Herunder lidt om, hvad de portugisisk aviser skriver om fodbold i august 2008.
Med Chelsea's fire portugisiske spillere, Portugals Ex-landstræner som Manager i Chelsea og måske brasilianske Robinho på vej til London-klubben fra Real Madrid, er alt om Chelsea efterhånden interessant i Portugal.
Deco i hovedrolle hos Chelsea
Chelsea lagde godt ud i den engelske liga til sæsonstart for 2 uger siden. Med en sejr på 0-4 over Portsmouth beviste den nyudnævnte Chelsea træner og tidligere portugisiske landstræner Scolari at han har styr på tropperne. I sæsonens 2. kamp vandt Chelsea ude mindre overbevisende med 0-1 over Wigan i Nordengland.
Chelsea med portugiserne Deco, Ricardo Carvalho, Jose Bosingwa og Paulo Ferreira fører dermed efter to spillerunder den engelske Premier League.
Deco, som Scolari hentede til Chelsea fra Barcelona lige før sæsonstart, har fået den bedst tænkelige begyndelse på sin engelske karriere. Det er blevet til 2 mål i to kampe, og dermed har den målfarlige portugiser (og tidligere brasilianer) allerede vundet en plads i Chelsea fans'enes hjerter - specielt fordi Deco scorede det afgørende mål mod Wigan.
Chelsea sejren over Wigan i august 2008 var i øvrigt en tro kopi af Chelseas 0-1 udesejr over Wigan under den portugsiske træner José Mourinhos ledelse i 2005.
Sæsonstart i den portugisiske liga
Ingen store overrasker i den første runde i den portugisiske liga 2008/2009.
Alle tophold vandt udover Benfica, som spillede uafgjort mod relativt ukendte Rio Ave fra Nordportugal. Den kamp var nyudnævnte Benfica træner fra Spanien Quique Flores helt sikkert ikke tilfreds med. Benica er kendt for at skifte manager/træner meget hurtigt, hvis resultaterne udebliver.
Cristiano Ronaldo investerer i hotelkompleks på lille ø ved Madeira
Den måske mest berømte portugisiske fodboldspiler nogensinde (bortset fra Eusébio) er med i investerings-konsortiet Plaza Prestige, som planlægger at bygge et luksushotel med tilhørende lejligheder og faciliteter på øen Porto Santo 50 kilometer fra Madeira.
Cristiano Ronaldo er i øvrigt stadig på rekreation i Portugal efter sin lille ankel operation. I mellemtiden er der spekulationer om at Manchester United manager Alex Ferguson gerne vil købe bulgareren Dimitar Berbatov fra Tottenham Hotspurs, som potentielt vil kunne blive en konkurrent i United til Cristiano Ronaldo.
Succes for Portugals nye landstræner
Den nye træner for Portugal Carlos Queiroz havde (undskyld Færøerne) en let modstander i sidste uges venskabskamp i Aveiro få kilometer syd for Porto.
Med resultatet 5-0 er det portugisiske landshold klar til den næste lette opgave ude mod Malta d. 6. september, før den på papiret heller ikke så svære opgave mod Danmark hjemme i Portugal d. 10. september 2008. Se mere om Portugals fodbold landskamp mod Danmark i september 2008.
Sexede fodboldstjerner fra Portugal - de portugisiske kvinder stemmer per SMS
Den portugisiske avis Correiro da Manhä har introduceret en top 20 over de mest sexede personer i portugisisk show-biz og relaterede brancer - herunder fodbold naturligvis. Listen kaldes også for Bolsa da Sensualidade.
De portugisiske kvinder (og mænd) kan stemme per SMS hver uge, og selv om der ikke offentliggøres eksakte stemmetal er resultatet foruroligende entydigt for mænd med en traditionel mandlig hårpragt og -længde.
På førstepladsen blandt de mest sexede portugisiske mænd finder man nemlig i så mange uger nogen kan huske det sympatiske og ikke mindst langhårede portugisiske 'sex-ikon' Nuno Gomes fra Benfica, som uden besvær løber med over 45% af de kvindelige stemmer. Det har uden tvivl hjulpet at Nuno har været dommer i Danca Comigo, som er Portugals svar på TV-programmet Vild Med Dans. Se klip fra showet herunder:
Den portugisiske kvinde kan tilsyneladende godt li' modne velhavende mænd, for på 5. pladsen i august 2008 på 'sexy-listen' i Portugal finder man tidligere Chelsea træner og nuværende Inter Milan træner José Mourinho. Så lad gå da - Mourinho har mange penge.
Først som nummer 5 og 6 kommer ungkarlene Cristiano Ronaldo og Ricardo Quaresma, mens veteranen Luís Figo indtager plads nummer 8. Fodboldspilleren Miguel Veloso er nummer 9.
Antallet af fodboldspillere på Sexy-Listen i én af Portugals største aviser siger en del om, hvor stor interessen for fodbold er i Portugal - også hos den kvindelige del af befolkningen.
Vi bringer senere en udførlig rapport om de mest sexede kvinder i showbiz i Portugal - og kan på forhånd love at der ingen fodboldspillere er i blandt dem.
Relatrede artikler:
Fodboldnyt fra Portugal juli 2008
Fodboldnyt fra Portugal juni 2008