Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Danmarks kamp mod Portugal 10. september i VM kvalifikationen

UPDATE 2009:
Kampen Danmark-Portugal d. 5. september 2009

UPDATE 11. september 2008:
Se video med højdepunkter fra Portugal-Danmark kampen 10. sept. 2008

(klik på link)

Danmark spiller d. 10. september 2008 landskamp i fodbold mod Portugal i Lissabon. Kampen foregår på Sporting Lissabons stadion Estádio José Alvalade ikke så langt fra lufthavnen ved metrostationen Campo Grande. Se Danmarks og Portugals holdopstillinger.

Inden Danmarks anden kamp i kvalifikationsturneringen til VM 2010 i Sydafrika er styrkeforholdet mellem Portugal og Danmark ifølge FIFA verdensranglisten det mest ulige i mange år. Portugal er i øjeblikket nummer 9 på verdensranglisten foran Rusland, mens det danske fodboldlandshold er nummer 36 foran Marokko.

Ser man på styrkeforholdet over tid mellem Danmark og Portugal, har Morten Olsen og det danske landshold trukket Portugal på det værst tænkelige tidspunkt.

Styrkeforholdet mellem Portugal og Danmark - se graf nederst på siden
FiFA statistikken går tilbage til år 1993.

Det internationale fodboldforbund udregner efter et sindrigt pointsystem landsholdenes performance i forhold til hvem der spilles mod, og om det er på ude- eller hjemmebane. Såvel venskabskampe som 'rigtige' kampe tæller, men med forskellig vægtning. 

Dansk fodbold i topklasse 1993-1997
Danmarks fodboldlandshold var klart bedre end Portugals hold i de tidlige 90'ere efter at have vundet EM i 1992:

  • Januar 1994: Portugal 20 på FIFA ranglisten - Danmark nummer 6
  • Juli 1994: Portugal 25 - Danmark 12

Herefter indsnævres forskellen til juli 1996

  • Juli 1996:  Portugal 11 - Danmark 10 på FIFA verdensranglisten
    (her slutter EM landstræner Richard Møller Nielsen)

Portugals landshold i krise 1997-1999
Men Danmark afviser at lade Portugal overhale og forskellen udvides mærkbart
(her starter svenske Bo Johansson som dansk landstræner)

  • August 1997: Portugal i kulkælderen med en 30. plads på FIFA-ranglisten - Danmark nummer 3
    (bedste FIFA placering nogensinde for Danmark)

I slutningen af 90'erne er Portugal overhovedet ikke en stormagt i europæisk fodbold, og det portugisiske landshold tager det helt dybe fald.

  • August 1998: Portugal 43 - Danmark nummer 17

Først i 1999 er Portugal tilbage, men Danmark er stadig bedst:

  • Januar 1999: Portugal 17 - Danmark nummer 15 på FIFA ranglisten

Morten Olsen bliver landstræner efter dårligt EM resultat i år 2000 med Bo Johansson
Fra juli 2000 vender bøtten og Portugal bliver om ikke meget, men så dog markant bedre end Danmark:

  • Juli 2000: Portugal 7. bedste nation - Danmark nummer 16, da landsholdet taber alle kampe i EM slutrunden.
    (Bo Johansson forlader landsholdet)
  • August 2000: Portugal nummer 7 og Danmark nummer 18 på FIFA ranglisten
    (her starter Morten Olsen som landstræner)

I den efterfølgende 7-års periode følges Danmark og Portugal nogenlunde synkront - Portugal er dog som regel det bedste hold - eksempelvis:

  • Juni 2006: Portugal nummer 7 hos FIFA og Danmark nummer 11

Nedtur på FIFA ranglisten for dansk fodbold 2006-2008
Herefter går det galt. De efterfølgende måneder i slutningen af 2006 er en stejl nedtur for det danske landshold i fodbold. Eksempelvis januar 2007:

  • Januar 2007: FIFA ranglisten tildeler Portugal en 8. plads og Danmark en 23. plads på verdenranglisten

Nedturen fortsætter med uformindsket kraft til den seneste FIFA rangliste:

  • August 2008: Portugal 9. bedste nation og Danmark er nu nummer 36 på FIFA ranglisten.
    (Morten Olsen er stadig landstræner)

Man skal ikke undervurdere det danske landsholds chancer, men med 25 pladser i forskel på FIFA ranglisten mellem Portugal og Danmark på portugisisk hjemmebane dog ganske vist (og heldigvis) uden Cristiano Ronaldo, skal der godt spil og vist også lidt held til at Danmark får 3 point med hjem fra Portugal.

Danmark Portugal sammenligning FIFA


FIFA ranglisten i september 2008 offentliggjort 3. september giver ingen ændringer i styrkeforholdet. Se også Portugal og Danmark i FIFA statistikken på FIFA's hjemmeside .

Se også tidligere kampe mellem Danmark og Portugal.

Danmarks og Portugals første kampe i Gruppe 1
Kvalifikationsturneringen til VM slutrunden starter for Portugals vedkommende d. 6. september 2008 mod Malta på udebane.

Danmark spiller samme aften ude mod Ungarn. I den sidste kamp i gruppen d. 6. september spiller Sverige ude mod Albanien.

Se mere om Portugals fodboldlandshold

Se også:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer