Portugal mærker nu for alvor at Angola er blevet en oliestat.
Den portugisiske eksport til Angola var i første halvår af 2008 den største til et land uden for EU, og totalt var Angola den 5. største aftager af portugisiske varer, skriver avisen Diário Económico.
En stor del af eksporten udgøres af byggematerialer, elinstallations-varer, fødevarer, biler, indretningsartikler og papir. Samlet set aftager Angola nu 5% af Portugals produktion og har dermed udviklet sig til en økonomisk set vigtigere handelspartner end lande som USA og Italien.
Angola forventes at blive Portugals 4. største eksportmarked
Med den voksende angolanske økonomi og ikke mindst en lind strøm af hårde valuta-indtægter fra salg af olie til Kina er det store sydvestafrikanske land på vej til at blive Portugals 4. største eksportmarked.
De største aftagere af portugisiske varer er i øjeblikket:
- Spanien
- Tyskland
- Frankrig
- England
- Angola
Det er på mange måder godt nyt for Portugal, da de traditionelle samhandelspartere alle forventer økonomisk tilbageslag, og for USA og Englands vedkommende sandsynligvis allerede befinder sig i recession.
Angola derimod havde en økonomisk vækst i 2007 på 20% og forventer omkring 11,5% i 2008.
Undervisning og konsulentbistand til Angola
Det er ikke kun i eksporten af produkter fra Portugal at landet mærker købekraften fra Angolas oliepenge.
Inden for undervisningssektoren og i andre konsulentbrancher sker det efterhånden ofte at højtuddannede portugisere får tilbudt en udstationering i Angola på et antal uger eller måneders varighed. I den tidligere koloni Angola tales der stadig portugisisk, og det gør det derfor let at benytte portugisiske konsulenter og lærere.
Økonomisk samarbejde mellem Portugal og Angola
Én af grundene til at Angola og Portugal har opretholdt tætte forbindelser er at der udover den fælles fortid er knyttet nye økonomiske bånd mellem landene.
Portugals mest værdifulde virksomhed og tidligere statskontrollerede olieselskab Galp er således via Amorim Energia delvist ejet af det statslige angolanske olieselskab Sonangol.
Sonangol ejer 50% af Amorim Energia - i øvrigt sammen med Portugals rigeste mand Américo Amorim. Det fælles selskab har 33% af aktierne i olieselskabet Galp.
Herunder kort over den sydlige del af Afrika:
Se kort i Google
Relaterede artikler:
Angola øger samhandelen med KinaOlie-eventyr i AngolaBananproduktion i AngolaSe også:
The Empire strikes back - et spørgsmål om ærePortugals rigeste mænd