Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



August 2008 - Indlæg

Indsamling af mad i Portugal

Der har i weekenden igen været indsamling i portugisiske supermarkeder for at hjælpe økonomisk trængte familier i Portugal.

Organisationen Banco Alimentar Contra a Fome - som på dansk kan oversættes til banken til bekæmpelse af sult, indsamlede lørdag d. 2. august omkring 38 tons fødevarer i Algarve, skriver The Resident.

Lørdagens indsamling var denne gang ikke landsdækkende, men arrangeret specielt for at få mere mælk indsamlet på Algarve, da den langtidsholdbare mælk fra sidste indsamling i maj ville nå sidste anvendelsesdato inden næste store indsamling.

En særlig generøs supermarkedskunde på Algarve donerede for 1.000 euro mælk.

Landsdækkende indsamlinger i maj og december 2008
Den sidste landsdækkende indsamling fandt sted i maj 2008, hvor 996 supermarkeder over hele Portugal gav de frivillige adgang til butikkerne, hvor der blev uddelt poser ved indgangen.

På poserne står der altid angivet hvilke varer, som Banco Alimentar Contra a Fome er interesserede i bliver doneret.

Udlændinge eller andre, som behøver lidt ekstra instruktion om konceptet får en forklaring med på vejen af de venlige frivillige ved indgangen, som er let genkendelige i hvide Banco Alimentar Contra a Fome t-shirts.

Nogen af de bedste varer at donere (af hensyn til holdbarhed og egnethed til uddeling) er ris, madolie, tun, langtidsholdbar mælk, dåsebønner, mogenmadsprodukter til børn, vaskemiddel og lignende. Det hele står på poserne, som gives til andre frivillige ved udgangen efter at man har betalt ved kassen sammen med sine øvrige indkøb.

Der er mulighed for at donere eller lade være, og man bestemmer naturligvis selv, hvor meget.

Mere information kan findes på Banco Alimentar Contra a Fome hjemmesiden.

Den næste landsdækkende indsamling af mad i Portugal finder sted i december 2008.

Mange portugiserne har en anstrengt økonomi
Der er flere indikationer på at almindelige portugisere mærker at økonomien strammer til.

Selv om portugiserne elsker deres biler (og som oftest har lånt til den) står mange biler specielt sidst på måneden stille. Benzin og diesel er også i Portugal steget meget.

Pantelånerne har derimod travlt. Ifølge portugisiske aviser er omsætningen steget med 20-25% i løbet af de seneste år, og det er mennesker fra alle samfundslag, som kommer og belåner specielt smykker og antikviteter.

Den ansvarlige for indsamlingen på Algarve Teresa Cavaleiro udtalte efter indsamlingen at det ikke kun er fattige familier, som beder om hjælp. Også mennesker fra den portugisiske middelklasse kan for tiden have svært ved at klare alle økonomiske forpligtigelser og beder derfor om hjælp.    

Din vurdering:



Cristiano Ronaldo sat på plads

Cristiano Ronaldo skal ikke til Real Madrid i år.

Onsdag aften forlød det på den portugisiske avis Público's hjemmeside fra den unge Cristiano Ronaldo selv at Manchester United manager Sir Alex har overbevidst ham om at blive mindst ét år mere i Manchester United.

Cristiano Ronaldo's beslutning står i skarp kontrast til tidligere udmeldinger fra stjernen fra Madeira.

Sandsynligvis har Alex Ferguson, som er kendt for at være forretningsmand til fingerspidserne, givet Cristiano Ronaldo et ultimatum om midlertidigt at blokere for fortsat karriere - eller acceptere en økonomisk 'sweet'ener for at acceptere tingenes tilstand.

Din vurdering:



Olivenlunde i Portugal - DR radioprogram om olivenproduktion i Alentejo

I DR's radioprogram Panorama på P1 kunne man onsdag d. 6. august 2008 høre om olivenplantager og miljø i Portugals Alentejo region.

De mange oliventræer, som plantes i det sydlige Alentejo udgør ifølge en portugisisk ekspert en fare for miljø'et, når træerne efter kun 15 år visner efter at have forbrugt alle næringsstoffer og enorme mængder af tilført kunstgødning.

Se også: Søen ved Alqueva dæmningen fyldt op i januar 2010.

Der er DR journalist Eva Henningsen, som har været i Alentejo, og programmet kan høres via DR's Orientering hjemmeside .

Traditionelle olivenplantager ikke egnet til stordrift
Normalt kan oliventræer stå i flere hundrede år og fortsat give udbytte. Problemet opstår først, når man planter oliventræer meget tæt i moderne industrielle olivenplantager af hensyn til maskinerne, som skal plukke træerne.

Den omfattende og accelererende olivenproduktion finder sted i nærheden af byen Cuba ikke langt fra Alqueva søen, som har navn efter en lille by med 350 indbyggere. Den kunstige sø fødes af vandet fra Guadiana floden, som har sit udspring i Spanien.

Søen og dæmningen kostede med støtte fra EU over 6 milliarder kroner at bygge, og det er nu muligt for de lokale landmænd at vande olivenlundene med vand fra søen. Desværre er ulempen at der er store mængder salt og nitrit i vanden fra Guadiana-floden, som løber gennem spanske storbyer.

Har man bil til rådighed i Portugal er en tur til Alqueva dæmningen en stor oplevelse, og i nærheden finder man også Portugals største strudse-farm.

Europas største dæmning i Alentejo på Google
I nærheden af byen Alqueva findes en kæmpemæssig kunstig sø med tilhørende dæmning. Det store projekt blev planlagt allerede sidst i 1950'erne under Salazar styret i Portugal. Portugals Nellike-revolution i 1974-1975 satte imidlertid projektet i stå.

Det var først i 1990'erne under daværende premierminister Cavaco Silva (som nu er præsident) at inddæmningen af Guadiana floden blev ført ud i livet. I 2002 var dæmningen færdig, og vandet begyndte at stige til det nuværende niveau, hvor den kunstige Alqueva sø - Europas største kunstige sø - dækker et område på omkring 250 km2.

Se Alqueva dæmningen på Google:


Se større kort


Herunder et video stemningsbillede fra Alqueva:

Relateret artikel:
Olivenolie fra Portugal

Se desuden:
Artikler om Alentejo (opdateres løbende)

Din vurdering:



Pres på små vinproducenter i Portugals portvinsdistrikt

Det er efterhånden forbundet med stor økonomisk risiko at være en lille vinbonde i Portugals Douro område, som blandt andet er berømt for sine portvine.

Ifølge Bloomberg.com har specielt de mindste drueproducenter svært ved at klare sig efter at omkostningerne til blandt andet brændstof igennem den sidste tid er øget betragteligt.

Se også: Krisen øger salget af portugisisk vin i USA

Små landbrug sammenlægges
Det gennemsnitlige areal, som en drueproducent i Douro området råder over er kun 2,47 hektarer. I Danmark var en gennemsnitsgård i 2006 ifølge brancheorganisationen Dansk Landbrug på 59 hektarer.

De små vinbønder på de stejle skråninger ved Douro flodens breder går derfor med al sandsynlighed en tilpasning imøde, som ligner den de danske landmænd var udsat for i 1970'erne 1980'erne og 1990'erne, hvor antallet af bedrifter i Danmark reduceredes kraftigt ved braklægninger og sammenlægninger til større enheder.

I Danmark nærmer det samlede antal af landbrugsbedrifter i 2008 sig 45.000. I 1970 fandtes der op mod 150.000 selvstændige landmænd i Danmark.

I Douro området i Portugal er antallet af drueproducenter siden 1998 kun faldet med omkring 1.000 til de nuværende godt 39.000 vinbønder (tal omfatter kun Douro området).

Det er relativt dyrt at dyrke vin i Douro. Omkring 15.000 euro anslås det at en vinbonde årligt må betale i omkostninger per hektar. Det er omkring 4 gange så dyrt som i de omkostningsmæssigt billigste vin-regioner i Portugal.

Priserne på portvin har ikke fulgt med, og specielt for den billigere portvins vedkommende har der på verdensplan været tale om et prisfald på godt 2% siden år 2003.

Aftagerlande - her drikkes der mest portvin
I Portugal er portvinen naturligvis populær, men det er faktisk franskmændene, som er de største aftagere af portvin med over 25 millioner liter i 2007.

Herefter følger Portugal, Holland, England, Belgien, USA, Canada og Tyskland. Danmark er målt i værdi den 9. største aftager af portvin.

I Danmark blev der i 2007 importeret godt 1,3 millioner liter portvin, og dermed er danskere et større portvinsland end eksempelvis Schweiz, Sverige, Irland og Japan.

Ser man på værdien af portvinen er billedet lidt anderledes. Den gennemsnitligt dyreste portvin i 2007 blev solgt i følgende lande:

  1. Canada - 8,49 euro/liter
  2. Norge - 8,20 euro/liter (men nordmændene aftog i 2007 kun 153.000 liter dyr kvalitets-portvin)
  3. Finland - 7,75 euro/liter
  4. USA - 7,38 euro/liter
  5. Japan - 7,25 euro/liter
  6. Irland - 6,72 euro/liter (bemærk at irerne værdsætter en god portvin)
  7. Grækenland - 6,70 euro/liter
  8. New Zealand - 6,60 euro/liter
  9. Mexico - 6,22 euro/liter
  10. Østrig - 5,60 euro/liter
  11. Sverige - 5,53 euro/liter
  12. Danmark - 5,47 euro/liter

Portugal nøjedes i 2007 med at drikke portvin til en gennemsnitspris af 4,80 euro/liter - men mon ikke der er røget et par kasser god portvin udenom statistikken.

Da dronning Elisabeth af England for nyligt fik besøg af den nyligt tiltrådte franske præsident Nicolas Sarkozy med frue Carla Bruni, bød den engelske monark på Windsor Castle naturligvis på portvin til gæsterne. Det franske præsidentpar kunne sammen med dronningen af England ifølge Bloomberg nyde en Dow's 1977 Vintage. 

Din vurdering:



Verdensranglisten i fodbold august 2008

Se nyeste FIFA rangliste her
FIFA Verdensrangliste - juli 2009 (klik for at gå direkte til nyeste rangliste)

FIFA verdensranglisten for august 2008 er offentliggjort.

Der er relativt få ændringer, men europæiske forboldlandshold har dog sat sig på flere af de øverste pladser.

FIFA verdensranglisten i fodbold ser således ud:

  1. Spanien
  2. Tyskland
  3. Italien
  4. Holland
  5. Kroatien
  6. Brasilien
  7. Argentina
  8. Tjekkiet
  9. Portugal
  10. Rusland
  11. Rumænien
  12. Frankrig
  13. Tyrkiet
  14. England
  15. Cameroon
  16. Scotland
  17. Bulgarien
  18. Grækenland
  19. Ghana
  20. Israel

Sverige er nummer 26, Norge er nummer 29 på FIFA verdensranglisten og Danmark er fortsat i bundrekord med nummer 36.

Man skal i øvrigt helt tilbage til 1998 for at finde Tyskland på en 2. plads på FIFA ranglisten, hvilket stadig er nabolandets bedste placering nogensinde.

For Portugals vedkommende er der ingen ændringer i forhold til sidste måned.

Se mere på FIFA.com. Næste udgave af FIFA verdenranglisten kommer d. 3. september 2008.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »