufthavn ligger i Faro og modtager endnu flere turister end lufthavnen i Lissabon. Konkurrencen om billeje i Faro er lidt større i Faro sandsynligvis fordi der er mindre biludlejning til erhvervskunder i Algarve.

I Faro lufthavn finder man de samme biludlejningsselskaber som i Lissabon (Avis, Hertz, Budget, Alamo/National, Sixt, AutoJardim) og desuden det portugisiske Rentauto. Hertil kommer en del mindre biludlejningsselskaber uden kontor i selve lufthaven.

I Faro er det som regel lidt billigere at leje bil end i Lissabon. Vi har set priser helt ned til 75-80 euro om vinteren for en uges billeje i Algarve, hvilket det knap kan lade sig gøre at holde egen ny bil i Portugal for. Se pris-sammenligning på biludlejning i Faro lufthavn på CarTrawler.

Leje af minibus til 9 personer er i forhold til Danmark billigt i både Faro lufthavn på Algarve og i Lissabon Lufthavn. Priserne starter ofte ved omkring 460 euro for en uges leje af minibus i oktober. I sommerperioden kan man få plads til en stor familie i en 9 personers minibus (Toyota Hi-Ace eller Mercedes Sprinter) fra omkring 520 euro. En 7 personers MPV (VW Sharan, Ford Galaxy eller lignende) fås til samme pris. MPV'erne er mere behagelige at køre som chauffør, men anvender man alle 7 sæder i en MPV begrænses bagagepladsen, og det kan være værd at overveje at leje en minibus istedet til samme pris.

Lej en Cabriolet i Portugal
I både Faro og Lissabon lufthavne kan man også leje en cabriolet. En familie med to voksne og to (ikke alt for store) børn kan fint være i en Renault Megane Cabriolet, VW Eos eller i den nye Ford Fokus med foldetag.

Renault Megane Cabriolet

Prisen for cabriolet fornøjelsen starter omkring 400 euro svarende til små 3.000 danske kroner for en uge med luft til håret i Algarve. I Lissabon er leje af cabriolet som regel lidt dyrere. Se priser på cabriolet biludlejning i søgemaskinen CarTrawler.

Lej en BMW motorcykel i Portugal 
Udlejningsselskabet Hertz har i sommeren 2008 været på MC indkøb hos BMW og kan nu tilbyde 4 forskellige slags motorcykler til kunder i Portugal.

Vil man leje MC hos Hertz Motorbike Collection kan man vælge mellem følgende motorcykler:

  • BMW F 650 Xcountry
  • BMW R 1200 R
  • BMW R 1200 GS
  • BMW R 1200 RT - BMW's touring maskine

Udlejning kan ske fra Lissabon, Porto og Algarve (Faro).

Motorcyklerne til udlejning kan desværre kun køres inden for Portugals grænser (men i Spanien har Hertz også motorcykler), og man skal være mindst 28 år for at leje en BMW F 650 Xcountry. De øvrige MC kræver en alder på minimum 30 år.

Priserne starter fra 68 euro om dagen for BMW F 650 Xcountry cyklen. Der er 300 kilometer inkluderet i lejen per dag. Mere info om leje af motorcykler på Hertz Motorbike Collection hjemmeside.

Se også:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer